Dette indeholder sponsoreret indhold
Sådan kan LEI-systemet spille en afgørende rolle i forhold til kryptovaluta
Kryptovalutaers markedsandele stiger år for år. Den vel nok mest kendte af slagsen, Bitcoin, har nu i 2021 nået en utrolig værdi på omkring 60.000 USD. Det overordnede marked for kryptovalutaer forventes af eksperter at være steget med over 35% i 2026. De konkrete forudsigelser varierer. Visse eksperter forventer en pris på Bitcoin på over 250.000 USD i 2030, mens andre er noget mere skeptiske. Uanset hvad, så forventer de fleste eksperter dog at efterspørgslen efter kryptovaluta som betalingsmiddel vil stige i fremtiden. Ifølge Citibank har Bitcoin potentialet til at udvikle sig til “den internationale handels foretrukne valuta”, i takt med at stadig flere virksomheder begynder at benytte blockchain-teknologi, samt søger at udstede deres egne digitale valutaer.
Hvordan er det internationale LEI kode system dog forbundet med kryptovalutaernes store succes?
Blockchain er en såkaldt “peer-to-peer” decentraliseret “distributed ledger”-teknologi, som synliggør og sikrer gennemsigtighed af optegnelser over ethvert digitalt aktiv, og som fungerer uden at involvere nogen tredjepartsformidler. Kryptovalutaer såsom Bitcoin kræver ikke at der benyttes en ægte identitet. Som konsekvens heraf kan transaktioner foretages anonymt og uden mulighed for at parterne kan spore transaktionen. Uden tilstedeværelsen af ægte transaktionsforbindelser, og med krytovalutaernes decentraliserede natur, sikrer de finansiel anonymitet.
Fra synsvinklen blandt de politiske beslutningstagere, retshåndhævere og de som ønsker at vide hvem de handler med, fremstår denne anonymitet farlig, og den synes at tilbyde et perfekt fundament for kriminel aktivitet og økonomisk svindel. LEI-systemet er dog i denne forbindelse relevant, da det som en eksisterende løsning kan dæmme op for disse problemer.
LEI system et blev netop sat i søen for at sikre øget gennemsigtighed på de globale finansielle markeder. Det er et internationalt reguleret system, som er baseret på globale standarder. Der er allerede på nuværende tidspunkt globalt blevet udstedt over 1,9 millioner LEI-koder, hvilket dermed har skabt en omfattende global database med pålidelig og fuldt opdateret data, som samtidig er konstant voksende. Et kraftfuldt værktøj kan skabes, hvis det gennemprøvede LEI-system kombineres med blockchain-teknologiens muligheder. LEI-systemet har potentialet til at tilbyde sikkerhed og information om transaktioner, hvilket er essentielt i vor nutidige digitale tidsalder, og virtuelle valutaer forbedrer samtidig effektiviteten af overførsler og betalinger, og speeder samtidig hastigheden op, set i forhold til fortidens papir- og administrationstunge processer.