Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Dette indeholder sponsoreret indhold

Brug gaverne fra haven

Haven er fuld af naturlige og skønne gaver, som du kan gøre brug af. Især i sommersæsonen er der et væld af muligheder med havens indhold. Blomster, frugter, bær, grøntsager og krydderurter er nogle af de mange gaver, som findes i haven. Disse kan bruges på forskellige kreative måder og give gode resultater.

Blomster

Blomster er en fryd for øjet og kan plukkes og stilles i vaser i dit hus. Du kan også plukke blomster, når du skal til et arrangement og give en blomsterbuket som værtindegave. Simple og naturlige buketter er på mode, og det kræver ikke den store blomsterbinder-uddannelse at lave en fin buket. Alternativt kan du søge på nettet og finde en nem videoguide for at få inspiration. På den måde sparer du pengene til en værtindegave samtidig med at du gør brug af havens blomster.

Du kan også tørre blomster og bruge dem til at lave vægpynt eller duftposer til dit hjem eller tøjskab. Det kan være behageligt at åbne et tøjskab med en liflig duft af blomster.

Frugter og bær

Frugter og bær fra haven er selvfølgelig en fryd at spise, mens de er friske. Men hvis du har en særlig stor høst af en bestemt frugt, kan det være en idé at udnytte den på andre måder. Du kan sylte, lave marmelade, bage kager eller andet bagværk eller lave smoothies med den pågældende frugt eller bærtype. Der er mange muligheder.

Du kan selvfølgelig altid fryse frugter og bær ned, så de kan bruges på et senere tidspunkt. Ligesom du kan fryse bagværk eller andet ned, som du har lavet. Det er altid rart at have ting på lager i fryseren, som man kan tage op, hvis man uventet får gæster. Hvis du laver marmelade, frugtgelé eller lignende, kan det puttes på søde glas med et lille stykke stof over og et bånd. Det vil være en rigtig fin og sød værtindegave, og hjemmelavede ting er altid lækre at modtage.

Grøntsager og krydderurter

Grøntsager og krydderurter er naturligvis oplagte til madlavning. Grøntsager kan tilberedes på et væld af måder, og friske grøntsager direkte fra egen have er et lækkert supplement til de fleste måltider. De kan bruges til friske salater, næringsrige supper eller hjemmelavede pestoer eller saucer. Ligesom blomster kan krydderurter også anvendes til at lave potpourri, men de kan også bruges til at lave te eller putte i en kande med koldt vand. Hvis du fryser grøntsagerne ned, har du desuden råvarer til madlavningen året rundt.

Nye projekter i haven

Hvis du går og drømmer om at udvide din have, er der masser af projekter, du kan kaste dig over. Hvis du er vild med at dyrke dine egne ting, kan et stort drivhus være et oplagt projekt at kaste sig over. Hvis du er vild med at lave mad over bål, kan du bygge dit eget bålsted. Er det for stor en post i dit budget, så ansøg om et billigt lån og få råd til den have, som du går og drømmer om.