Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 23/06/2021 - 10:43

Advokatfirma taber millionstrid i landsretten

Fire advokater er blevet pålagt at betale 10.000 kroner hver i bøde for interessekonflikt i skatteskandale.

Af: /ritzau/

Fire advokater hos Bech-Bruun var inhabile, da de påtog sig opgaven med at udføre en undersøgelse i skandalen om udbytteskat. Firmaet går derfor glip af millionhonorar.

Det fastslår Østre Landsret onsdag, som dermed stadfæster Advokatnævnets afgørelse.

Inhabiliteten opstod, fordi Bech-Bruun havde rådgivet den tyske bank North Channel Bank, der siden har erkendt at have medvirket til milliardsvindlen mod Danmark.

- Undersøgelsesadvokaternes påtagelse og gennemførelse af advokatundersøgelsen indebar således en interessekonflikt, fremgår det af dommen.

De fire advokater får hver især en bøde på 10.000 kroner og pålægges at betale sagsomkostningerne.

/ritzau/

Nyhedsarkiv