Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Annonce:

Drops garnstudio til ethvert vinterstrikkeprojekt

Drops garnstudio til ethvert vinterstrikkeprojekt

Når bladene er blevet brune, gule og røde, og vinden giver et lille ekstra bid i kinderne, er det blevet strikketid. Strikning kan selvfølgelig gøres hele året, men særligt i de kolde måneder, er det endnu hyggeligere at gribe strikketøjet. Det er regn, slud og sne udenfor ruden og man bruger mere tid indenfor, hvor der er lunt og rart. Hvis du vælger garn fra Drops, får du en masse godt garn i kurven, til vinterhyggeligt hjemmestrik i alle former og farver.

Hvorfor vælge Drops?

Drops er kendt for at være et billigt garn i høj kvalitet. Der er altså ikke nogen skrupler ved at købe Drops garn, fordi prisen ikke nødvendigvis afspejler den kvalitet, du får med hjem. Den billige pris betyder kun, at man kan strikke lige så meget, man har lyst til, uden det bliver alt for dyrt. Drops har et stort udvalg af materialer, farver og tykkelser. Derfor skulle der gerne være præcis det garn, som du leder efter. Det er dejlig inspirerende at have uendelige muligheder, så det kun er fantasien, der sætter grænser.

En guide til valg af garn

Det store udvalg kræver dog også en del research, så du kan være sikker på, at du har været hele vejen rundt. De mange farver og materialer Drops tilbyder, kan gøre valgene svære. Derfor er det en god idé at tage strikkeprojektet et skridt af gange. Så bliver du ikke overvældet af de mange muligheder, men ved præcis, hvad du skal bruge. Du kan læse videre og få en kort guide til, hvordan du kommer godt i gang med dit nye projekt.

1. Hvilket projekt?

Strikkeprojekter til vinteren indebærer ofte varm og ulden beklædning såsom sweatre, sokker, huer, vanter og halstørklæder. Du kan altid starte dér og se, hvad du lige går og mangler i din vintergarderobe. Hvis du har brug for yderligere inspiration, tilbyder Drops et stort udvalg af gratis strikkeopskrifter på nettet. Du kan også få dem samlet i blade, hvor opskrifterne eksempelvis er sat sammen efter tema, alder og årstid.

2. Hvilket materiale?

Skal det være akryl, bomuld, hør eller uld? Materialet har betydning for tekstur, vægt, varme og vask, så det er vigtigt at vælge efter dine behov. Det kan være en god idé at vælge en blanding, som giver den optimale struktur til dit strikkeprojekt. F.eks. vil en sweater i en bomuld- og uldblanding give god varme og puf fra ulden, mens bomulden sørger for mere tyngde og fast struktur. Desuden kradser en blanding heller ikke lige så meget som 100% uld.

3. Hvilke farver?

Farvevalg afhænger ofte af, det garn du vælger. Hvis materialet er mere naturligt, vil det ofte være mere neutrale farver, mens syntetisk garn fås i klare og stærke farver. Hvis du har svært ved at vælge en farve til dig selv, kan du gå ind og åbne dine skuffer og skabe med tøj. Hvad for nogle farver, er ofte dem du vælger? Hvis du køber garn i din yndlingsfarve, vil der være stor sandsynlighed for, at det bliver brugt.