Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 23/09/2023 - 08:00

Sidse Babett: Jeg stejler over magtspil og egotrip

Skuespiller Sidse Babett Knudsen er tilbage i dansk film og nyder den spilleglæde, der ellers i perioder kan blive så slidt, at hun helt overvejer at stoppe.

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Af: Af Bine Charlotte Madsen, Ritzau Fokus

"Kan en kvinde i min alder mon få arbejde på en café?".

Umiddelbart er det ikke et spørgsmål, man forestiller, at en succesfuld skuespiller som Sidse Babett Knudsen stiller sig selv, for de sidste mange år har hun været særdeles efterspurgt med markante roller både herhjemme og i udlandet.

Det er altså ikke arbejde, hun har manglet.

Alligevel har hun et par gange flirtet med tanken om at stoppe som skuespiller, fordi spilleglæden har manglet. Eller rettere: den er blevet slidt op, når hun er endt i et projekt, der ikke har levet op til hendes forventninger.

Det kan for eksempel være en produktion, hvor holdningen er, at man ikke behøver at gøre sig umage for publikum.

- Man må jo følge det, man er i gang med, til dørs, selv om det betyder, at man ender med at forcere noget, der i hvert fald ikke er spilleglæde, og så kan jeg godt føle mig meget tom bagefter, siger Sidse Babett Knudsen og uddyber:

- For mig er spilleglæden helt afgørende for, at jeg kan være skuespiller. Og det er sket nogle gange, at jeg har slidt så meget på den, at jeg har følt, at jeg ikke kunne mere.

Det er i de situationer, at Sidse Babett Knudsen har overvejet at forlade skuespillet.

- Så har jeg tænkt, hvad jeg i stedet kunne finde på. Om en kvinde i min alder kan få arbejde på en café for eksempel, siger hun.

Hidtil er der dog altid sket det, at en ny rolle er kommet til og har vakt spilleglæden til live igen.

Spilleglæde har der for eksempel været masser af for hende i arbejdet med Bille Augusts nye humoristiske periodedrama, Netflix-filmen "Ehrengard", der er baseret på en roman af Karen Blixen og er blevet til i et tæt samarbejde med dronning Margrethe.

Her spiller Sidse Babett Knudsen storhertuginden af Babenhausen, der hyrer en ung kunstner til at lære den uerfarne tronarving om forførelsens kunst.

- Jeg har arbejdet i nogle år uden overhovedet at røre ved komedien, og det er virkelig dejligt at komme tilbage, siger Sidse Babett Knudsen, der "meget hurtigt sagde ja", da hun fik tilbuddet om at være med i "Ehrengard", siger Sidse Babett Knudsen.

Først og fremmest på grund af holdet. Men også fordi hun anede muligheden for endelig at skabe noget, hun har været på udkig efter siden sine tidlige år som skuespiller.

- Da jeg var ung og gerne ville lave komedie, var der ikke så mange muligheder. Ofte handlede det om en ung mand, der kunne dumme sig og opføre sig forkert og alligevel var en charmetrold, som publikum elskede, fordi: "åh, han lærte jo noget til sidst", siger Sidse Babett Knudsen og fortsætter:

- Kvinder derimod kunne ikke på samme måde rode rundt og fik kun lov til at være sjove ved at være "for meget" eller "skidesøde airheads" (naive, red,). Jeg ville bare så gerne lave en kvinde med fejl, og dét fik jeg mulighed for her.

Sidse Babett Knudsen har aldrig tidligere arbejdet sammen med Bille August, men længe haft lyst til det. Blandt andet fordi hun vidste, at han er dygtig, og at hun kunne have tillid til ham.

Tillid er nemlig helt afgørende for, at hun kan yde sit bedste.

- Man må gerne presse mig, hvis jeg kan mærke, at det bunder i en ægte interesse i at få det bedste frem i mig. Man må gerne invitere og lokke, men man må ikke snyde. Det skal være noget, jeg ønsker, og noget, der gerne skulle komme frem i en eller anden form for generøsitet, siger hun.

Sidse Babett Knudsen fortæller, hvordan for eksempel instruktør Susanne Bier, der instruerede hende i "Den Eneste Ene" og "Efter Brylluppet", krævede meget.

- Det opfattede jeg kun som tillid til, at jeg havde mere i mig end det, jeg lige kom med. Men jeg stejler, hvis det er er et magtspil eller et egotrip, siger hun og fortsætter:

- Det vil jeg ikke være med i, og jeg kan tvivle på meget. Men lige her tvivler jeg aldrig. Jeg er virkelig allergisk over for disrespekt og magtspil.

Når hun oplever den slags, siger hun fra. Også selv hun er bange for at gøre det.

- Men jeg gør det alligevel. Jeg står ikke med et stort skilt og råber. Jeg opfører mig ordentligt og alt det der, men kan jeg mærke, at der er noget her, der skurrer, så trækker jeg mig, lyder det fra skuespilleren.

Lige nu er spilleglæden dog intakt, og Sidse Babett Knudsen har masser af genrer og historier, hun har lyst til at prøve kræfter med.

- Men det vigtigste er stadig de mennesker, man arbejder sammen med, siger hun

"Ehrengard" kan ses på Netflix og har ud over Sidse Babett Knudsen blandt andre Mikkel Boe Følsgaard og Alice Bier Zandén, som er datter af Susanne Bier, på rollelisten.

FAKTA: Blå bog om Sidse Babett Knudsen

* Sidse Babett Knudsen er født 22. november 1968.

* Hun er uddannet på den private skuespillerskole Théàtre de L'Ombre i Paris 1987-90.

* Hun filmdebuterede i Jonas Elmers "Let's Get Lost", som også skaffede hende både en Robert og en Bodil for Bedste Kvindelige Hovedrolle.

* Det egentlige gennembrud kom to år senere med Susanne Biers filmhit "Den eneste ene". Siden har hun medvirket i en lang række film.

* Efter rollen som statsminister Birgitte Nyborg i tv-serien "Borgen" har udlandet også fået øjnene op for Sidse Babett Knudsen, der blandt andet har haft roller i filmene "A Hologram for the King" og "Inferno" og i serien "Westworld".

* I 2016 modtog Sidse Babett Knudsen den franske filmpris César for Bedste Kvindelige Birolle i "Hermelinen".

* Sidse Babett Knudsen er desuden ridder af den franske kunst- og litteraturorden L’Ordre des Arts et des Lettres.

/ritzau fokus/

Manaus, 03/10/2024 - 20:18

Dronning Mary gav flaske til forældreløse søkøer i Brasilien

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

I forbindelse med sit besøg til Brasilien har dronning Mary besøgt et forskningsinstitut, der hjælper søkøer.

Siddende foran et lille blåt bassin i det nordlige Brasilien hjælper en tydeligt betaget dronning Mary to forældreløse søkøer.

Med den ene hånd under søkoens hage giver hun med den anden hånd ungen mælk fra en flaske.

- Årh, hvor er de kære, lyder det fra dronningen, alt imens hun får en hjælpende hånd af en af de lokale medarbejdere på det nationale forskningsinstitut for Amazonskoven, Inpa, som dronningen besøger torsdag.

De to små søkøer, der måler cirka en meter og er mellem seks og tolv måneder, kom til instituttet, da de var cirka en måned gamle, efter at de havde mistet deres mødre.

På instituttet bliver de rehabiliteret, inden de skal sættes ud i den frie natur igen.

Foruden at udføre videnskabelige undersøgelser hjælper instituttets medarbejdere forældreløse søkøer, der har mistet deres mødre på grund af for eksempel krybskytteri.

Da den lokale medarbejder tager over, sidder dronningen fortsat ved siden af og nusser hovedet på ungerne, der pjasker rundt i bassinet, når de ikke får mad.

- Det er et sjovt dyr, siger hun.

Dronning Mary er på en officiel rejse til Brasilien fra 2. til 5. oktober. Rejsen har blandt andet til formål at styrke det dansk-brasilianske samarbejde.

De første dage har dronningen brugt i den nordlige del af Brasilien, hvor hun blandt andet har besøgt en brøkdel af den brasilianske del af Amazonskoven.

Det nationale forskningsinstitut for Amazonskoven, der blev oprettet i 1952, har gennem årene udført videnskabelige undersøgelser af det fysiske miljø og levevilkårene i Amazonregionen med henblik på at fremme velfærden og udvikle området.

Inpa fokuserede i begyndelsen af instituttets levetid primært på forskning relateret til fauna og flora.

Men som tiden er gået er bæredygtig brug af Amzonskovens ressourcer blevet et af instituttets hovedopgaver.

Torsdagens program fortsætter i det bæredygtige spor.

Efter besøget på instituttet skal dronningen besøge CBA, der er et center i den brasilianske by Manaus, der arbejde med bæredygtig udnyttelse af Amazonskovens ressourcer.

/ritzau/

Læs Mere >>

Manaus, 03/10/2024 - 17:27

Dronning Mary gav flaske til forældreløse søkøer i Brasilien

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

I forbindelse med sit besøg til Brasilien har dronning Mary besøgt et forskningsinstitut, der hjælper søkøer.

Siddende foran et lille blåt bassin i det nordlige Brasilien hjælper en tydeligt betaget dronning Mary to forældreløse søkøer.

Med den ene hånd under søkoens hage giver hun med den anden hånd ungen mælk fra en flaske.

- Årh, hvor er de kære, lyder det fra dronningen, alt imens hun får en hjælpende hånd af en af de lokale medarbejdere på det nationale forskningsinstitut for Amazonskoven, Inpa, som dronningen besøger torsdag.

De to små søkøer, der måler cirka en meter og er mellem seks og tolv måneder, kom til instituttet, da de var cirka en måned gamle, efter at de havde mistet deres mødre.

På instituttet bliver de rehabiliteret, inden de skal sættes ud i den frie natur igen.

Foruden at udføre videnskabelige undersøgelser hjælper instituttets medarbejdere forældreløse søkøer, der har mistet deres mødre på grund af for eksempel krybskytteri.

Da den lokale medarbejder tager over, sidder dronningen fortsat ved siden af og nusser hovedet på ungerne, der pjasker rundt i bassinet, når de ikke får mad.

- Det er et sjovt dyr, siger hun.

Dronning Mary er på en officiel rejse til Brasilien fra 2. til 5. oktober. Rejsen har blandt andet til formål at styrke det dansk-brasilianske samarbejde.

De første dage har dronningen brugt i den nordlige del af Brasilien, hvor hun blandt andet har besøgt en brøkdel af den brasilianske del af Amazonskoven.

Det nationale forskningsinstitut for Amazonskoven, der blev oprettet i 1952, har gennem årene udført videnskabelige undersøgelser af det fysiske miljø og levevilkårene i Amazonregionen med henblik på at fremme velfærden og udvikle området.

Inpa fokuserede i begyndelsen af instituttets levetid primært på forskning relateret til fauna og flora.

Men som tiden er gået er bæredygtig brug af Amzonskovens ressourcer blevet et af instituttets hovedopgaver.

Torsdagens program fortsætter i det bæredygtige spor.

Efter besøget på instituttet skal dronningen besøge CBA, der er et center i den brasilianske by Manaus, der arbejde med bæredygtig udnyttelse af Amazonskovens ressourcer.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 03/10/2024 - 12:00

FAKTA: Hvad er uld?

* Uld er fårs hårbeklædning.

* Andre spindbare fibre fra dyr betegnes også ofte som uld - deriblandt er uld fra kamel, alpaka og kashmirged.

* Lammeuld er den første uld, der klippes af et får. Den uld er den blødeste, fåret nogensinde vil levere.

* Uld kan optage fugt op til 35 procent af sin vægt uden at virke våd og vil stadig føles varm, fordi garnet indeholder en stor mængde isolerende luft.

Kilde: Lex - Danmarks Nationalleksikon og Den Store Danske.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 03/10/2024 - 12:00

Genopfrisk uldtøjet før de kolde måneder rammer

Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix

Uld kan bruges flere gange, før det trænger til at blive vasket. Hvis uldtrøjen er begyndt at lugte efter brug, kan du prøve at genopfriske den med frisk luft.

Kulden har endnu en gang meldt sin ankomst, og det er derfor et godt tidspunkt at finde uldtøjet frem og genopfriske det.

En af de bedste måder at pleje uldtøj på er at lufte det i frisk luft - både når man pakker uldtøjet ud til de kolde måneder, og efter at man har brugt det.

Det siger Jane Ibsen Piper, som står bag flere bøger om hverdagsøkonomi.

Hun deler løbende spareråd i facebookgruppen "Minimalisme og købestop" samt på instagramprofilen "Project Handmade", der begge har omkring 50.000 følgere.

Et tilbagevendende råd fra Jane Ibsen Piper er at sørge for at få brugt tøjet i klædeskabet i stedet for at købe nyt samt at forlænge tøjets levetid ved at pleje det på den rigtige måde.

- Populært sagt er uld "selvrensende". Det vil sige, at man ikke behøver at vaske uldtøj lige så ofte som eksempelvis tøj af bomuld, siger hun.

- Man passer faktisk bedst på uldtøjet ved at vaske det sjældent. Det er bedre at lufte det i frisk luft så ofte som muligt - gerne i frostvejr. Men tøjet må ikke blive vådt.

Også Jens Lund Møller, som er indehaver af netbutikken Uldtoj.dk, siger, at uldtøj typisk kan bruges flere gange, før det skal vaskes.

- Hvis uldtøjet begynder at lugte lidt, og det ikke hjælper at lufte tøjet, kan man sagtens komme det i vaskemaskinen. Man skal bare huske at vælge uldprogram og bruge et skånsomt uldvaskemiddel, siger han.

- Uldtøj kan godt tåle at blive kogt i en gryde. Det kan være, at man har noget babytøj, der trænger til en kogevask, efter at bleen er lækket. Man må bare endelig ikke røre rundt i gryden.

Han forklarer, at kombinationen af bevægelse og varme kan få uldtøjet til at krympe. Når vandet koger, er det typisk tilstrækkeligt at koge uldtøjet i omkring fem minutter.

- Det kan måske også hjælpe med at fjerne lugt, hvis man døjer med det, siger Jens Lund Møller.

Under alle omstændigheder er det en god idé at læse producentens vaskeanvisninger på tøjmærket.

Når uldtøjet skal tørre efter vask, skal man passe på ikke at ødelægge tøjets facon.

- Man skal undlade at bruge en bøjle, da uldtrøjen kan blive strakt, fordi tyngdekraften hiver den nedad, siger Jane Ibsen Piper.

- Spred i stedet uldtrøjen ud på et tørt håndklæde, eller læg trøjen over flere tørresnore.

En våd uldtrøje kan godt lugte lidt, men lugten vil forsvinde, når den lufttørrer.

Uld er et naturligt materiale, og det er svært at undgå fnuller med tiden. Man kan købe små maskiner til at fjerne fnuller.

Jane Ibsen Piper anbefaler at fjerne det løbende.

- Når man fjerner fnuller, skal uldtrøjen lægges fladt og strakt på en overflade. Det kan være på et strygebræt, siger hun og fortsætter:

- Hvis ikke man har prøvet det før, bør man gøre det forsigtigt i starten eller øve sig på noget tøj, som man ikke er så glad for.

Kommer der et hul i uldtrøjen, er det vigtigt at få styr på det med det samme, da det ellers kan trevle op.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek