Med den traditionelle rødbrune statsrådsmappe under armen er statsminister Mette Frederiksen (S) mødt i Statsrådet tirsdag med kongen som vært for første gang siden tronskiftet.

På det sociale medie Instagram har hun delt et billede af sig selv med mappen under armen.

- Jeg glæder mig ved, at den fine tradition fortsætter gennem generationer. Det er vigtigt, at vi også i et moderne samfund holder fast i nogle af vores gamle traditioner, skriver hun.

Alle love og vigtige regeringsforanstaltninger bliver behandlet i Statsrådet. Her stadfæstes de lovforslag, som Folketinget har vedtaget.

Desuden er det også her regeringen forelægger de lovforslag, som den agter at fremsætte, over for kongen.

Statsrådet er mest en højtidelig ceremoni og ikke et møde, hvor der bliver truffet beslutninger.

Tirsdagens Statsråd med kong Frederik, statsministeren og den resterende regering begyndte klokken 9:30.

I Sverige er regentens rolle som leder af et statsråd og som den, som udpeger regeringen, afskaffet. Herhjemme er der også flere gange stillet spørgsmål til værdien af ministrenes møder med regenten.

Statsrådssalen på Christiansborg Slot dannede også rammerne om et Statsråd af signifikant mere historisk betydning i januar.

Dronning Margrethe indtog pladsen for bordenden i Statsrådet 14. januar, hvor hun underskrev sin abdikationserklæring.

Herefter drog hun faklen videre til sin søn, der symbolsk overtog hendes plads for bordenden med sin søn, kronprins Christian, på den ene side og statsminister Mette Frederiksen (S) på den anden.

Herfra havde han officielt gået titlen som konge og dermed Danmarks regent.

/ritzau/

DR har drejet globussen og sender for første gang deltagerne i "Alene i vildmarken" til den finske del af Lapland cirka 300 kilometer nord for polarcirklen.

Dermed er sværhedsgraden øget betydeligt, lyder det fra public service-stationen, som kalder den ottende sæson af overlevelsesprogrammet for hårdere og mere krævende end nogensinde.

Deltagerne i årets udgave af "Alene i vildmarken" besidder færdigheder, der kan give dem en fordel i konkurrencen, som i alt sin enkelhed handler om at overleve længst tid ude i vildmarken.

Deltagerne har blandt andet færdigheder inden for lystfiskeri og buejagt.

- I år har vi haft et ønske om at caste deltagere med særlige skills, som kan hjælpe dem i vildmarken. Men de får også deres sag for, fordi de aldrig har testet sig af på denne ekstreme måde, hvor de skal overleve helt alene, siger redaktør Stine Preem i pressemeddelelsen.

Oven i kommer denne sæsons deltagere til at kæmpe med en kulde, som ikke er set før i den danske udgave af programmet, med sne og is på søerne.

- Vi synes, det er spændende og inspirerende at se, hvordan de anvender deres unikke erfaringer. Samtidig tror vi, at seerne også vil lære en masse nyt, lyder det videre i pressemeddelelsen fra redaktør Stine Preem.

Som noget nyt får deltagerne lov til at vælge tre genstande, som passer til deres speciale, og som de mener, vil hjælpe dem i overlevelsen, lyder det fra DR.

Derudover har deltagerne også tilladelse til at jage, da det er tilladt at nedlægge bestemte dyr i det område, de skal overleve i.

Blandt årets deltagere finder man blandt andre den 33-årige sygeplejerske Anne, der er passioneret lystfisker, og den 32-årige dyrlæge Ulrik, der også er jagttegnsunderviser og selv har nedlagt storvildt og vildsvin.

Ottende sæson af "Alene i Vildmarken" har premiere den 7. marts på DRTV og DR1.

/ritzau/

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd rummer følgende hovedkonklusioner:

* 25,3 procent af lønmodtagerne med hårdt fysisk arbejdsmiljø bliver langvarigt syge. For lønmodtagere uden fysisk hårdt arbejdsmiljø gælder det 7,6 procent.

* Der er otte gange større sandsynlighed for, at man som faglært har et hårdt fysisk arbejde, end hvis man har en lang videregående uddannelse.

* Hårdt fysisk arbejdsmiljø forekommer over 60 gange så ofte inden for bygge- og anlægsbranchen som inden for finansierings- og forsikringsbranchen.

Kilde: Analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der lavet på baggrund af tal fra Arbejdstilsynet.

/ritzau fokus/

Lange sygemeldinger er ikke et særsyn i brancher, hvor dagligdagen byder på tunge løft og andre opgaver, der er krævende for kroppen.

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at hver fjerde lønmodtager med et hårdt fysisk arbejdsmiljø havde langvarigt sygefravær i 2022.

Det problem kan arbejdsgiverne dog måske komme til livs ved at lade sig inspirere af et nyt studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der hører under Beskæftigelsesministeriet.

Studiet, som er publiceret i tidsskriftet Occupational and Environmental Medicine, konkluderer, at flere fridage i træk mindsker smerter i ryggen markant blandt lager- og bygningsarbejdere.

- Ved at skabe et sundere arbejdsmiljø, hvor man reducerer smerter blandt medarbejderne, gavner man den enkelte medarbejder, men også virksomhederne og samfundet vil potentielt kunne spare rigtig meget, siger Rúni Bláfoss, der står bag den nye forskning.

Konkret har han indsamlet besvarelser fra i alt 158 lager- og bygningsarbejdere, som har angivet graden af smerter, træthed og stressniveau før og efter arbejde og på fridage.

Besvarelserne viser, at smerterne i ryggen falder gradvist med 10 procent efter en fridag og 13 procent efter to fridage. Hvad angår træthed og stress, falder de med henholdsvis 17 og 8 procent efter en enkelt fridag.

Resultaterne tyder ifølge Rúni Bláfoss på, at arbejdspladserne kan få en stor gevinst ud af at tilrettelægge arbejdstiden på måder, hvor hvile tænkes ind i vagtplanerne.

- Det kan være ved at sørge for, at fridagene planlægges på en måde, der sikrer, at medarbejderne får tilstrækkelig med restitution i løbet af og mellem arbejdsugerne, siger han og uddyber:

- Det handler om at skabe en god balance, så medarbejderen kan møde ind på arbejdet med tilstrækkelig god energi til hele arbejdsdagen. Batteriet må ikke være helt afladet, når det er fyraften.

Derfor giver det også mening at se på, hvordan hver enkelt arbejdsdag er bygget op, mener han.

- Man kan kigge på de konkrete arbejdsopgaver, og hvordan de er fordelt i løbet af en arbejdsdag, så man sikrer en sund variation i arbejdet og dermed potentielt forebygger smerter.

Rúni Bláfoss håber, at hans forskning kan være med til at løfte arbejdsmiljøet ude i lagerhallerne, på byggepladserne og andre steder.

- Det er veldokumenteret, at personer, der har et hårdt fysisk arbejde, har flere smerter, er mere syge og i højere grad havner uden for arbejdsmarkedet i både kortere og længere tid, siger han og fortsætter:

- Helt generelt viser tal fra Sundhedsstyrelsen også, at smerter i lænderyggen, nakke og skuldre udgør den største sygdomsbyrde i Danmark. Det koster samfundet cirka 39 milliarder kroner årligt. Så der er rigtig meget at hente, hvis medarbejdere og ledelse i fællesskab har fokus på at forebygge smerter.

/ritzau fokus/