Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 28/06/2022 - 10:53

FAKTA: 21 ud af 22 Tour-hold er udtaget

Indtil videre er ni danskere officielt blevet udtaget til årets Tour de France, der starter fredag i Danmark.

Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

7 af de foreløbigt 21 udtagne hold til årets Tour de France med start i Danmark har dansk islæt blandt de otte ryttere.

Quick-Step er eneste hold, der har mere end én dansker med. Det belgiske hold har hele tre danskere på startlisten.

Dermed er der lige nu ni danskere udtaget til verdens største cykelløb.

I alt er 21 ud af de 22 hold udtaget. Kun EF mangler at sætte navn på, hvem der skal i aktion. Her er Magnus Cort i spil til en plads på holdet.

I 2021 var hele 11 danskere til start i Tour de France, hvilket var rekordmange.

Få her et overblik over de udtagne hold og danskerne:

* UAE.

Mikkel Bjerg er udtaget for andet år i træk for UAE, hvor han skal hjælpe den forsvarende vinder, Tadej Pogacar.

* Jumbo-Visma.

Sidste års nummer to i Touren, Jonas Vingegaard, er med igen for Jumbo-Visma, der også har stjernen Primoz Roglic på holdet.

* AG2R.

Ingen danskere er med for det franske hold, der heller ikke har nogen ansat.

* Quick-Step.

Hele tre danskere er med for det belgiske hold i form af Kasper Asgreen, Michael Mørkøv og debutanten Mikkel Honoré. Fravalgt er til gengæld både Mark Cavendish og verdensmesteren Julian Alaphilippe.

* Movistar.

Det spanske hold har forbigået den nykårede danske mester i enkeltstart, Mathias Norsgaard Jørgensen. Han har i danske medier tidligere fortalt, at han ikke ville blive udtaget, men har fået en rolle som førstereserve. Han er altså klar, hvis en på holdet må trække sig inden starten fredag.

* Ineos

Ingen danskere er med for det franske hold, der heller ikke har nogen ansat.

* Bahrain Victorious.

Ingen danskere er med for holdet fra Bahrain, som har Johan Price-Pejtersen ansat.

* FDJ.

Ingen danskere er med for det franske hold, der heller ikke har nogen ansat.

* DSM.

Ingen danskere er med for det hollandske hold. Casper Pedersen og Søren Kragh-Andersen var begge med sidste år, men blev fravalgt i år.

* Astana.

Ingen danskere er med for holdet fra Kasakhstan, der heller ikke har nogen ansat.

* Arkéa-Samsic.

Ingen danskere er med for det franske wildcard-hold, der heller ikke har nogen ansat.

* Lotto Soudal.

Andreas Kron er udtaget og får Tour de France-debut for det belgiske hold.

* Trek.

Mads Pedersen er til start for det amerikanske hold og kører sit tredje Tour de France i træk.

* Israel-Premier Tech.

Jakob Fuglsang er til start for det israelske hold, hvor også den tidligere firedobbelte vinder Chris Froome er med.

* BikeExchange.

For det australske hold er Christopher Juul-Jensen med igen. Det bliver hans femte Tour de France.

* B&B Hotels.

Ingen danskere er med for det franske wildcard-hold, der heller ikke har nogen ansat.

* Intermarché-Wanty-Gobert Matériaux.

Ingen danskere er med for det belgiske hold, der har Julius Johansen ansat.

* Bora-Hansgrohe.

Ingen danskere er med for det tyske hold, der har Frederik Wandahl ansat.

* Cofidis.

Ingen danskere er med for det franske hold, der heller ikke har nogen ansat.

* TotalEnergies.

Ingen danskere er med for det franske hold, der heller ikke har nogen ansat.

Kilder: Procyclingstats.com og TV 2 Sport.

/ritzau/

Nyhedsarkiv