Den norske, prisvindende forfatter Dag Solstad er død i en alder af 83 år.

Det skriver det norske medie NRK.

Mediet kalder Dag Solstad en af landets "mest centrale romanforfattere".

Han døde af et hjertestop fredag efter et kort sygehusophold, skriver hans forlag, Forlaget Oktober, i en pressemeddelelse ifølge NRK.

Han modtog Nordisk Råds Litteraturpris i 1989 for værket "Roman 1987".

I mere end 60 år brugte han litteraturen til at skildre det norske samfunds udvikling, skriver NRK.

Han var fra starten i Norge med i dannelsen af Arbejdernes Kommunistparti (AKP).

De politiske overbevisninger fandt vej til hans socialrealistiske romaner om at tilhøre arbejderklassen i efterkrigstiden.

Han debuterede i 1965 med novellesamlingen "Spiraler". To år senere kom hans første roman "Irr! Grønt!" i 1969.

Dag Solstad havde sin hustru, Therese Bjørneboe, ved sin side, da han gik bort fredag.

/ritzau/

Tv-branchen var for nogle år siden et kritisk sted.

I 2023 så man, hvordan tv-kanaler og streamingtjenester bremsede adskillige produktioner.

Det skabte stor jobmangel, og det var derfor ikke nødvendigvis det sjoveste tidspunkt at arbejde med tv.

- Branchen har været hardcore skamskudt de sidste mange år uden at få den samme form for tilskud som minkbranchen, siger tv-vært Signe Lindkvist.

Hun var fredag aften med til at fejre netop alt det, der det seneste år har kunnet ses i fjernsynet. Sammen med Mathias Helt, var hun nemlig vært for Tvprisen 2025.

Trods den svære tid ser hun nu, at det generelt går i den rigtige retning.

- Det gode er, at vi er på vej op, og det går bedre. Jeg er faktisk meget positiv, og det er rigtig dejligt at være vært for noget, der er positivt, og ikke noget, der er i sænk, siger Signe Lindkvist på den røde løber til prisuddelingen.

Og det er også en branche, som hun kender godt.

Signe Lindkvist har siden 1990'erne lavet tv. Mest kendt er hun for sin tilstedeværelse i børneunderholdning, og fra 2009 til 2011 var hun kanalredaktør på DR Ramasjang.

I senere år er hun dog også gået over til andre ting. Blandt andet har hun været podcastvært på "Sitter" sammen med skuespiller Iben Hjejle.

Nu vender hun snart tilbage på skærmen, da hun overtager værtsjobbet i TV 2-programmet "100% sjov", hvor der kommer en sæson to.

- Det er meget dejligt. Det er nogle år siden, at jeg har været tv-vært sidst, siger Signe Lindkvist.

Selv om hun bliver den nye vært i "100% sjov", betyder det ikke, at hun er 100 procent tilbage på tv-skærmen generelt.

- Altså jeg elsker at lave tv, men jeg elsker også at lave radio. Og mest af alt elsker jeg at lave gøgl, fortæller hun.

En anden ting, hun har gang i lige nu, er en ny forestilling på Bremen Teater med titlen "Jorden rundt på 80 dage" med Anders Lund Madsen, som har premiere i maj.

- Jeg føler mig meget privilegeret, at jeg har udviklet nogle flere ben at stå på end kun tv, siger Signe Lindkvist.

/ritzau/

* Det danske rejsebureau Albatros har valgt at droppe rejser til USA. Ifølge direktør Søren Rasmussen var årsagen, at USA's præsident, Donald Trump, valgte at sætte den militære støtte til Ukraine på pause.

* Flere andre rejsebureauer, såsom Jysk Rejsebureau og USA-Rejser, har for nylig meddelt, at danske rejsende er begyndt at fravælge USA som rejsedestination.

* Flere danske pensionsselskaber har fravalgt at investere danskernes pensionsopsparinger i Tesla-aktier, efter at elbilproducentens ejer, Elon Musk, har gjort aktierne risikable med sin indtræden i politik og sit tætte samarbejde med Donald Trump.

Kilder: Børsen, Finans, TV 2, B.T. og DR.

/ritzau fokus/

Flere danske forbrugere vender ryggen til produkter fra USA og vælger i stedet at bruge deres penge på varer, der støtter økonomien i Danmark og Europa.

En af årsagerne kan være, at handlingen giver en følelse af kontrol i en tid præget af usikkerhed, fortæller Jonas Toubøl, der er lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

- Verden føles mere usikker for mange, efter at Donald Trump endnu en gang er blevet USA's præsident. Når fremtiden virker uforudsigelig, kan selv de mindste handlinger give en følelse af, at man har lidt kontrol over situationen, siger Jonas Toubøl, som blandt andet har undersøgt, hvordan politisk aktivitet i grupper på sociale medier påvirker politisk mobilisering.

- Handlingerne giver en følelse af større sikkerhed og mindsker bekymringer, samtidig med at de fungerer som en måde at vise sin modstand på. Man bekender kulør.

Tendensen kan blandt andet ses på Facebook, hvor en gruppe ved navn "Boykot varer fra USA" på bare få uger har mere end fordoblet antallet af medlemmer, der er kommet over 80.000.

Gruppens formål er at støtte boykot af amerikanske varer som reaktion på USA's præsident, Donald Trumps, ønske om en handelskrig med Europa.

Og i fremtiden bliver det lidt nemmere at købe europæiske mærker. Salling Group har valgt at indføre en ny sort stjerne på de elektroniske prisskilte i Bilka, Føtex og Netto. Stjernen viser, at varemærket er ejet af en europæisk virksomhed. Ingredienserne kan altså godt komme fra USA eller et andet land uden for Europa.

Men det har en begrænset effekt, når danskere boykotter amerikanske varer. Det siger professor i forbrug ved Copenhagen Business School Alexander Josiassen:

- Markedets størrelse har betydning. Danmark er et lille marked, mens USA er et stort marked for danske virksomheder. Hvis flere lande i Europa også boykotter, kan det måske gøre en forskel.

Jonas Toubøl vurderer, at det er handlingen, der er vigtig, uanset hvor effektiv en boykot af varer er, fordi den gør noget for den enkelte.

Det er Alexander Josiassen enig i.

- Overordnet kan man sige, at der er to grunde til, at forbrugere boykotter varer. Det er for at vise politisk ståsted og signalere egne værdier, siger han.

Og handlingen gør også, at man begynder at reflektere, evaluere og tage stilling.

- Når man først begynder at handle, bliver man også mere opmærksom på situationen. Det skaber en øget bevidsthed om, hvad der sker i verden, og hvor man selv står i forhold til det, siger Jonas Toubøl og uddyber:

- Lige nu er der flere store konflikter, der sætter hverdagens mindre problemer i relief.

Ifølge Jonas Toubøl minder den politiske spænding, vi ser i dag, om perioden før Anden Verdenskrig, hvor stater og magter kæmpede om indflydelse og territorier. Ligesom dengang er stater villige til at bruge både magt og pressionsmidler for at nå deres mål.

- Sat lidt på spidsen har det unormale i et historisk perspektiv nok været, at vi efter Anden Verdenskrig har forsøgt at skabe en retsorden internationalt og løse problemerne på mere fredelige måder, siger han.

/ritzau fokus/