Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 13/12/2022 - 08:00

Hurtig læge- eller psykologhjælp? Så tjek lige din pensionsordning

Forældre får i stigende grad hjælp fra psykologer og læger online til dem selv og deres børn. Den mulighed er en del af flere pensionsordninger.

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

De fleste danskere har en pensionsordning gennem deres arbejde, som skal sikre en ekstra indtægt ved siden af folkepensionen, når man en dag forlader arbejdsmarkedet.

Men en pensionsordning kan i nogle tilfælde også hjælpe hele husstanden, inden man bliver pensioneret.

Mange pensionsordninger giver nemlig hurtigere adgang til for eksempel en psykolog og læge udenom lange ventetider i det offentlige sundhedssystem.

Og det er flere pensionskunder begyndt at opdage og gøre brug af, lyder det fra de tre største pensionsselskaber her i landet.

Børn vil i de fleste tilfælde også være omfattet af en sundhedsløsning i deres forældres pensionsordninger.

Hos Danica Pension er onlinekonsultationer til børn af pensionskunder mere end fordoblet på et år fra 1200 til 3000.

Camilla Thind Sunesen, der er chef for koncept- og sundhedsudvikling hos Danica Pension, siger, at lange ventetider i det offentlige system kan være en årsag til stigningen.

- Tålmodigheden med ventetid i det offentlige sundhedsvæsen er mindre hos forældre med børn end hos voksne generelt, siger hun og tilføjer:

- Hvis vores børn har ondt i sjælen og behov for at tale med en psykolog, har de færreste forældre tålmodighed til at vente måneder på at få en tid. Det skal være her og nu, og det er helt sikkert en væsentlig årsag til, at vi oplever denne markante stigning i børnekonsultationer.

Danica Pensions løsning giver mulighed for, at man kan komme i kontakt online med en psykolog eller læge, efter at man har bestilt tid. Man kan også få hjælp fra en diætist.

Du vil normalt kunne se på dit pensionsselskabs hjemmeside, når du er logget ind, om din pensionsordning har en sundhedsløsning.

Flere pensionsselskaber tilbyder, at man kan tilkøbe en sundhedsløsning for op til 100 kroner om måneden, hvis den ikke i forvejen er inkluderet.

Det største pensionsselskab i Danmark PFA oplever også, at flere af deres kunder bruger muligheden for at tale med en psykolog eller læge.

- Vi kan se, at forældre i stigende grad vender sig mod os, hvis deres børn har brug for hjælp. Eksempelvis har vi i år henvist tre gange så mange børn og unge til privatpsykiatrien sammenlignet med 2020, siger Rikke Bay Haaber, der er chef for strategisk sundhed hos PFA.

Hun tilføjer, at deres kunders børn også kan bruge en sundhedsløsning i langt de fleste tilfælde, og at PFA de seneste to år har hjulpet over 25.000 børn gennem forældrenes sundhedssikring.

Velliv mærker ligeledes et øget interesse for at søge hjælp fra psykolog og læge gennem pensionsordningen.

- Brugen af vores sundhedsløsninger er i et vist omfang et spejl af, at sundhedssystemet ikke imødekommer danskernes ønsker og behov for støtte og behandling, siger sundhedsdirektør Julie Engelund Sander og tilføjer:

- Og netop nu er psykiatrien det område, hvor vi ser flest udfordringer og størst efterspørgsel. Det gælder for både børn og voksne.

Hvis du er i tvivl om, hvor du har dine pensionsordninger, kan du få et overblik ved at logge ind med dit MitID på hjemmesiden pensionsinfo.dk.

/ritzau fokus/

New York, 17/09/2024 - 23:35

Rapperen Diddy skal forblive fængslet efter tiltale for menneskehandel

Jane Rosenberg/Reuters

Sean "Diddy" Combs er blevet tiltalt for menneskehandel og afpresning. Han nægter sig skyldig i anklagerne.

Den amerikanske rapper Sean "Diddy" Combs forbliver varetægtsfængslet, efter at han mandag blev anholdt og tirsdag tiltalt for menneskehandel med henblik på prostitution.

Det har en dommer afgjort ved et retsmøde på Manhattan tirsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dermed får den 54-årige rapper, der også har været kendt under navnet "Puff Daddy", ikke mulighed for at blive løsladt mod kaution.

Dommeren afviste Combs anmodning om kaution med begrundelsen, at hun var bekymret for en magtubalance i sagen, hvor folk er "udsat for tvang".

Tiltalen om menneskehandel er et ud af tre tiltalepunkter, der tirsdag blev fremlagt ved retsmødet i New York.

Combs har erklæret sig ikke-skyldig i alle tiltalepunkter.

Anklagerne siger, at Combs har brugt sin magt, ressourcer og ansatte til at skabe et kriminelt imperie, hvor han har kunnet misbruge sine ofre.

Han har ifølge tiltalen skabt en "kriminel virksomhed, hvis medlemmer og medarbejdere har været involveret i" en række forbrydelser.

Forbrydelserne tæller blandt andet tvungen prostitution, tvangsarbejde, kidnapning, brandstiftelse, bestikkelse og hindring af retsvæsenets arbejde.

De forskellige tiltalepunkter strækker sig over en længere årrække. Det 14 sider lange anklageskrift går tilbage til 2009 og frem til 2024

Heri lyder det, at han i årevis skulle have "misbrugt, truet og tvunget kvinder og andre omkring sig til at opfylde sine seksuelle lyster, beskytte sit omdømme og skjule sin adfærd".

Combs står allerede over for flere civile søgsmål, hvor han beskrives som en voldelig sexforbryder, der har brugt alkohol og stoffer til at bedøve sine ofre.

I marts blev hans hjem ransaget som følge af anklagerne.

For mindre end et år siden - midt i november sidste år - blev Combs sagsøgt for voldtægt af sin ekskæreste, sangerinden Cassie.

I søgsmålet hævdedes det, at Combs udsatte Cassie - Casandra Ventura - for tvang ved brug af fysisk magt og euforiserende stoffer i over et årti, da de havde et forhold. Han skulle have voldtaget hende i 2018.

Søgsmålet endte med et forlig, som offentligheden ikke har set.

/ritzau/Reuters

Læs Mere >>

New York, 17/09/2024 - 23:09

Rapperen Diddy skal forblive fængslet efter tiltale for menneskehandel

Sean "Diddy" Combs er blevet tiltalt for menneskehandel og afpresning. Han nægter sig skyldig i anklagerne.

Den amerikanske rapper Sean "Diddy" Combs forbliver varetægtsfængslet, efter at han mandag blev anholdt og tirsdag tiltalt for menneskehandel med henblik på prostitution.

Det har en dommer afgjort ved et retsmøde på Manhattan tirsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dermed får rapperen, der også har været kendt under navnet "Puff Daddy", ikke mulighed for at blive løsladt mod kaution.

Tiltalen om menneskehandel er et ud af tre tiltalepunkter, der tirsdag blev fremlagt ved retsmødet i New York.

Combs har erklæret sig ikke-skyldig i alle tiltalepunkter.

Anklagerne siger, at Combs har brugt sin magt, ressourcer og ansatte til at skabe et kriminelt imperie, hvor han har kunnet misbruge sine ofre.

Han har ifølge tiltalen skabt en "kriminel virksomhed, hvis medlemmer og medarbejdere har været involveret i" en række forbrydelser, skriver BBC, der har indsigt i tiltalen.

Forbrydelserne tæller blandt andet tvungen prostitution, tvangsarbejde, kidnapning, brandstiftelse, bestikkelse og hindring af retsvæsenets arbejde.

De forskellige tiltalepunkter strækker sig over en længere årrække. Det 14 sider lange anklageskrift går tilbage til 2009 og frem til 2024.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 18/09/2024 - 08:00

FAKTA: Unges alkoholforbrug

* De seneste tal fra 2021 viser, at 27 procent af de 15- til 19-årige drenge svarede, at de drikker alkohol hver uge. Det er et fald fra 2009, hvor andelen var 41 procent.

* Blandt de 15- til 19-årige piger svarede 22 procent i 2021, at de drikker alkohol hver uge. I 2009 var andelen 26 procent.

* Danske unge drikker mere end andre unge i Europa. I 2019 svarede 74 procent af de adspurgte danske 15- til 16-årige, at de havde drukket alkohol inden for den seneste måned. Gennemsnittet i Europa var 47 procent.

Kilder: Alkohol og Samfund og Den Europæiske Rusmiddelundersøgelse (ESPAD) 2019.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 18/09/2024 - 08:00

FAKTA: Det står der i forebyggelsesplanen 2023

* Aftalepartierne er enige om, at der er behov for at stille flere krav til, hvordan alkohol præsenteres i butikkerne. 

* I dag kan alkohol være placeret alle steder i den enkelte butik og placeres strategisk for at fremme salget.

* Aftalepartierne er enige om, at alkohol ikke skal placeres på en måde, hvor produkterne ses i sammenhæng med produkter, der særligt appellerer til børn og unge.

Kilde: Politisk aftale om ny forebyggelsesplan 2023.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek