Annonce:
De Forenede Arabiske Emirater og cricketskandalen
International cricket på det absolutte topniveau er en praktisk taget lukket klub for de hæderkronede nationer, der har en fast plads i International Cricket Council (ICC), og selvom det utvivlsomt har sparet topnationerne for utallige ligegyldige kampe mod nytilkomne lande, så har det også ført til kritik for at lægge en dæmper på nye nationers udviklingsmuligheder.
Det er selvfølgelig ikke helt umuligt at komme ind i det gode selskab. Afghanistan og Irland blev eksempelvis lukket indenfor i 2017, men der er stadig masser af de såkaldte Associate Members, der holdes fast på et lavere niveau.
Dermed ikke være sagt, at alle skal være lige. Selvom der utvivlsomt lægges et stort arbejde i cricketsporten i lande som Gambia, Estland og Chile, så er det bare svært at se dem som andet end Associate Members.
Øverst i klassen af Associate Members finder vi imidlertid en række nationer med højere ambitioner.
Holland, Namibia, Nepal, Skotland, Oman, Papua New Guinea, USA, Hong Kong og de Forenede Arabiske Emirater er typisk altid med helt fremme i kvalifikationen til ICC’s World Cups.
Deres spillere er typisk topprofessionelle, men alligevel har de på ingen måde de samme muligheder som de faste medlemmer af International Cricket Council. Medmindre Associate Members kvalificerer sig til en World Cup, kommer de nemlig sjældent til at spille mod de helt store nationer, og når de endelig gør, er det som regel kun i opvarmningskampe, inden det faste medlemsland skal spille en anden – og mere lukrativ – serie.
De Forenede Arabiske Emiraters vej mod stjernerne
Når man kun sjældent møder topnationerne, kan det være svært at finde sponsorer og penge til at udvikle sporten. Mange af spillerne i de mindre lande spiller derfor kun på deltid eller helt som amatører, og udviklingen af ungdomscricket og spillet som sådan foregår i overvejende grad på frivillig basis.
Er der først opbygget en form for momentum i en af de mindre nationer, er de derfor nødt til at bide sig fast og undgå vidtrækkende tilbageslag, hvis de vil udbrede kendskabet til sporten og have chancen for at komme op i det helt fine selskab.
Og det bringer os videre til de Forenede Arabiske Emirater. Golfstaten opnåede status som Associate Member i 1990 og fik succes stort set med det samme, da de vandt ICC Trophy i 1994 og kvalificerede sig til World Cup i 1996.
Det succesfulde hold var imidlertid sammensat af spillere fra Indien, Pakistan og Sri Lanka, der havde fået arbejde i emiraterne og derigennem opnået statsborgerskab på rekordtid.
Da ICC efterfølgende strammede reglerne for, hvornår man var berettiget til at stille op for et land, var Emirates Cricket Board (ECB) derfor nødt til at implementere en mere langsigtet og bæredygtig model, hvis de ville holde sig i toppen af international cricket. I et land, hvor de indfødte er i mindretal – og ikke har nogen tradition for cricket – er det dog nemmere sagt end gjort, og landsholdet består derfor stadig af spillere med fortrinsvis indisk og pakistansk baggrund, men dog nu med noget længere ophold i emiraterne bag sig og en større dedikation til det land, de repræsenterer på banen.
Alligevel er det lykkedes for de Forenede Arabiske Emirater at etablere sig som Asiens bedste Associate Member bl.a. med sejr i samtlige kampe i 2. division ved 2011 World Cricket League, kvalifikation til World Twenty20 i 2014 og kvalifikation til World Cup i 2015.
ECB var ikke sene til at følge op på succesen. De første spillere skrev under på professionelle kontrakter i 2016, og i marts 2018 fik de så det ultimative udbytte, da de besejrede Zimbabwe med tre løb i Harare og vandt deres første One Day International over et fast medlem af ICC.
Skandalen rammer
Mens alt således så lyst ud for cricketsporten i de Forenede Arabiske Emirater, blev den pludselig ramt af en korruptionsskandale, da en række topspillere i oktober 2019 blev beskyldt for at have overtrådt ICC’s anti-korruptionskodeks.
Kaptajnen Mohammed Naveed (engang regnet som en verdens 10 bedste bowlere), emiraternes bedste gærdespiller Shaiman Anwar og bowler Qadeer Ahmed blev anklaget for 13 overtrædelser og efterfølgende tildelt karantæne.
Krisen blev yderligere forværret så sent som her i september, da gærdespiller Ashfaq Ahmed og bowler Amir Hayat fik tildelt karantæne på ubestemt tid for fem overtrædelser af anti-korruptionskodekset. Ashfaq hævder, at han er uskyldig, mens Hayat har kaldt sin straf for “hård”.
Som det ser ud nu, er der altså fem af de Forenede Arabiske Emiraters topspillere, der afsoner karantæne for forskellige korruptionsrelaterede forhold, og det må anses for stærkt tvivlsomt, om de får lov til at stille op for emiraternes landshold igen, selv når deres karantæner er udstået.
Aftalte resultater har nemlig længe været et problem i sporten og både spotfixing, hvor en spiller foretager en bestemt handling på et bestemt tidspunkt, f.eks. bowler en no ball, og det mere alvorlige matchfixing er blevet brugt af illegale gambling-syndikater til at sikre sig store fortjenester hos bookmakere.
Hvor den professionelle spiller i andre dele af gamblingens verden nærmest forventes at udnytte enhver mulighed for at sikre sig en fordel – eksempelvis anses korttælling i blackjack som en klog strategi eller i værste fald som imod spillets ånd – så er både spot- og matchfixing i sport strengt forbudt.
Kan cricketsporten genopbygges i emiraterne?
ICC har valgt at have total nultolerance over for matchfixing, og spillerne behøver derfor ikke engang selv at have været involveret i aftalte kampe. De kan få karantæne alene for ikke at indberette, hvis nogen kontakter dem i forsøget på at manipulere med resultaterne.
For de Forenede Arabiske Emirater som hold har de fem udelukkede spilleres karantæne allerede haft konsekvenser. To uger efter ICC satte Naveed, Anwar og Qadeer i skammekrogen, måtte de Forenede Arabiske Emirater vinke farvel til deltagelse ved T20 World Cup, da de tabte den sidste og afgørende kvalifikationskamp mod Skotland.
ECB benyttede den manglende kvalifikation til at gennemføre et generationsskifte, så holdet i dag fortrinsvis består af nye ansigter med fremtiden foran sig. Det er dog endnu for tidligt at sige, om de reelt kan begå sig på internationalt niveau, da coronapandemien og de deraf følgende aflyste kampe har forhindret dem i at vise, hvad de kan.
For emiraternes skyld må vi dog håbe, at de ikke falder helt igennem. Golfstaten har nemlig de fineste cricketfaciliteter i verden og har bl.a. lagt græs til Pakistans hjemmekampe, efter terrorangrebet mod det sri lankanske landshold i Lahore tilbage i 2009 gjorde det umuligt for pakistanerne at spille i deres eget land.
De Forenede Arabiske Emirater har også afviklet kampe i den Indiske Premier League og den pakistanske Super League, men uden et eget landshold på topniveau er det tvivlsomt, om interessen for sporten kan opretholdes. Forhåbentlig er fundamentet stærkt nok til at bære et nyt hold frem, men det er kun tiden, der kan vise, om korruptionsskandalen har væltet emiraternes sidste gærde.
