Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Bruxelles, 14/04/2025 - 10:48

Albanien går efter EU-medlemskab inden for de næste to år

Mandag åbnes nyt kapitel for Albaniens vej til at blive EU-medlemsland. Flere kapitler skal igangsættes i år.

J''rg Carstensen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Albanien håber at have afsluttet forhandlingerne om at blive et EU-medlemsland i 2027.

Det siger den albanske premierminister, Edi Rama, forud for et møde med EU's præsident, António Costa.

Ifølge Costa igangsættes et nyt kapitel på Albaniens vej til EU-medlemskab mandag.

Han siger også, at han ønsker at åbne flere nye kapitler i løbet af året.

- Det er den vigtigste geopolitiske investering for fred, velstand og stabilitet på vores kontinent. Udvidelsen til Vestbalkan er en klar politisk prioritet for EU, siger Costa.

For at opnå medlemskab skal alle EU's stats- og regeringschefer blive enige om, at man ønsker at optage det pågældende land.

Derudover skal landet leve op til EU's politiske og økonomiske krav og overtage EU's gældende regler.

- Jeg er meget opmuntret over vores udvikling, og vi er meget engagerede i at udføre alle krav, der er i kalenderen. Det er meget ambitiøst plan, siger Edi Rama.

Ifølge Tysklands udenrigsminister, Annalena Baerbock, er det en positiv udvikling.

- Det er en god dag i dag for Albanien at tage et stort skridt i retningen imod EU. Denne her fredsunion bliver endnu stærkere, hvis Vestbalkan sammen kan træde ind i Den Europæiske Union.

- Hvor vigtig en fælles europæisk udenrigspolitik er, bliver illustreret af den stormfulde verdenssituation. Som europæere kan vi kun gøre os gældende på verdensplan, hvis vi arbejder sammen, siger Annalena Baerbock forud for udenrigsministermødet i Luxembourg.

Albanien søgte om at blive EU-medlemsland i april 2009. I 2014 fik landet status som EU-kandidatland, og den første regeringskonference mellem EU og Albanien blev afholdt i 2022.

For at blive en del af EU har Albanien blandt andet vedtaget love, der skal gøre op med korruption.

I 2016 gennemførte parlamentet en forfatningsændring, som skulle revidere lovgivningen og gennemføre en reformation af retsvæsnet. Det indebar også øget kontrol af dommere og anklagere.

/ritzau/

Washington, 14/04/2025 - 09:12

Katy Perry vil synge på rumrejse med kvindelig besætning

Jordan Strauss/Ritzau Scanpix

Katy Perry sendes sammen med fem andre kvinder på rumrejse senere mandag. Turen ventes at tage ti minutter.

Popstjernen Katy Perry har planer om at synge, når hun senere mandag sammen med fem andre kvinder er en del af besætningen på en rumflyvning.

Det siger Katy Perry i en video, som hun har lagt på Instagram.

- Jeg tror, jeg vil synge. Jeg kommer til at synge lidt. Jeg bliver nødt til at synge i rummet, siger hun.

Det er rumselskabet Blue Origin, som står bag de private rumflyvninger. Selskabet er ejet af rigmand og Amazon-stifter Jeff Bezos.

Ud over Katy Perry er også Bezos' forlovede, journalist Lauren Sanchez, en del af besætningen.

Under flyvningen vil de seks kvinder krydse Kármán-linjen, der er grænsen mellem Jordens atmosfære og det ydre rum.

Rejsen kommer til at vare omkring ti minutter og tage besætningen over 100 kilometer over Jordens overflade. Ifølge Sky News vil besætningen opleve vægtløshed i omkring fire minutter.

I sin video på Instagram viser Katy Perry rundt i en rumkapsel, som besætningsmedlemmerne ifølge popstjernen har brugt til træning de seneste dage. Hun siger også, at hendes kaldenavn er Fjer (Feather på engelsk, red.)

- Jeg tror på det her. Jeg kommer ikke til at sige, at jeg ikke kan tro, at jeg er her. For jeg tror, at det at tro på sine drømme og sige det højt faktisk er måden at få ens drømme til at komme til virkelighed på, siger Katy Perry.

I beskrivelsen af videoen skriver den amerikanske popstjerne, at hun har drømt om at komme ud i rummet i 15 år.

Det er første gang siden 1963, at en besætning, som udelukkende består af kvinder, skal rejse ud i rummet.

Dengang var det den russiske kosmonaut Valentina Teresjkova, der rejste på en solorejse til rummet. Hun var desuden den første kvinde i rummet.

En kosmonaut er det samme som en astronaut. Betegnelsen kosmonaut blev brugt af Sovjetunionen og bruges nu af Rusland.

Foruden Katy Perry og Lauren Sanchez er også journalist og vært Gayle King, borgerrettighedsaktivist Amanda Nguyen, raketforsker Aisha Bowe og filmproducent Kerianne Flynn en del af besætningen, der mandag sendes på rumrejse.

Rejsen står til at begynde mandag klokken 15.30 dansk tid.

Blue Origin har i flere år solgt turistrejser til rummet. Selskabet fortæller ikke offentligt, hvad en rumrejse koster.

/ritzau/

Læs Mere >>

Washington, 14/04/2025 - 09:00

Katy Perry vil synge på rumrejse med kvindelig besætning

Jordan Strauss/Ritzau Scanpix

Katy Perry sendes sammen med fem andre kvinder på rumrejse senere mandag. Turen ventes at tage ti minutter.

Popstjernen Katy Perry har planer om at synge, når hun senere mandag sammen med fem andre kvinder er en del af besætningen på en rumflyvning.

Det siger Katy Perry i en video, som hun har lagt på Instagram.

- Jeg tror, jeg vil synge. Jeg kommer til at synge lidt. Jeg bliver nødt til at synge i rummet, siger hun.

Det er rumselskabet Blue Origin, som står bag de private rumflyvninger. Selskabet er ejet af rigmand og Amazon-stifter Jeff Bezos.

Ud over Katy Perry er også Bezos' forlovede, journalist Lauren Sanchez, en del af besætningen.

Under flyvningen vil de seks kvinder krydse Kármán-linjen, der er grænsen mellem Jordens atmosfære og det ydre rum. Rejsen kommer til at vare omkring ti minutter.

I sin video viser Katy Perry rundt i en rumkapsel, som besætningsmedlemmerne ifølge popstjernen har brugt til træning de seneste dage. Hun siger også, at hendes kaldenavn er Fjer (Feather på engelsk, red.)

- Jeg tror på det her. Jeg kommer ikke til at sige, at jeg ikke kan tro, at jeg er her. For jeg tror, at det at tro på sine drømme og sige det højt faktisk er måden at få ens drømme til at komme til virkelighed på, siger Katy Perry.

I beskrivelsen af videoen skriver den amerikanske popstjerne, at hun har drømt om at komme ud i rummet i 15 år.

Det er første gang siden 1963, at en besætning, som udelukkende består af kvinder, skal rejse ud i rummet.

Dengang var det den russiske kosmonaut Valentina Teresjkova, der rejste på en solorejse til rummet. Hun var desuden den første kvinde i rummet.

En kosmonaut er det samme som en astronaut. Betegnelsen kosmonaut blev brugt af Sovjetunionen og bruges nu af Rusland.

Foruden Katy Perry og Lauren Sanchez er også journalist og vært Gayle King, borgerrettighedsaktivist Amanda Nguyen, raketforsker Aisha Bowe og filmproducent Kerianne Flynn en del af besætningen, der mandag sendes på rumrejse.

Rejsen står til at begynde mandag klokken 15.30 dansk tid.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 14/04/2025 - 09:00

FAKTA: Forskel på generalfuldmagt og fremtidsfuldmagt

* En generalfuldmagt i papirform træder typisk i kraft allerede ved underskrift, mens en fremtidsfuldmagt først træder i kraft, hvis du bliver syg og mister evnen til selv at tage vare på dine økonomiske og personlige forhold.

* Ældre Sagen anbefaler, at du får oprettet begge fuldmagter, så du er bedst sikret. Der kan være lang sagsbehandlingstid, når fremtidsfuldmagten skal oprettes, og derfor kan det være en hjælp at have en generalfuldmagt, der gælder med det samme.

Kilder: Ældre Sagen og borger.dk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 14/04/2025 - 09:00

FAKTA: Fuldmagt til digital selvbetjening

* Som pårørende kan man anmode om at få en digital fuldmagt til flere offentlige selvbetjeninger.

* Den skal oprettes på hjemmesiden borger.dk/digitalfuldmagt.

* Du kan godkende den digitale fuldmagt til en pårørende med dit MitID eller på en papirblanket.

* Flere private virksomheder, såsom banker samt pensions- og forsikringsselskaber, giver også mulighed for, at du kan give fuldmagt til en pårørende, der så kan hjælpe digitalt. Kontakt den enkelte virksomhed for at få mere at vide. 

Kilde: Digitaliseringsstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek