Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Tokyo, 28/08/2024 - 09:15

Toyota stopper produktion i Japan under kraftig tyfon

14 Toyota-fabrikker sætter midlertidigt stopper for produktion. Tre savnes efter jordskred, før tyfon rammer.

Str/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/AFP

Japan advarer onsdag om, at en "ekstremt kraftig" tyfon er på vej ind mod den sydlige ø Kyushu.

Tyfonen hedder Shanshan og ventes at kunne medføre vindstød på op til maksimalt 70 meter i sekundet.

Der ventes omfattende og kraftig regn, og Toyota har besluttet midlertidigt at indstille produktionen på alle 14 japanske fabrikker.

- Fra dagens anden vagt (eftermiddag, red.) frem til den første vagt i morgen (dagvagt, red.) suspenderer vi alle produktionslinjer på indenrigsfabrikker, siger en talsmand for bilproducenten.

I de 24 timer frem til torsdag morgen lokal tid ventes 500 millimeter regn på den sydlige del af øen Kyushu.

Døgnet frem til fredag morgen ventes 600 millimeter regn i samme område.

- Tyfonen Shanshan ventes at nærme sig det sydlige Kyushu med ekstrem kraft i løbet af torsdag og vil måske ramme land, siger Yoshimasa Hayashi, som er den øverste regeringstalsmand.

- Det ventes, at der kan være voldsomme vindstød, høje bølger og stormflod på et niveau, som mange folk aldrig før har oplevet, fortsætter han.

Vejrsystemet har allerede ført til kraftig regn over store dele af Japan.

Sent tirsdag blev et hus i byen Gamagori ramt af et jordskred med fem personer inde i det.

Tre personer - et par i 70'erne og en mand i 30'erne - er fortsat savnet efter jordskreddet.

Japan Airlines har aflyst 172 indenrigsflyvninger og seks internationale flyvninger onsdag og torsdag.

Flyselskabet Ana har aflyst over 200 flyvninger onsdag, torsdag og fredag - hovedsageligt indenrigsflyvninger.

Aflysningerne påvirker omkring 25.000 mennesker.

Nogle Shinkansen-højhastighedstog er blevet aflyst på Kyushu, og der varsles yderligere forstyrrelser af togtrafikken.

/ritzau/AFP

Manaus, 03/10/2024 - 20:18

Dronning Mary gav flaske til forældreløse søkøer i Brasilien

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

I forbindelse med sit besøg til Brasilien har dronning Mary besøgt et forskningsinstitut, der hjælper søkøer.

Siddende foran et lille blåt bassin i det nordlige Brasilien hjælper en tydeligt betaget dronning Mary to forældreløse søkøer.

Med den ene hånd under søkoens hage giver hun med den anden hånd ungen mælk fra en flaske.

- Årh, hvor er de kære, lyder det fra dronningen, alt imens hun får en hjælpende hånd af en af de lokale medarbejdere på det nationale forskningsinstitut for Amazonskoven, Inpa, som dronningen besøger torsdag.

De to små søkøer, der måler cirka en meter og er mellem seks og tolv måneder, kom til instituttet, da de var cirka en måned gamle, efter at de havde mistet deres mødre.

På instituttet bliver de rehabiliteret, inden de skal sættes ud i den frie natur igen.

Foruden at udføre videnskabelige undersøgelser hjælper instituttets medarbejdere forældreløse søkøer, der har mistet deres mødre på grund af for eksempel krybskytteri.

Da den lokale medarbejder tager over, sidder dronningen fortsat ved siden af og nusser hovedet på ungerne, der pjasker rundt i bassinet, når de ikke får mad.

- Det er et sjovt dyr, siger hun.

Dronning Mary er på en officiel rejse til Brasilien fra 2. til 5. oktober. Rejsen har blandt andet til formål at styrke det dansk-brasilianske samarbejde.

De første dage har dronningen brugt i den nordlige del af Brasilien, hvor hun blandt andet har besøgt en brøkdel af den brasilianske del af Amazonskoven.

Det nationale forskningsinstitut for Amazonskoven, der blev oprettet i 1952, har gennem årene udført videnskabelige undersøgelser af det fysiske miljø og levevilkårene i Amazonregionen med henblik på at fremme velfærden og udvikle området.

Inpa fokuserede i begyndelsen af instituttets levetid primært på forskning relateret til fauna og flora.

Men som tiden er gået er bæredygtig brug af Amzonskovens ressourcer blevet et af instituttets hovedopgaver.

Torsdagens program fortsætter i det bæredygtige spor.

Efter besøget på instituttet skal dronningen besøge CBA, der er et center i den brasilianske by Manaus, der arbejde med bæredygtig udnyttelse af Amazonskovens ressourcer.

/ritzau/

Læs Mere >>

Manaus, 03/10/2024 - 17:27

, 03/10/2024 - 12:00

FAKTA: Hvad er uld?

* Uld er fårs hårbeklædning.

* Andre spindbare fibre fra dyr betegnes også ofte som uld - deriblandt er uld fra kamel, alpaka og kashmirged.

* Lammeuld er den første uld, der klippes af et får. Den uld er den blødeste, fåret nogensinde vil levere.

* Uld kan optage fugt op til 35 procent af sin vægt uden at virke våd og vil stadig føles varm, fordi garnet indeholder en stor mængde isolerende luft.

Kilde: Lex - Danmarks Nationalleksikon og Den Store Danske.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 03/10/2024 - 12:00

Genopfrisk uldtøjet før de kolde måneder rammer

Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix

Uld kan bruges flere gange, før det trænger til at blive vasket. Hvis uldtrøjen er begyndt at lugte efter brug, kan du prøve at genopfriske den med frisk luft.

Kulden har endnu en gang meldt sin ankomst, og det er derfor et godt tidspunkt at finde uldtøjet frem og genopfriske det.

En af de bedste måder at pleje uldtøj på er at lufte det i frisk luft - både når man pakker uldtøjet ud til de kolde måneder, og efter at man har brugt det.

Det siger Jane Ibsen Piper, som står bag flere bøger om hverdagsøkonomi.

Hun deler løbende spareråd i facebookgruppen "Minimalisme og købestop" samt på instagramprofilen "Project Handmade", der begge har omkring 50.000 følgere.

Et tilbagevendende råd fra Jane Ibsen Piper er at sørge for at få brugt tøjet i klædeskabet i stedet for at købe nyt samt at forlænge tøjets levetid ved at pleje det på den rigtige måde.

- Populært sagt er uld "selvrensende". Det vil sige, at man ikke behøver at vaske uldtøj lige så ofte som eksempelvis tøj af bomuld, siger hun.

- Man passer faktisk bedst på uldtøjet ved at vaske det sjældent. Det er bedre at lufte det i frisk luft så ofte som muligt - gerne i frostvejr. Men tøjet må ikke blive vådt.

Også Jens Lund Møller, som er indehaver af netbutikken Uldtoj.dk, siger, at uldtøj typisk kan bruges flere gange, før det skal vaskes.

- Hvis uldtøjet begynder at lugte lidt, og det ikke hjælper at lufte tøjet, kan man sagtens komme det i vaskemaskinen. Man skal bare huske at vælge uldprogram og bruge et skånsomt uldvaskemiddel, siger han.

- Uldtøj kan godt tåle at blive kogt i en gryde. Det kan være, at man har noget babytøj, der trænger til en kogevask, efter at bleen er lækket. Man må bare endelig ikke røre rundt i gryden.

Han forklarer, at kombinationen af bevægelse og varme kan få uldtøjet til at krympe. Når vandet koger, er det typisk tilstrækkeligt at koge uldtøjet i omkring fem minutter.

- Det kan måske også hjælpe med at fjerne lugt, hvis man døjer med det, siger Jens Lund Møller.

Under alle omstændigheder er det en god idé at læse producentens vaskeanvisninger på tøjmærket.

Når uldtøjet skal tørre efter vask, skal man passe på ikke at ødelægge tøjets facon.

- Man skal undlade at bruge en bøjle, da uldtrøjen kan blive strakt, fordi tyngdekraften hiver den nedad, siger Jane Ibsen Piper.

- Spred i stedet uldtrøjen ud på et tørt håndklæde, eller læg trøjen over flere tørresnore.

En våd uldtrøje kan godt lugte lidt, men lugten vil forsvinde, når den lufttørrer.

Uld er et naturligt materiale, og det er svært at undgå fnuller med tiden. Man kan købe små maskiner til at fjerne fnuller.

Jane Ibsen Piper anbefaler at fjerne det løbende.

- Når man fjerner fnuller, skal uldtrøjen lægges fladt og strakt på en overflade. Det kan være på et strygebræt, siger hun og fortsætter:

- Hvis ikke man har prøvet det før, bør man gøre det forsigtigt i starten eller øve sig på noget tøj, som man ikke er så glad for.

Kommer der et hul i uldtrøjen, er det vigtigt at få styr på det med det samme, da det ellers kan trevle op.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek