Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 20/02/2024 - 14:24

Ny bog: Din slankekur er dømt til at mislykkes

Dine gener og ubevidste mekanismer i hjernen har større magt over din vægt, end du måske lige går og tror, konkluderer ny bog og dokumentarfilm.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Stop med at slå dig selv oven i hovedet med de ekstra kilo, du føler, du vejer for meget. Sådan lyder den klare opfordring fra forfatter og instruktør Mette Korsgaard.

Hun er til foråret aktuel med både en bog og en dokumentarfilm, som bærer titlen "Min fede hjerne". Her søger hun svar i videnskaben på, hvorfor hun selv og mange andre kæmper en livslang kamp mod det svingende tal på badevægten.

- Jeg er ikke nået frem til nogen endelige svar. Der er stadig masser af ting, som forskerne ikke ved. Men de kan konstatere, at det er de færreste mennesker, der er i stand til at kontrollere deres egen vægt, siger Mette Korsgaard.

Hun henviser her til Ruth Loos, der er professor ved Københavns Universitet og forsker i sammenhængen mellem genetik og vægt. Hun konkluderer blandt andet, at mellem 40 og 70 procent af, hvordan din krop tager sig ud er genetisk bestemt.

Dertil kommer, at videnskaben peger på, at det er nogle ubevidste mekanismer i din hjerne, som har indflydelse på, hvor meget du vejer. Det har Mette Korsgaard erfaret på egen krop. Gennem arbejdet med bogen og filmen afprøver hun forskellige typer af slankekure, men hver gang vender kiloene tilbage igen.

- Selv om jeg efter kurene er meget bevidst om, hvad jeg spiser, tager jeg alligevel det hele på igen. Det er hjernen, der i den grad har styringen og sætter gang i nogle mekanismer, som jeg ikke har kontrol over, fortæller hun.

Forskning viser, at hjernen betragter en slankekur som en krisetilstand. Den sætter derfor alt ind på, at du skal spise noget mere. Det sker blandt andet ved, at den skruer op for følelsen af sult, samtidig med at den nedsætter kroppens forbrænding.

- Der er simpelthen nogle signaler fra hjernen, som vi ikke selv kan kontrollere. Så set i det lys er det jo en vanvittig tankegang, at vi kan forme vores krop, som vi vil, lyder det fra Mette Korsgaard.

Med "Min fede hjerne" håber hun at være med til at skubbe samfundets måde at anskue overvægtsproblematikken i en ny retning. Ifølge hende skal vi væk fra idéen om, at den enkelte ene og alene er herre over kroppens tyngde.

- Jeg håber til en start, at vi generelt begynder at udvise en større høflighed og empati over for tykke mennesker. Vi skal ikke sige: "Bare gør som mig, så bliver du tynd ligesom mig".

Mette Korsgaard henviser her til professor Sadaf Farooqi fra Cambridge Universitet, der forsker i vægt og gener. I "Min fede hjerne" kommer hun med en appel til samfundet om at anerkende, at det er langt hårdere for nogle mennesker at kontrollere vægten end andre.

- Vi skal have en forståelse for, at vi alle er forskellige, at vi kommer fra forskellige steder i verden, og at vi er blevet tykke af forskellige årsager. At det her er langt mere komplekst, end nogen kan forestille sig, siger Mette Korsgaard.

Hendes bog "Min fede hjerne" udkommer 12. marts på forlaget Gyldendal, mens dokumentarfilmen med samme titel får premiere 17. marts i forbindelse med dokumentarfilmfestivalen Cph Dox.

/ritzau fokus/

Paris, 23/05/2025 - 22:13

Døvstum bagmand bag Kardashian-kup løslades efter fængselsdom

Leo Vignal/Ritzau Scanpix

Kim Kardashian blev frarøvet smykker for ti millioner dollar i 2016. Ni år senere er der faldet dom i sagen.

En bagmand og syv andre kendes skyldige i millionrøveri begået mod den amerikanske realitystjerne Kim Kardashian på et hotel i Paris i 2016.

De tiltalte idømmes op til tre års fængsel ved en domstol i den franske hovedstad, skriver nyhedsbureauet AFP.

Bagmanden, Aomar Ait Khedache, har fået den hårdeste straf i form af tre års ubetinget og fem års betinget fængsel.

På grund af den tid, han har været varetægtsfængslet, skal han - ligesom de øvrige dømte - ikke tilbage i fængsel efter dommen. Desuden er hans helbred for dårligt til, at dommeren finder det rimeligt at sende ham i fængsel igen.

Ved røveriet i 2016 blev Kim Kardashian frarøvet smykker for ti millioner dollar.

I en udtalelse siger realitystjernen, at hun er dybt taknemmelig for, at de franske myndigheder har forfulgt sagen.

- Forbrydelsen var den mest skræmmende oplevelse i mit liv, og den satte et varigt aftryk på mig og min familie, siger hun ifølge AFP.

Ni mænd og en kvinde var tiltalt i sagen. To er blevet frikendt.

De to var tiltalt for at have videregivet informationer om, hvor Kim Kardashian befandt i tiden op til røveriet.

Anklagemyndigheden krævede ti års fængsel til hver af de fire mænd, der begik selve røveriet.

Dommen endte dog langt fra anklagemyndighedens strafpåstande.

Mens Aomar Ait Khedache blev idømt tre års fængsel, blev de tre andre mænd, der begik røveriet, idømt syv års fængsel, hvoraf fem år blev gjort betingede.

Røverne - Aomar Ait Khedache, Didier Dubreucq, Yunice Abbas og Marc-Alexandre Boyer - er i dag henholdsvis 69, 69, 71 og 35 år.

Aomar Ait Khedache er både døv og stum, mens Didier Dubreucq ikke var til stede ved domsafsigelsen, fordi han er i behandling for kræft.

Retsformand David De Pas erkendte, da han læste dommen op, at dommene er relativt milde.

- Dommene er ret milde. Jeg forstår, at I har forstået, at I har forvoldt skade, sagde David De Pas.

Han tilføjede, at det ville være uetisk at indespærre nogen med sådan et helbred som det, hovedbagmanden har.

Kim Kardashian har fortalt, at hun blev truet med en pistol på sit hotelværelse, blev bundet og låst inde på badeværelset på hotellet under røveriet.

Hun troede, at hun ikke ville overleve natten, men slap dog uden fysiske mén.

- Jeg var stadig i chok, for der har været mange terrorangreb rundtom i verden, og mine venner og jeg havde talt om det, sagde Kim Kardashian, da hun vidnede i retten tidligere i maj.

- Jeg forstod ikke, hvad der skete, og at det handlede om mine smykker, selv om de specifikt spurgte efter min ring.

De fleste af de frarøvede smykker er aldrig fundet. Ét af smykkerne var en diamantring til en værdi af 3,9 millioner dollar, som Kim Kardashian havde fået af sin daværende mand, rapperen Kanye West.

Kim Kardashian er i dag 44 år og er kendt for blandt andet tv-serien "Keeping up with the Kardashians", som handlede om Kim Kardashian, hendes fem søskende, hendes mor, Kris Jenner, og stedfar og deres luksuriøse liv.

/ritzau/

Læs Mere >>

Paris, 23/05/2025 - 21:29

Bagmand bag Kardashian-røveri idømmes tre års fængsel

Leo Vignal/Ritzau Scanpix

Kim Kardashian blev frarøvet smykker for ti millioner dollar i 2016. Ni år senere er der faldet dom i sagen.

En bagmand og syv andre kendes skyldige i millionrøveri begået mod den amerikanske realitystjerne Kim Kardashian på et hotel i Paris i 2016.

De tiltalte idømmes op til tre års fængsel, skriver nyhedsbureauet AFP.

Bagmanden, Aomar Ait Khedache, har fået den hårdeste straf i form af tre års ubetinget og fem års betinget fængsel.

Men på grund af den tid, han har været varetægtsfængslet, skal han - ligesom de øvrige dømte - ikke tilbage i fængsel efter dommen.

Ved røveriet i 2016 blev Kim Kardashian frarøvet smykker for ti millioner dollar.

I en udtalelse siger realitystjernen, at hun er dybt taknemmelig for, at de franske myndigheder har forfulgt sagen.

- Forbrydelsen var den mest skræmmende oplevelse i mit liv, og den satte et varigt aftryk på mig og min familie, siger hun ifølge AFP.

Kim Kardashian har fortalt, at hun blev truet med pistol på sit hotelværelse og frarøvet sine smykker.

Hun har fortalt, at hun blev bundet og låst inde på badeværelset på hotellet, og at hun troede, at hun ikke ville overleve natten.

Hun slap dog uden fysiske mén.

- Jeg var stadig i chok, for der har været mange terrorangreb rundtomkring i verden, og mine venner og jeg havde talt om det, sagde Kim Kardashian, da hun vidnede i retten tidligere i maj.

- Jeg forstod ikke, hvad der skete, og at det handlede om mine smykker, selv om de specifikt spurgte efter min ring.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 23/05/2025 - 10:00

FAKTA: Betalingskort i udlandet

* Når du betaler med visakort eller mastercard i udlandet, opkræver din bank et valutakurstillæg. Det er et lovligt gebyr, der skyldes, at du betaler i en anden valuta.

* Gebyret er typisk på mellem 0,5 procent og 1,5 procent af beløbet. Det er generelt dyrere at bruge betalingskortet uden for EU og EØS.

* Hvis gebyret er 1 procent, koster det altså 10 kroner at betale 1000 kroner med sit betalingskort.

* Sørg altid for at betale i lokal valuta i udlandet, da du ellers risikerer at skulle betale et dyrt gebyr til butikken.

Kilder: Forbrugerrådet Tænk og Mybanker.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 23/05/2025 - 10:00

Sol og sedler: Derfor skal du tage kontanter med på ferien

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Et betalingskort kan blive væk eller svigte, eksempelvis hvis strømmen går. Medbring derfor kontanter i små sedler, så du kan klare dig i et par dage på ferien.

Det lunere sommervejr markerer starten på en ny sæson med rejser og oplevelser i udlandet for mange danskere.

Der er brug for penge på rejsen, og det generelle råd er at medbringe betalingskort, da det er sikrere end at gå rundt med mange kontanter på sig.

Sådan lyder det fra privatøkonomisk ekspert i Nordea Betina Grimstrup.

- Medbring gerne to betalingskort, så der er et ekstra, hvis der skulle ske noget med det ene, siger hun.

- Det kan være en fordel at have både visakort og mastercard med på rejsen, da du kan risikere, at enkelte steder kun accepterer det ene kort.

Helt slipper du dog ikke for at have sedler med til udlandet, da der kan opstå situationer, hvor kontanter bliver nødvendige.

For nylig gik store dele af Sydeuropa i stå, da Den Iberiske Halvø blev ramt af et strømnedbrud. Det kan blive svært at bruge sit betalingskort, hvis strømmen går.

- Det er svært at sige, præcis hvor mange kontanter man skal tage med. Men man kan overveje at have nok til at kunne klare sig i et par dage, siger Betina Grimstrup.

Også privatøkonom i Arbejdernes Landsbank Brian Friis Helmer vurderer, at det er nødvendigt at have kontanter med.

- Man kommer langt med sit danske betalingskort - især inden for Europa, siger han og uddyber:

- Men vi skal ikke længere end til Tyskland for at finde steder, der ikke tager imod udenlandske betalingskort.

Du kan få brug for kontanter til transport, madboder eller drikkepenge.

Brian Friis Helmer anbefaler, at du sørger for at have mindre sedler på dig, da de typisk er nemmere at anvende.

- Er der tale om euro, bør du altså undgå sedler, der er større end 20 eller 50 euro, siger han.

Det kan også være en god idé at tænke din rejse igennem og overveje, hvor og hvornår du kan have brug for kontanter.

- Måske skal man bruge kontanter for at komme fra lufthavnen til hotellet, siger Betina Grimstrup.

Når du bruger dit betalingskort i udlandet, er bankens råd, at du altid vælger at betale i den lokale valuta.

Ifølge Betina Grimstrup risikerer du ellers at skulle betale et højt gebyr.

- Et regneeksempel, som vi har lavet, viser, at hvis du lejer en bil i Italien til 800 euro og vælger at betale i euro, kommer du samlet af med omkring 6000 kroner, siger hun.

- Vælger du i stedet at betale i danske kroner, stiger beløbet til 6600 kroner. Det er forskellen på at skulle betale 0,5 procent eller 10 procent i valutakurstillæg.

Du kan spørge i din bank, hvad det koster at bruge dit betalingskort i udlandet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek