Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 25/12/2023 - 10:48

Ung mand død efter færdselsuheld i Aalborg fredag

En ung mand er død efter at have været i kritisk tilstand nogle dage oven på et færdselsuheld med et løbehjul.

Af: /ritzau/

En 19-årig mand er død, efter at han fredag aften blev påkørt af en bil, mens han kørte på løbehjul.

Den unge mand blev efter uheldet bragt på sygehuset i kritisk tilstand, og han overlevede ifølge TV2 Nord ikke uheldet.

Politiet oplyser således til tv-stationen, at manden døde natten til mandag.

Uheldet skete, da han i krydset, hvor Jyllandsgade og Sønderbro møder hinanden i det centrale Aalborg, ville svinge til venstre.

Her overså han tilsyneladende en bil, der kørte ligeud, og blev derfor kørt ned.

Politiet vurderer, at den 19-årige overså bilisten og derfor ikke overholdt sin vigepligt.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek