Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 08/05/2023 - 10:30

Bet365 skal betale millionerstatning til sportsstjerner

23 sportsudøvere får erstatning, efter at bookmakeren Bet365 har krænket deres imagerettigheder.

Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Bookmakeren Bet365 er blevet dømt til at betale en erstatning på i alt 4,75 millioner kroner til en række danske sportsstjerner for krænkelse af deres imagerettigheder.

Det sker, efter at en sag mellem 23 danske sportsstjerner og Bet365 mandag er blevet afgjort i Sø- og Handelsretten.

Listen over de 23 sportsstjerner tæller blandt andre Christian Eriksen, Mikkel Hansen og Viktor Axelsen.

Spilvirksomheden har flere gange brugt atleternes navne og ansigter i opslag på sociale medier. Retten tilkender hver enkelt sportsudøver 50.000 kroner per opslag.

Det samlede erstatningsbeløb på 4,75 millioner kroner er 50.000 kroner mindre, end sportsudøverne havde krævet.

Det skyldes, at Mikkel Hansen havde krævet 75.000 kroner for hvert af de to opslag, hvor han var blevet brugt. Retten fandt, at Mikkel Hansen skulle have 50.000 kroner per opslag - som de øvrige udøvere.

Den største erstatning gik til fodboldspilleren Christian Eriksen, der er blevet tildelt 1,45 millioner kroner.

Målmanden Kasper Schmeichel er blevet tildelt en halv million kroner, mens Pernille Harder kan se frem til 350.000 kroner.

Erstatningen plus renter skal betales inden to uger.

/ritzau/

Oslo, 08/05/2023 - 10:14

Norges 86-årige konge er indlagt med en infektion

Ntb/Reuters

Kong Harald er sygemeldt og skal opholde sig på hospitalet i nogle dage. Hans tilstand er stabil, lyder det.

Den norske kong Harald er blevet indlagt på hospitalet med en infektion.

Det oplyser det norske kongehus mandag i en pressemeddelelse.

- Hans Majestæt Kongen er sygemeldt og indlagt på Rikshospitalet. Kongen har fået en infektion, som skal behandles, og vil derfor være på hospitalet nogle dage. Tilstanden er stabil, skriver kongehuset.

Kong Harald skulle mandag have været til stede på Akershus slot for at markere Norges befrielse og den nationale veterandag.

- Det bliver kronprinsen, som gennemfører markeringen, siger Guri Varpe, der er kommunikationschef i det norske kongehus.

Den 86-årige konge var også indlagt med en infektion i december sidste år.

Generelt har han de seneste år flere gange været forbi hospitalet.

I begyndelsen af 2020 blev han indlagt på Rikshospitalet for svimmelhed. Han blev raskmeldt og udskrevet et par uger senere.

Senere på året blev han indlagt på ny. Her gennemgik han en vellykket hjerteoperation, hvor han fik indsat en ny hjerteklap.

Han blev senest opereret i 2021 for en seneskade over højre knæ. Den operation var vellykket, og kongen blev senere erklæret i fin form.

Kong Harald er oldebarn af den danske kong Frederik VIII.

Men modsat dronning Margrethe, der kan spejle sig i en lang række af forgængere, så har den norske konge kun få at se tilbage på.

Først da Norge i 1905 løsrev sig fra unionen med Sverige og blev et selvstændigt land, ønskede befolkningen en konge som overhoved.

Kong Harald er blot den tredje konge i rækken i Norge. Han, dronning Sonja, deres to børn og fem børnebørn følges tæt af nordmændene.

Det er kronprins Haakon, der står til at arve tronen, når kongen dør.

/ritzau/NTB

Læs Mere >>

Oslo, 08/05/2023 - 09:50

Norges 86-årige konge er indlagt med en infektion

Ntb/Reuters

Kong Harald er sygemeldt og skal opholde sig på hospitalet i nogle dage. Hans tilstand er stabil, lyder det.

Den norske kong Harald er blevet indlagt på hospitalet med en infektion.

Det oplyser det norske kongehus mandag i en pressemeddelelse.

- Hans Majestæt Kongen er sygemeldt og indlagt på Rikshospitalet. Kongen har fået en infektion, som skal behandles, og vil derfor være på hospitalet nogle dage. Tilstanden er stabil, skriver kongehuset.

Den 86-årige konge var også indlagt med en infektion i december sidste år.

Generelt har han de seneste år flere gange været forbi hospitalet.

I begyndelsen af 2020 blev han indlagt på Rikshospitalet for svimmelhed. Han blev raskmeldt og udskrevet et par uger senere.

Senere på året blev han indlagt på ny. Her gennemgik han en vellykket hjerteoperation, hvor han fik indsat en ny hjerteklap.

Han blev senest opereret i 2021 for en seneskade over højre knæ. Den operation var vellykket, og kongen blev senere erklæret i fin form.

Kong Harald er oldebarn af den danske kong Frederik VIII.

Men modsat dronning Margrethe, der kan spejle sig i en lang række af forgængere, så har den norske konge kun få at se tilbage på.

Først da Norge i 1905 løsrev sig fra unionen med Sverige og blev et selvstændigt land, ønskede befolkningen en konge som overhoved.

Kong Harald er blot den tredje konge i rækken i Norge. Han, dronning Sonja, deres to børn og fem børnebørn følges tæt af nordmændene.

Det er kronprins Haakon, der står til at arve tronen, når kongen dør.

/ritzau/NTB

Læs Mere >>

København, 08/05/2023 - 09:00

FAKTA: Her fik pendlerne mest kompensation i marts

Strækningen København - Ringsted.

* 17 procent.

Strækningen Kolding - Padborg/Sønderborg.

17 procent.

Strækningen København - Kastrup (CPH Lufthavn)

* 16 procent.

Strækningen Slagelse - Kastrup (uden om Københavns Hovedbanegård)

* 15 procent.

Strækningen København - Odense.

* 15 procent.

Kilde: DSB.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 08/05/2023 - 09:00

Er toget forsinket kan du få penge tilbage

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Selv om det kan være en stor belastning med aflyste eller forsinkede tog, så kan du ofte få en økonomisk kompensation som et plaster på såret.

Du står på perronen og venter på dit tog, da en kedelig besked melder sig over højttalerne.

Måske er dit tog forsinket. Måske er det helt aflyst.

Det er drønirriterende og kan vende op og ned på dine planer. Men heldigvis kan du i mange tilfælde kompenseres for ulejligheden.

Er det tog, du har købt billet til, blevet aflyst, har du krav på at få alle dine penge tilbage, forklarer Vagn Jelsøe, der er chefkonsulent i Forbrugerrådet Tænk.

Du har også mulighed for at bede togselskabet om at finde alternativ transport til dig, og du må så vurdere, om det er relevant i din situation.

Vælger du at rejse videre, er du omfattet af reglerne for forsinkelser.

- Hvis toget er mere end en halv time forsinket, så tilbyder både DSB og Arriva, at du kan få refunderet 25 procent af billetprisen, forklarer Vagn Jelsøe.

Forsinkelsen skal dog ikke beregnes ud fra, hvornår dit tog afgår fra den station, hvor du stiger på. Den måles i stedet på, hvor stor forsinkelsen er, når du ankommer til din destination.

Jo mere forsinket du bliver, jo mere kan du også få i kompensation, forklarer Vagn Jelsøe. Kompensationen stiger med yderligere 25 procent for hver halve time.

- Så hvis du kommer mere end to timer forsinket frem, har du faktisk krav på at få alle dine penge tilbage, siger han.

Retten til at få kompensation bortfalder efter tre år for både DSB og Arriva.

- Men det er en god idé at søge kompensation hurtigt, så både du selv og trafikselskabet har helt styr på, hvad det handler om, siger Vagn Jelsøe.

Det er ikke udelukkende penge, du kan have krav på. Ifølge EU-regler kan du nemlig få noget at spise eller drikke på togselskabets regning, hvis du bliver mere end en time forsinket.

Ifølge DSB vil personalet typisk dele vand og lignende ud til passagererne, hvis du sidder i et InterCity-tog eller et InterCityLyn-tog.

- Hvis du står på perronen eller rejser med et tog uden service om bord, må du selv købe noget i en kiosk på stationen og så efterfølgende bede om en refusion, siger Vagn Jelsøe.

Her refunderer DSB og Arriva for op til 50 kroner for købet af mad og drikke.

Hvis du er pendler og rejser på et kort, som gælder i mindst 30 dage - for eksempel et pendlerkort eller et erhvervskort - kan du ved DSB også tilmelde dig en særlig rejsetidsgaranti for pendlere.

Når du tilmelder dig, skal du vælge den strækning, der er relevant for dig.

DSB har nogle målsætninger for, hvor mange procent af passagererne der skal ankomme til deres destination til tiden. Forsinkelser registreres ved, at toget ankommer mindst tre minutter senere.

For fjern- og regionaltog er målsætningen 87,4 procent, mens det for S-tog er 92,4 procent.

Hver måned opgør DSB for alle sine strækninger, om målsætningen er nået. Er den opfyldt på din strækning, kompenseres du ikke. Hvis målsætningen ikke opfyldes, kompenseres dit månedskort procentvis for, hvor langt DSB er fra målsætningen.

- Du skal ikke gøre noget, når du først er tilmeldt. Kompensationen bliver automatisk udbetalt til din NemKonto, forklarer Tony Bispeskov, informationschef i DSB.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv