Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Wellington, 31/07/2023 - 10:56

Effektive japanere banker Spanien i VM-gruppefinale

Japan havde sjældent bolden mod Spanien, men vandt gruppefinalen med 4-0.

Kota Kiriyama/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Japans fodboldkvinder er klar til VM-knockoutfasen som gruppevinder efter at have hentet ni point og opnået en målscore på 11-0 i de tre gruppekampe.

I mandagens gruppefinale mod Spanien lavede japanerne en overraskelse og vandt med 4-0 i Wellington.

Sejren blev grundlagt på en imponerende effektivitet.

I første halvleg havde Japan blot bolden i 23 procent af tiden, men holdet havde tre afslutninger, og det resulterede i tre mål. To af målene var efter afrettede skud.

I anden halvleg fortsatte Spaniens bolddominans, men det var Japan, der i slutfasen kunne øge føringen til de ydmygende cifre 4-0.

Med gruppesejren står det klart, at Japan skal møde Norge i VM-ottendedelsfinalen, mens Spanien som toer løber ind i Schweiz. Det lever spanierne nok med, da nordmændene før slutrunden var vurderet til at være stærkere end schweizerne.

/ritzau/

København, 31/07/2023 - 08:00

Sarah Grünewald: Livet er en rutsjebanetur med mange nederlag

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Tv-værten Sarah Grünewald har ændret på mange vaner inden for de seneste år for at klare livets op- og nedture. Det kræver nemlig, at hun er mentalt stærk.

Tv-værten Sarah Grünewald vil være den bedste version af sig selv. Derfor har hun valgt at skrue ned for alkoholen og op for træningen.

På den måde oplever hun nemlig, at hun også træner sit sind.

- Vi bilder os selv ind, at vi træner for at få en bedre krop, og vi vil gerne fremstå fine i en bikini. Men jeg tror, det er meget vigtigt at forstå, at jo stærkere man er fysisk, jo stærkere er man også mentalt.

- Livet er en rutsjebanetur, hvor der kommer mange nederlag, og det kræver, at jeg skal være mentalt stærk. Det kan jeg ikke være, hvis jeg ikke gør noget fysisk, fortæller Sarah Grünewald.

Men selv om hun gerne vil holde sig i god form, kræver det en del at komme ud ad døren, hvis hun har en dag, hvor hun bare ikke orker.

- Hver gang jeg bliver doven, hver gang jeg er træt, og hver gang jeg føler, at jeg ikke kan noget, så er det min krop, der beder mig om at blive stærkere.

- Derfor bliver jeg nødt til at finde nogle kræfter og komme ud at bevæge mig, siger Vild med dans-værten.

Hun var for nylig på Roskilde Festival med sin søn, Luis, og selv om hun har ændret på mange vaner - eksempelvis ved ikke at drikke alkohol på festivalen - så har hun ikke ændret på sine madvaner.

- Jeg gør virkelig meget for at være en bedre udgave af mig selv. Men jeg er ikke frelst på nogen måde, siger hun.

- Jeg har spist mindst fire bakker pomfritter på Roskilde Festival. Og jeg spiser med glæde en cheeseburger om morgenen. Det er ikke det. Men jeg har bare brug for at holde mig i god form og have et godt sind, fortæller Sarah Grünewald.

Og det kan ses på humøret, hvis hun ikke har været forbi træningscenteret.

- Når man træner meget, så kan man lynhurtigt mærke, når man ikke gør det. Og så er man bare ikke så glad. Og jeg vil bare gerne være glad, lyder det fra Sarah Grünewald.

Tv-værten er tilbage på skærmen igen til efteråret, hvor hun skal være vært på den 20. sæson af "Vild med dans" sammen med medværten Martin Johannes Larsen.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 30/07/2023 - 11:22

Penge fra udsolgte koncerter går til forskning i muskelsvind

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

I år har 180.500 gæster købt billet til Grøn. Muskelsvindfonden vil bruge et signifikant beløb på forskning.

Den sidste koncert i Grønturnéen i år bliver afholdt søndag i Valby.

Men allerede inden endagsfestivalen bliver skudt i gang med første optræden fra bandet Saveus, kan arrangørerne bag ånde nogenlunde lettet op.

For første gang i koncertkaravanens historie kunne turnéen melde alle otte koncerter udsolgt. Og det får en stor betydning for Muskelsvindfonden, som får tildelt overskuddet.

- Hvis Grøn går dårligt, går alt dårligt. Det er Muskelsvindfondens vigtigste indtægtskilde, siger direktør i fonden Henrik Ib Jørgensen.

I år har 180.500 gæster købt billet til endagsfestivalerne, der er afholdt rundt i landet.

- Der er ingen tvivl om, at vi kommer op i top fem med overskud, siger Henrik Ib Jørgensen.

Først i november vil det stå klart, hvor mange millioner Muskelsvindfonden får tildelt efter årets turné.

Overskuddet skal gå til hele fondens arbejde. Men med årets gode resultat kan fonden tildele et signifikant beløb til forskning inden for muskelsvind.

Og det er der brug for ifølge direktøren.

- På verdensplan står vi over for en behandlingsrevolution på området. Der kommer en masse banebrydende behandling, der kræver faglige kompetencer at håndtere og udvikle, siger Henrik Ib Jørgensen.

Ifølge ham har Danmark haltet bagefter andre lande på det punkt. Med nye midler til forskning på dansk jord kan Muskelsvindfonden være med til at sikre, at fremtidens generationer af mennesker med muskelsvind kan leve et lettere liv.

