Sussi Nielsen har genfundet kærligheden.

Den 68-årige musiker danner par med 60-årige Steen Nørholm Hansen. Det afslører hun over for ugebladet Se og Hør og over for Ekstra Bladet.

Sussi Nielsen har, efter hun mistede sin musikermand, Leo Nielsen, sidste år, haft flere forhold.

Hendes tidligere kærester har ønsket at forblive private. Men hendes nye kærlighed, Steen Nørholm Hansen, vil gerne ses med hende i offentligheden, siger den forelskede sanger til Ekstra Bladet.

- Vi behøver ikke at gemme os, han vil gerne vises frem, jubler hun over for avisen.

Det var næsten kærlighed ved første klik, da parret mødte hinanden.

Steen Nørholm Hansen skrev til Sussi Nielsen på det sociale medie Facebook. Men hans henvendelse var anderledes, end mange af de andre beskeder Sussi Nielsen har modtaget, fortæller hun til Se og Hør.

Her har der været en utvetydig lummer tone. Men det var der ikke i Steen Nørholm Hansens henvendelse.

- Han skrev tilbage, at han bare gerne ville mødes med mig - og så var det med sex noget, der kom senere, hvis der var kemi, uddyber hun over for ugebladet.

De aftalte at mødes til en kop kaffe og en gåtur på stranden i det nordjyske, hvor Sussi Nielsen bor. Her slog det gnister, fortæller Sussi Nielsens udkårne til Se og Hør.

- Vi snakker pissegodt sammen - der var bare kemi. Den var ikke længere, siger Steen Nørholm Hansen til ugebladet.

Døden skilte Sussi fra Leo i februar 2023.

Mere end 50 års parløb privat og professionelt var forbi, da Leo gik bort i en alder af 67 år efter et omfattende sygdomsforløb.

Det kendte nordjyske par havde optrådt sammen siden 9. klasse.

I 2021 havde duoen guldjubilæum efter 50 år i musik- og underholdningsbranchen. Samme år kunne parret fejre rubinbryllup efter 40 år sammen som ægtefolk.

Sussi Nielsen optræder stadig og har allieret sig med en række andre musikere under navnet Sussi og Drengene. Steen Nørholm Hansen har set flere af deres shows.

/ritzau/

Fiona Harvey, som hævder at have givet inspiration til rollen Martha i Netflix' megahit "Baby Reindeer", gør nu alvor af truslen og sagsøger streaminggiganten for mere end en milliard kroner.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Fiona Harvey kræver 170 millioner dollar i erstatning fra Netflix. Det svarer til knap 1,2 milliarder kroner.

Hun stod i begyndelsen af maj frem og fortalte offentligheden, at hun mente, at det var hende, som var blevet portrætteret som Martha af Jessica Gunning i "Baby Reindeer".

Nogle af de første ord, som møder seeren i "Baby Reindeer" er disse: Dette er en sand historie.

Serien handler om dens skaber, Richard Gadd, som bliver stalket af Martha. I serien sender hun ham tusindvis af e-mails, ringer jævnligt, dukker op ved hans hjem og overfalder sågar hans kæreste.

Hun bliver desuden dømt for stalking og bliver sendt i fængsel.

Richard Gadd og Netflix hævder, at de har taget foranstaltninger for at sløre den afbildede kvindes rigtige identitet.

Internetaktivister fandt dog hurtigt frem til Fiona Harvey efter at have sammenlignet Facebook- og X-opslag fra netflixserien med de originale, som indtil for nylig stadig lå på sociale medier.

Fiona Harvey mener, at Netflix står til ansvar, fordi de har løjet om, at hun har været i fængsel og stalket Richard Gadd.

- Dette citat (at der er tale om en sand historie, red.) er den største løgn fortalt i fjernsynshistorien, lyder det i søgsmålet, som er indgivet i Netflix' hjemstat i USA, Californien.

- Det er en løgn, som er blevet skabt af Netflix og seriens skaber, Richard Gadd, i grådighed og begær af berømthed. En løgn, som er designet til at tiltrække seere, få opmærksomhed og tjene penge og til at ødelægge livet for sagsøgeren, Fiona Harvey.

/ritzau/

* For at finde ud af om det har nogen betydning at have en indre stemme eller ej, udsatte forskerne forsøgspersoner for nogle forskellige eksperimenter, der kredsede om sproglig hukommelse.

* I et af eksperimenterne skulle deltagerne huske nogle ord, der mindede meget om hinanden, i en bestemt rækkefølge. Forskernes hypotese var, at den opgave ville være sværere for dem uden en indre stemme, fordi de ikke ville kunne gentage ordene for sig selv inde i hovedet. Forskerne fik ret. Deltagerne, der angav, at de ikke har en indre stemme, klarede opgaven markant dårligere end resten af forsøgspersonerne.

* Et andet eksperiment handlede om rim. Her skulle forsøgspersonerne kigge på forskellige billeder og afgøre, om billederne indeholdt ord, der rimede. Også her klarede gruppen uden en indre stemme sig dårligere end resten af forsøgspersonerne.

Kilde: Studiet "Not Everybody Has an Inner Voice: Behavioral Consequences of Anendophasia" af Johanne Nedergård og Gary Lupyan.

/ritzau fokus/

Hvis det var muligt at sætte lyd til andres tanker, ville de fleste afsløre en konstant summende talestrøm.

Størstedelen af os har nemlig en indre stemme, som opsummerer indkøbslisten eller øver sig i, hvad der vil være godt at sige ved mødet på arbejdet i morgen.

Mellem fem og ti procent af befolkningen har dog ikke en oplevelse af at tale med sig selv eller andre inde i hovedet.

Tidligere forskning har vist, at det kan påvirke evnen til at koncentrere sig og til at motivere sig selv. Og nu tyder et nyt studie på, at dem, der mangler en indre stemme, lader til at have en dårligere sproglig hukommelse.

- Det ser ud til at have nogle konsekvenser for evnen til at sammenligne sproglyde inde i hovedet, huske nogle ord i en bestemt rækkefølge og opgaver med ord, der rimer, fortæller Johanne Nedergård, der er post doc og sprogforsker ved Københavns Universitet, og som står bag det nye studie.

Men hvordan ved du, om du har en indre stemme eller ej?

Johanne Nedergårds første fif går på, at du lytter, efter om dit tankespind former et sprog.

- Tit snakker jeg med mig selv på dansk eller på engelsk. Og det, at jeg kan høre, om det er det ene eller det andet, er for mig et bevis på, at der er tale om sprog og ikke bare tanker, fortæller hun.

En anden måde at afgøre, om du er i besiddelse af en indre stemme, er ved at være opmærksom på, om du har indvendige diskussioner med andre end dig selv.

- Jeg kan høre, om der er tale om min egen stemme eller andres stemmer, når jeg diskuterer med nogle andre inde i mit hoved, siger Johanne Nedergård.

Er du stadig i tvivl, kan du lave dit eget lille forskningsprojekt, hvor du indstiller din telefon til at bippe på nogle tilfældige tidspunkter i løbet af din dag.

Hver gang telefonen bipper, skriver du ned, hvad der præcist foregik inde i dit hoved i det øjeblik, dine tanker blev afbrudt af telefonen.

- Folk bliver meget overraskede over, hvilke indre oplevelser de har i hverdagen. Der er mange, der på forhånd siger, at de taler med sig selv hele tiden, men så finder de ud af, at de det meste af tiden faktisk ser indre billeder, fortæller Johanne Nedergård og fortsætter:

- Jeg har prøvet det på mig selv, og jeg fandt ud af, at jeg bruger meget tid på at diskutere med andre inde i mit hoved - meget mere tid, end jeg troede.

Ifølge hendes forskning findes der flere grader af den indre stemme. Det vil sige, at nogle mennesker oplever mere indre snak end andre. På spørgsmålet om hun tror, det er muligt at opøve den, svarer hun:

- Min bedste bud er, at der er en stabil individuel forskel, som man ikke kan ændre på. Men jeg har faktisk netop fået en mail fra en person, der siger, at han har optrænet en indre stemme ved at "læse højt" inde i hovedet, mens han fokuserede intenst på sætningernes lyde og intonation.

- Men det er ikke muligt at sige noget generelt om det endnu. Det er et meget nyt forskningsfelt.

Samtidig er det vigtigt for Johanne Nedergård at understrege, at det ikke skal ses som en lidelse ikke at have en indre stemme.

- Der kan være fordele ved ikke at have den. Nogle af dem, vi har testet, siger, at de ville synes, det var stressende at have en stemme i hovedet hele tiden, fortæller hun og fortsætter:

- Nogle siger også, at de tænker mere abstrakt og føler sig mindre låst fast af sprogets struktur, og at de ville opleve det som anstrengende hele tiden at omsætte tanker til ord.

/ritzau fokus/