FCK-formand efterlyser teknologi til at udelukke hooligans

Der er gode chancer for at komme på stadion til fodboldkampe, selv om man er blevet placeret i det danske hooliganregister efter ballade.

Det siger Allan Agerholm, der er bestyrelsesformand i Parken Sport & Entertainment, selskabet bag FC København, i et interview med B.T.

På det seneste har en række episoder på og uden for stadioner sat en gruppe af danske fodboldfans i et uheldigt lys. Ifølge Agerholm mangler der bedre muligheder for at afvise ballademagerne.

- De karantæneramte må grine ad os. Vores vagter skal manuelt stå og spotte de her hooligans blandt 36.000 ankomne gæster, siger han til avisen.

Er man havnet i hooliganregistret, har man karantæne fra at komme på stadion. I dag løber karantænen fra to år og i særligt grove tilfælde op til fire år.

Klubberne får af politiet udleveret en række printede dokumenter med billeder og detaljer om de personer, der har karantæne. Det er med udgangspunkt i dem, at kontrollører før kampstart skal forsøge at afvise de udelukkede hooligans. Efterfølgende skal papirerne samles ind igen af politiet.

- Det er en umulig opgave. Som ballademager skal man være særdeles uheldig for at blive spottet, siger Allan Agerholm.

Formanden ærgrer sig over, at loven - i hans øjne - står i vejen for at afvise de omtalte personer. Han foreslår, at der investeres i teknologi med ansigtsgenkendelse, som kan hjælpe med at spotte karantæneramte hooligans.

Det er en teknologi, som klubberne ikke må bruge i dag.

Fanuroligheder førte i august til, at justitsminister Mattias Tesfaye (S) mødtes med repræsentanter for en række fodboldklubber, Divisionsforeningen, Dansk Boldspil-Union (DBU), politiet og danske fanklubber for at udveksle idéer, som skal sikre mere tryghed i forbindelse med fodboldkampe.

Her blev det besluttet, at et ekspertudvalg til oktober skal komme med bud på, hvordan man kan komme problemet til livs.

/ritzau/