Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 22/12/2021 - 10:56

47-årig mand død efter motorvejsulykke nær Aarhus

En mand har mistet livet efter en trafikulykke mandag. En 69-årig mand er sigtet for uagtsomt manddrab.

Af: /ritzau/

En 47-årig mand, der mandag var involveret i en trafikulykke på Østjyske Motorvej ved Aarhus, er død.

Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.

En 69-årig mand, der er lastbilchauffør, er nu blevet sigtet for uagtsomt manddrab.

I første omgang var han sigtet for uagtsom legemsbeskadigelse, eftersom den 47-årig mand stadig var i kritisk tilstand.

I forbindelse med trafikulykken fik en anden person pådraget sig alvorlige skader.

I alt var fire biler og en lastbil involveret i ulykken.

Politiet oplyste mandag, at det tydede på, at der var tale om et harmonikasammenstød.

/ritzau/

Nyhedsarkiv