Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 24/11/2019 - 10:41

FAKTA: Koalaens livsvigtige føde forsvinder

Australske skovbrande har ødelagt områder af koalaens habitat og adgang til den primære føde, eukalyptusblade.

Tim Wimborne/Reuters

Af: /ritzau/

Koalabjørnene lever næsten udelukkende af eukalyptustræets blade.

Flere skovbrande og lange perioder med tørke sætter pres på koalaen, der er blevet meldt funktionelt uddød af den Australske Koalafond.

Koalaen lever i Australiens østlige kystområdet til kontinentets sydøstlige hjørne:

* Koalaen kan blive op til 20 år gammel i naturen.

* Den er ikke en bjørn - men et pungdyr.

* Koalaen er det eneste dyr i verden, som udelukkende lever af eukalyptusblade. Bladene indeholder en gift, som gør dem uspiselige for andre dyr.

* Den bruger op mod fem timer om dagen på at finde føde og spiser op mod et kilo eukalyptusblade i døgnet.

* Den tilbringer det meste af sin tid i toppen af et eukalyptustræ. De krammer træet, fordi det har en afkølende effekt på dyret, viser forskning.

* Koalaen får væske gennem eukalyptusbladene.

* Australiens Koalafond estimerer, at der er under 100.000 koalaer tilbage. Det er svært at kortlægge det præcise tal, fordi koalaerne bevæger sig rundt i store områder.

* 80 procent af koalaens naturlige habitat er forsvundet.

* 4000 koalaer bliver hvert år dræbt af biler og hunde.

Kilder: Videnskab.dk og National Geographic Danmark

/ritzau/

Nyhedsarkiv