Dette indeholder sponsoreret indhold
Sådan bliver du klar til interrail i Europa
Overvejer du at tage på interrail rundt i Europa. Så læs med i denne oversigt. Der er nemlig et par ting som du bør huske på, inden du sætter dig i toget.
Data i udlandet
Når du er på ukendt terræn i udlandet, er det ekstra vigtigt, at du har adgang til data. På den måde kan du google hoteller, restauranter og togrejser. Det kræver en masse data, og kan hurtigt blive meget dyrt. Derfor kan det være en god idé at købe et esim, som giver dig ubegrænset data og ingen dyre afgifter på roaming. Det gør det meget lettere at finde svar på alle de spørgsmål som du bliver konfronteret med på en interrail-tur.
Tænk over hvor du gerne vil hen
Mulighederne er mange når det kommer til interrail. Derfor er det en god idé at have en løs plan for hvad du gerne vil se i løbet af din tur. Det kunne f.eks. være hvilke lande og byer som du i hvert fald gerne vil besøge. Det gør det meget lettere at finde transport og overnatning. Du behøver ikke planlægge så meget, at der ikke er plads til at ændre planerne undervejs. Men det er rart at have et fundament at planlægge ud fra.
Styr på transporten
Interrail er forholdsvis simpelt, men der er nogle få tips, som kan spare dig for en masse bøvl. Det er en god idé at købe pladsbillet, hver gang du kører med tog. Nogle afgange som f.eks. nattog kræver nemlig pladsbillet, og hvis du ikke har det, kan du ikke stige på toget.
Pakkelisten
Pakkelisten til interrail kan være meget forskellig fra person til person. Der er dog et par ting, som du altid bør have med dig. Det er blandt andet pas, blå sygesikringsbevis, kreditkort og oplader til elektronisk udstyr. Dette er det mest essentielle, men der mange ting, som også er en fordel at medbringe hjemmefra. Det kunne være toiletsager, en hængelås til din rygsæk, powerbank og håndklæder. Så skulle du gerne være klædt godt på til turen.
Hvor skal vi sove i nat?
Når du rejser rundt i Europa, kommer du naturligvis også til at sove mange forskellige steder. Om det er på hostels, hoteller, airbnb eller et mix af de tre, kommer an på dine behov og dit budget. Du behøver ikke have booket soveplads til alle dage, hvis du gerne vil være fleksibel på din rejse. Du bør som minimum have booket soveplads til den første nat, inden du ankommer til et nyt sted.
Populære destinationer
Interrail har været populært i mange år. Men meget er sket siden dine forældre tog på interrail i Syd- og Vesteuropa. Siden murens fald er det blevet muligt at udforske hele Europa. Du kan derfor udforske både udforske Vest-, Syd- og Østeuropa, og kun dine ønsker sætter grænserne. Du kan passende tage derhen, hvor du aldrig før har været og virkelig opleve noget nyt og anderledes. Så skal det nok blive en uforglemmelig tur.