Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 31/12/2023 - 08:00

Kendt komiker i nyt program: Plat hvis man bliver for desperat

Eva Jin er en af de komikere, som skal forsøge at holde masken i den gode sags tjeneste i Prime Video-programmet "LOL: Den der ler sidst".

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Hvordan hiver man bukserne ned på kolleger, man selv ser op til?

Det står den fremadstormende komiker og skuespiller Eva Jin over for i den danske udgave af det verdensomspændende underholdningsprogram "Lol: Den der ler sidst" på streamingtjenesten Prime Video.

I programmet dyster ti danske entertainere, som foruden Eva Jin blandt andre tæller Martin Brygmann, Søs Egelind og Nikolaj Stokholm, mod hinanden om at få hinanden til at grine, men selv holde masken.

- Jeg er rimelig starstruck, lyder det fra Eva Jin.

- Det er svært at skulle prøve at joke med en af de store kanoner der. Det er vildt at prøve at være sjov og så vide, at de andre ikke vil grine af det. Det kan hurtigt blive plat, hvis man bliver for desperat. Og det er jo et show, hvor man ér desperat for at få folk til at grine.

- Jeg griner selv meget, når jeg gerne vil prøve at være sjov. Så det er lidt modsatrettet, for hvordan skal jeg få folk til at grine, hvis jeg ikke selv må grine.

Den, der formår det og ler sidst, når kameraet klapper sammen efter seks timers nonstop-optagelser, vinder ud over titlen og æren en pose penge til en velgørenhedsorganisation.

- Det er så weird et program. Det er jo fuldstændig vanvittigt - jeg har aldrig prøvet at være på i så mange timer, udbryder Eva Jin.

- Det er jo lidt et eksperiment nærmest. Så det bliver meget spændende at se, hvordan man reagerer i den situation.

- Jeg tænkte: "Enten bliver det virkelig sjovt, eller også bliver det virkelig ikke sjovt". Det kan gå begge veje - så jeg satser på, at det bliver virkelig sjovt, siger hun.

Eva Jin fik fra det ene øjeblik til det andet sit gennembrud i 2020, da hun optrådte til det hedengangne Zulu Comedy Galla.

Joken om en jobsamtale gjorde Eva Jin bemærket.

Det var ikke kun ordene, men også indpakningen: den afvæbnende og til tider akavede facon, hun leverede joken på.

- Jeg tror ikke rigtigt, jeg tænker så meget over det, lyder det fra Eva Jin.

- Jeg tror bare, det kommer, når jeg stiller mig op på en scene. Så naturligt. Muligvis fordi jeg bliver lidt nervøs, og så har jeg bare lært at bruge det.

De forholdsvis få minutter på scenen nåede at indprente sig. Fra at gå derhjemme uden arbejde og egentlig være på vej på højskole blev hun inviteret til et hav et af kreative møder.

Det førte hende med kometkurs fra standupscenen til blandt andet fiktionens verden.

Hun har medvirket i biografsuccesen "Elsker dig for tiden". Hun har haft hovedrollen i TV 2 Zulu-serien "Klemt" og roller i TV 2's "Dansegarderoben", Simon Kvamms DR-serie "Guru" og senest i DR-serien "Bag enhver mand".

Hun har også ramt de royale gemakker. Eva Jin var nemlig blandt de inviterede fra kulturlivet til prins Christians 18-års fødselsdag i oktober.

- Jeg synes efterhånden godt, jeg kan følge med. Men i starten havde jeg ret svært ved det. Men ja, nu synes jeg, det går meget godt, lyder det fra Eva Jin.

- Jeg synes, jeg får rigtig god respons. Der er virkelig mange, der godt kan lide det, jeg laver, så det er jeg virkelig glad for, siger hun og fortsætter:

- Jeg synes, jeg står et rigtigt godt sted, hvor jeg producerer rigtig mange ting selv. Og det er jo klart det, jeg vil allerhelst og brænder allermest for.

"LOL: Den der ler sidst" får premiere på Prime Video den 29. december.

/ritzau/

Los Angeles, 12/12/2025 - 23:40

Anmelder: Taylor Swift går ind i ny æra med dokumentarserie

Jennifer Gauthier/Reuters

De første to episoder af en ny dokumentarserie om Taylor Swifts turné "The Eras Tour" er landet fredag.

De første episoder af dokumentarserien "The End of an Era", der går bag om verdensstjernen Taylor Swifts yderst populære koncertturné "The Eras Tour", får flere rosende ord med på vejen hos udenlandske anmeldere.

Fredag er de to første ud af i alt seks episoder udkommet, og dem giver The Guardians anmelder fem ud af seks stjerner.

Hos London Evening Standard får episode et tre ud af fem stjerner. Anmelderen har lavet en anmeldelse til hver enkelt episode, og nummer to får tre ud af fem stjerner.

Dokumentarserien kommer ind på de tre koncerter, som skulle være spillet i Østrigs hovedstad, Wien. Koncerterne blev aflyst, efter at et planlagt angreb ved en af koncerterne i den østrigske hovedstad blev afværget.

Det samme gælder en episode, hvor tre piger blev dræbt af knivstik under et Taylor Swift-dansearrangement sidste år i Southport nord for Liverpool.

Ifølge The Guardians anmelder er musikeren i dokumentaren tydelig berørt efter at have mødt ofrenes familier.

- Det er umuligt ikke at føle hendes smerte og rædslen ved disse grusomheder, skriver The Guardians anmelder.

Selve mødet med familierne vises ikke i dokumentaren ifølge anmelderen.

Under "The Eras Tour", som fandt sted fra marts 2023 til december 2024, nåede Taylor Swift at afholde 149 koncerter fordelt over 51 byer på fem kontinenter.

Turnéen blev den mest indbringende turné i historien med billetindtægter for mere end to milliarder dollar. Det svarer til knap 13 milliarder kroner. Den kom ikke forbi Danmark.

London Evening Standards anmelder bemærker, at Taylor Swift "opdeler sit liv i kapitler, eller som hun nu kalder dem, æraer".

Med den nye dokumentarserie træder vi ind i en ny æra, hvor musikeren blandt andet er "sportshelt" og "propagandamaskine".

- The End of the Eras er indtil videre et perfekt stykke amerikansk propaganda. Swift er den modige, blonde, helt igennem amerikanske pige, der overvinder det uhyggelige, terrorramte Europa (...). Hun eksisterer i tjeneste for sine fans, for den bevægelse, hun har skabt, kræfter, der er større end hende selv, skriver anmelderen om episode et.

Mediet Variety giver ikke karakter, men fremhæver, at musikerens dansere virker "uhyggeligt ("freakishly", red.) afslappede".

- Og ikke på den der grin-af-chefens-vittigheder-for-kameraerne-måde, vi nogle gange ser i popdokumentarer, men som om de nyder livet fuldt ud som borgere i Republikken Swift, skriver anmelderen.

"The End of an Era" kan ses på streamingtjenesten Disney+. Der vil blive udgivet to afsnit om ugen.

/ritzau/

Læs Mere >>

Los Angeles, 12/12/2025 - 23:27

Anmelder: Taylor Swift går ind i ny æra med dokumentarserie

Jennifer Gauthier/Reuters

De første to episoder af en ny dokumentarserie om Taylor Swifts turné "The Eras Tour" er landet fredag.

De første episoder af dokumentarserien "The End of an Era", der går bag om verdensstjernen Taylor Swifts yderst populære koncertturné "The Eras Tour", får flere rosende ord med på vejen hos udenlandske anmeldere.

Fredag er de to første ud af i alt seks episoder udkommet, og dem giver The Guardians anmelder fem ud af seks stjerner.

Samme karakter får episode to hos London Evening Standard. Anmelderen har lavet en anmeldelse til hver enkelt episode, og den første får en lidt lavere karakter, nemlig tre ud af seks stjerner.

Dokumentarserien kommer ind på de tre koncerter, som skulle være spillet i Østrigs hovedstad, Wien. Koncerterne blev aflyst, efter at et planlagt angreb ved en af koncerterne i den østrigske hovedstad blev afværget.

Det samme gælder en episode, hvor tre piger blev dræbt af knivstik under et Taylor Swift-dansearrangement sidste år i Southport nord for Liverpool.

Ifølge The Guardians anmelder er musikeren i dokumentaren tydelig berørt efter at have mødt ofrenes familier.

- Det er umuligt ikke at føle hendes smerte og rædslen ved disse grusomheder, skriver The Guardians anmelder.

Selve mødet med familierne vises ikke i dokumentaren ifølge anmelderen.

Under "The Eras Tour", som fandt sted fra marts 2023 til december 2024, nåede Taylor Swift at afholde 149 koncerter fordelt over 51 byer på fem kontinenter.

Turnéen blev den mest indbringende turné i historien med billetindtægter for mere end to milliarder dollar. Det svarer til knap 13 milliarder kroner. Den kom ikke forbi Danmark.

London Evening Standards anmelder bemærker, at Taylor Swift "opdeler sit liv i kapitler, eller som hun nu kalder dem, æraer".

Med den nye dokumentarserie træder vi ind i en ny æra, hvor musikeren blandt andet er "sportshelt" og "propagandamaskine".

- The End of the Eras er indtil videre et perfekt stykke amerikansk propaganda. Swift er den modige, blonde, helt igennem amerikanske pige, der overvinder det uhyggelige, terrorramte Europa (...). Hun eksisterer i tjeneste for sine fans, for den bevægelse, hun har skabt, kræfter, der er større end hende selv, skriver anmelderen om episode et.

Mediet Variety giver ikke karakter, men fremhæver, at musikerens dansere virker "uhyggeligt ("freakishly", red.) afslappede".

- Og ikke på den der grin-af-chefens-vittigheder-for-kameraerne-måde, vi nogle gange ser i popdokumentarer, men som om de nyder livet fuldt ud som borgere i Republikken Swift, skriver anmelderen.

"The End of an Era" kan ses på streamingtjenesten Disney+. Der vil blive udgivet to afsnit om ugen.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 12/12/2025 - 08:00

FAKTA: Forskellige lertyper

* Der findes et væld af forskellige slags ler. Overordnet inddeles de i tre typer: lertøjsler, stentøjsler og porcelænsler.

* Dit valg er ler afhænger blandt andet af, hvor højt ovnen kan brænde.

* Smeltepunktet for lertøjsler er lavt, og det skal derfor ikke brændes ved så høje temperaturer som stentøjsler og porcelænsler, der begge har et højt smeltepunkt.

Kilde: cerama.dk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 12/12/2025 - 08:00

FAKTA: Hold fokus på processen

* Prøv at slippe dine egne forventninger til, hvordan det færdige resultat af din keramik skal se ud, og tillad dig selv at lege med leret, når du går i gang med at forme det.

* Lav måske en tegning forinden af, hvad du gerne vil lave, men brug den udelukkende som et startskud og ikke som et facit.

* Du kan også sagtens sætte hænderne i leret uden at have nogen som helst idé om, hvad du gerne vil lave. Prøv bare at lade hænderne prøve sig frem.

* Du kan altid klaske leret sammen og prøve igen, hvis du er utilfreds med det, du har formet.

* Men husk også, at kreationer i ler ofte ser håbløse ud helt op til den sidste finish. Nogle gange skal der ikke mere til end at lukke alle de små revner med tommelfingeren og køre en fugtig svamp hen over kanten på koppen, før den pludselig ser flot ud.

Kilde: Pi Bjørg, der er keramiker og forfatter til bogen "Keramik derhjemme - for alle".

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek