Du er sikkert stødt på mærket med de grønne hjerter, der sidder på pakken med ost eller kyllingelår nede i supermarkedets køledisk.
I hvert fald viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at 77 procent af befolkningen kender til det statslige dyrevelfærdsmærke, Bedre Dyrevelfærd, hvilket er en stigning på 8 procent i forhold til 2020.
Men har du styr på, hvad mærket helt præcist dækker over?
For at afkode mærket på kød- eller mejeriprodukterne, skal du først og fremmest kigge efter, om mærket angiver et, to eller tre grønne hjerter. Det fortæller Charlotte Vilstrup Castle, der er veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen.
- Mærket er lavet med tre niveauer af dyrevelfærd, men alle niveauer ligger over, hvad der som minimum kræves for dyrevelfærd i lovgivningen i Danmark, siger hun og fortsætter:
- Så ét hjerte viser, at dyrevelfærden ligger lidt over det, som reglerne, siger de skal. To hjerter betyder, at niveauet ligger lidt højere, og ved tre hjerter ligger det så endnu højere.
Kravene til dyrevelfærd er dog forskellige, alt efter hvilken dyreart der er tale om. Du skal derfor skelne mellem de forskellige produkter.
- For eksempel viser ét hjerte på fjerkræ, at de får mere strøelse, end reglerne siger, at de skal have, at der er en kortere transporttid til slagtning, og at der er tale om en langsommere voksende race.
- Ved grise angiver et hjerte blandt andet, at de ikke er halekuperede, siger Charlotte Vilstrup Castle.
To grønne hjerter på mælkekartonen betyder blandt andet, at malkekøerne kommer på græs, mens tre grønne hjerter på kalve- og oksekød betyder, at koen og dens kalv skal gå sammen i de første 12 uger efter kælvning.
- Det koster mere at producere animalske produkter med bedre dyrevelfærd. De forskellige niveauer er derfor lavet for, at du som forbruger kan gå op i dyrevelfærd i alle prisklasser, understreger veterinærdirektøren.
Om mærket reelt rykker ved dit og mit forbrug, mangler der dog viden om. Det siger Tino Bech-Larsen, som er professor ved Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug hos Aarhus Universitet.
- Du kan sagtens have tillid til et mærke, uden at du gør noget ved det. For eksempel har 95 procent af danskerne tillid til Ø-mærket, men det er jo ikke 95 procent af danskerne, der køber økologisk, siger han.
Tino Bech-Larsen peger på, at der er et væld af faktorer, der spiller ind, når vi vælger, hvilke varer der ryger i indkøbskurven.
- Dyrevelfærd er kun et aspekt af det, vi tænker over, når vi køber animalske fødevarer. Der er også smagen, ernæringskvaliteten og alle mulige andre spørgsmål, som kan veje tungere hos den enkelte, siger han og fortsætter:
- Men der er også spørgsmålet om, om vi overhovedet er opmærksomme på at kigge efter dyrevelfærd i selve indkøbssituationen - eller om vi kun kigger på prisen, og om det er dansk eller udenlandsk produceret.
Det perspektiv nikker Charlotte Vilstrup Castle genkendende til. Og de kommende år vil man fra Fødevarestyrelsens side sætte flere initiativer i gang for at gøre forbrugerne klogere på Bedre Dyrevelfærd-mærket og de kriterier, der ligger bag, siger hun.
- Det er dejligt, at forbrugerne kender til mærket, men der er helt sikkert behov for, at vi bliver ved med at arbejde videre med, hvordan vi kan oplyse forbrugerne endnu mere om, hvad mærket betyder, og hvad det er for nogle produkter, man køber, siger Charlotte Vilstrup Castle.
Folketingets partier har afsat 14 millioner kroner de næste fire år til det statslige dyrevelfærdsmærke.
/ritzau fokus/