Pengene skal blandt andet gå til at støtte unge mennesker, der vil forske inden for området.

Bekymringen har ifølge Henrik Ib Jørgensen været, at hvis flere midler gik til investering i forskning, ville det gå ud over nuværende generationer med muskelsvind.

- Det gør det ikke med så fantastisk et resultat som i år, som både giver noget til dem, der lever med muskelsvind i dag, men også dem, der fødes med det i fremtiden, siger han.

Grøn - der tidligere hed Grøn Koncert - begyndte i sin tid, fordi Tuborg forærede en gratis koncert til Dyrehavsbakken i anledning af deres 400-års fødselsdag. Derefter løb den første karavane af stablen i 1983 med seks koncerter, 40 frivillige og to bands.

I år åbnede Grøn i Tårnby den 23. juli, og karavanen slutter i Valby søndag. På turnéen kan publikum lytte til musik i mange forskellige genrer - lige fra poplegenderne Aqua til rapmusikeren L.O.C.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 31/07/2023 - 10:00

FAKTA: Så meget belaster tøjproduktionen

* Ifølge EU er tekstilbranchen den fjerdemest miljøbelastende industri målt ud fra et globalt livscyklusperspektiv - altså et produkts miljømæssige belastning i et helt livsforløb fra produktion til bortskaffelse.

* Det kræver omkring 1400 liter vand at producere én enkelt T-shirt.

* Der anvendes omkring 2500 forskellige kemikalier i produktionen, og den svenske kemikalieinspektion har klassificeret over 1000 af dem som farlige.

* Hvert år sender forhandlere og producenter af tøj cirka 700 ton tøj til forbrænding i Danmark.

* Hver dansker køber i gennemsnit 11 kilo nyt tøj om året.

Kilder: Miljøstyrelsen, Nordisk Ministerråd, Nordisk Samarbejde og Forbrugerrådet Tænk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 31/07/2023 - 10:00

Genbrug eller tekstilaffald? Sådan skal dit tøj sorteres nu

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Fremover skal tøj, der ikke er egnet til beklædning, smides ud som tekstilaffald, men det er ikke alt tøj, der er egnet til at blive genanvendt.

Gennem årene har du nok været vant til at sende tøj til genbrug, hvis andre kunne få glæde af det. Hullet og ødelagt tøj er derimod blevet smidt i skraldespanden, hvor det ender med at blive brændt på et affaldsenergianlæg.

Men siden 1. juli har det været et krav, at landets kommuner skal indsamle tekstilaffald fra husstande, så tøj, der ikke er egnet til genbrug, kan blive sendt til genanvendelse.

- Tekstil er en værdifuld ressource, og der bruges enormt meget energi i produktionen, siger specialkonsulent Nana Winkler fra Dansk Affaldsforening, som er interesseorganisation for de kommunale affaldsselskaber, der står for at indsamle vores affald.

- Hvis vi kan bevare noget af den værdi i stedet for kun at få el og varme, så er det en miljøgevinst, som vi er nødt til at forfølge.

For nogle kan det måske føles lidt uoverskueligt, at vi skal sortere mere. Men det er faktisk ikke så svært, hvis du følger et par råd fra Dansk Affaldsforening.

Som det første skal du overveje, om tøjet stadig kan bruges. Hvis det er pænt og i god stand, skal du give det til genbrug. Det kan for eksempel være til en velgørende organisation. Du kan også prøve at sælge tøjet.

- Det er langt, langt bedre, at tøjet bliver genbrugt. Den største udfordring, vi ser nu, er, at det er nemt for borgeren, at vi henter tekstiler, så nogle borgere undlader at smide brugbart tøj til genbrug.

Det nye er, at du skal sortere udtjent tøj som tekstilaffald, så det kan blive hentet og genanvendt. Tøjet bliver trevlet op og spundet til nye fibre, som bruges til at producere nye produkter.

Tekstilaffald skal afleveres i en lukket pose, og det skal være rent og tørt, fordi beskidt og vådt tøj hurtigt bliver ulækkert at håndtere.

Men du kan ikke smide alt tøj til tekstilaffald.

Udendørstøj som regnjakker, flyverdragter og handsker er typisk imprægneret med det problematiske stof PFAS, og derfor skal det stadig i restaffald. Det skal tasker, bælter og sko også.

EU betragter tekstilproduktion som en af de helt store klimasyndere set ud fra et globalt livscyklusperspektiv. Det vil sige et produkts miljømæssige belastning i et helt livsforløb fra råvarefremstilling til bortskaffelse.

Og det er ikke lige nemt at genanvende alle tekstiler.

- Lagner og håndklæder er forholdsvis nemme at genanvende, men pailletter og lynlåse gør det vanskeligere, siger Nana Winkler og fortsætter:

- Det samme gælder for tøj, som indeholder forskellige fibre. Elastan er et populært materiale, fordi det giver en god pasform, men det er også svært at genanvende.

Hun forklarer, at teknologien udvikler sig hele tiden, og der kommer løbende nye muligheder for at genanvende tekstiler.

- Vi holder selvfølgelig øje med, om vi får den tilsigtede miljøgevinst, når vi sætter så stort og omkostningstungt et apparat i gang, siger hun.

Som forbrugere kan vi også selv gøre en forskel, når vi køber tøj.

Det bedste vil ifølge Nana Winkler være, hvis vi vænner os til at vælge tøj i god kvalitet og kun købe det, som vi rent faktisk har brug for.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv