Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 02/05/2025 - 10:54

Tysk ejendomsforvalter køber Kaktustårne for milliardbeløb

Den svenske ejendomsforvalter Catella sælger Kaktustårnene i København for 1,4 milliarder kroner.

Af: /ritzau/

En tysk ejendomsforvalter køber Kaktustårnene ved Dybbølsbro i København i en milliardhandel.

Det skriver den svenske ejendomsforvalter Catella, som sælger de to højhuse til tyske Quantum for 2,1 milliard svenske kroner, hvilket svarer til 1,4 milliarder.

Salget ventes at være gennemført i løbet af andet kvartal i år.

Tidligere har det lydt, at Catella håbede på at sælge tårnene for 1,5 milliarder kroner. Det skrev Insidebusiness ifølge EjendomsWatch i marts sidste år.

Administrerende direktør i Catella Daniel Gorosch siger i en pressemeddelelse, at salgsaftalen er indgået på "attraktive vilkår for både sælger og køber".

/ritzau/

TjekDet - faktatjek