Dette indeholder sponsoreret indhold
Sådan plejer du dit skæg
Inden for de sidste par år, er fuldskægget kommet tilbage og er blevet utroligt populært. Det er muligvis pga. af hipsterbevægelsen, at skægget er kommet tilbage på mode, men uanset hvad og hvem der startede det, så er det kommet for at blive. Rigtig mange mænd er begyndt at dyrke deres maskulinitet og derved, dyrke et stort og fyldigt skæg, men hvordan sørger man for at sådan et skæg er pænt, og at man ikke ligner en hulemand der lige er stået ud af senge. I denne artikel får du tre tips til at pleje dit skæg.
Vask dit skæg
Mange mænd vasker automatisk deres skæg når de er i bad, men normal shampoo er ikke godt til skæg og kan være en kilde til en irriteret hud og et kløende skæg. Hvis man vil pleje sit skæg så det fremstår flot og nydeligt, så er det vigtigt at man vasker det med en god skægshampoo. Når du skal vaske dit skæg, skal du først og fremmest skylle det igennem, så det er helt vådt. Herefter masserer du shampooen ind i skægget og huden derunder, hvorefter det skal side og virke i 30-60 sekunder. Shampooen skyldes herefter ud.
Sådan tørrer du dit skæg
Når du har vasket dit skæg, så kan du vælge at tørre det på flere måder. Nogle vælger at lade det tørre af sig selv, mens andre bruger forskellige remedier til at tørre det, som f.eks. et håndklæde eller en hårtørrer. Hvis du vælger at bruge et håndklæde, skal du sørge for at tørre dit skæg nænsomt, og ikke bare køre håndklædet rundt i hele ansigtet, da dette kan få dine skæg hår til at knække eller bøje. Tør i stedet for nænsomt, og i retning med hårene, så vil dit skæg ikke tage skade.
Sådan sætter du dit skæg
Når du har tørret skægget, er det tid til at sætte det og samtidig pleje det. Du kan enten vælge at bruge en skægolie eller en skægvoks. Begge dele kan være med til at få dit skæg til at sidde knivskarpt, hvilket er at foretrække, i stedet for at skægget står i alle retninger. Skægolie kan dog også bruges til at pleje huden indenunder. De fleste skægolier er ikke bare gode for selve skægget, men også for huden indenunder. Det kan derfor være en fordel at bruge skægolie, i stedet for at bruge voks, men det er selvfølgelig helt op til den enkelte.