Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Annonce:

Bestil din charterrejse allerede i januar

Efter den fantastiske sommer i år kan det være fristende at vente til sommer og håbe på at finde en billig afbudsrejse. Men det danske vejr er jo som bekendt lunefuldt, og der er mange grunde til at bestille din charterferie allerede nu.


Bestil din charterrejse allerede i januar


Den danske sommer i 2018 var den bedste sommer, vi nogensinde har haft. Fra maj til august sendte solen sine stråler ned til os fra en næsten altid skyfri himmel. På grund af det gode vejr kunne man finde afbudsrejser med fly i en uge til cirka kr. 1.500 per person midt i højsæsonen.

Det kan være fristende at tro (og håbe på), at det bliver det samme i 2019, - men det er jo langt fra sikkert. Vi skal kun tilbage til 2017 for at finde en helt elendig sommer for de solhungrende danskere. I 2017 kostede tilsvarende afbudsrejser i højsæsonen ofte mere end kr. 3.500.

At vente til sommer og håbe på at få en billig afbudsrejse er altså ikke altid løsningen på at komme billigt på solferie i sommerferien. Der er også flere andre gode grunde til at booke dine charterrejser allerede i januar. Her får du flere grunde og et par gode råd om at finde de bedste og billigste charterferier.

Udvalget er bedst i januar

Jo tidligere du bestiller din charterferie, jo bedre er udvalget. Hvis du gerne vil til et helt bestemt hotel, eller vil du være sikker på, at børnepoolen er helt som den skal være, så er det en god idé at bestille din rejse tidligt. Ofte er det de hoteller, hvor man får mest for pengene, som bliver solgt først.

Ofte er der gode rabatter i januar

Januar er en af de måneder, hvor der bliver solgt flest rejser i Danmark, og derfor kæmper rejsebureauerne også om at få fat på dig og andre potentielle kunder. Det bevirker, at der er mange gode tilbud i markedet, og det betyder billige priser til dig. Hold øje med de forskellige tilbud, og opret også gerne en prisagent på Travelmarket.dk, så du kan se, om priserne falder eller stiger.

Når du nu er i gang med at finde din charterferie, så får du lige er par andre gode råd her:

Overvej All Inclusive

Med en All Inclusive ferie er mad og drikkevarer inkluderet i prisen på rejsen, så du - som udgangspunkt – kun behøver at bruge dine lommepenge til udflugter og ekstra fornøjelser undervejs. All Inclusive er den foretrukne ferieform for rigtigt mange danskere – men det er ikke noget for alle. Læs vores artikel ”Hvad er All Inclusive? - tips og priser” og blive klogere på, om det er noget for dig.

Tjek flere afrejselufthavne

Ofte er udvalget af charterrejser og prisen på rejserne meget forskellige fra afrejselufthavn til afrejselufthavn. Søg altid rejser fra flere forskellige lufthavne, hvis du ikke vil gå glip af den bedste og billigste rejse.

Brug en prissammenligningstjeneste

Det kan være svært at overskue markedet for charterrejser. Der er mange forskellige rejsebureauer, der alle har spændende rejser og gode tilbud. Brug derfor en prissammenligningstjeneste som Travelmarket.dk. Travelmarket.dk sammenligner priser på charterrejser og pakkerejser fra mange forskellige rejsebureauer.