Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 24/02/2025 - 11:00

Følg den korteste vej til et langt liv

Ved at have fokus rettet mod én bestemt ting kan du forlænge dit liv markant, lyder det fra forsker i en ny bog.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Af: Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus

Bo Falck Hansen er ph.d. i muskelbiologi og kender alt til de gavnlige effekter af bevægelse. Og så er han også bare et menneske, der selv hader styrketræning.

Derfor satte han sig for at finde ud af, hvor lidt man behøver at gøre for at få de eftertragtede sundhedsfordele ud af indsatsen. Det blev affyringsrampen for hans nye bog, "Den korteste vej til et langt liv" - og den giver altså sved på panden.

For den altoverskyggende livsforlængende nøgle er ifølge forskeren motion.

- Det er den korteste vej, fordi det er der, man får mest value for money. Der er måske én ting, der er mere effektiv, og det er at holde op med at ryge. Men det er de to ting, der kæmper om førstepladsen i videnskabelige helbredsundersøgelser, siger Bo Falck Hansen.

Og det er ikke bare spændstige muskler og et forbedret kondital, man kan glæde sig over. Der følger også en række andre fordele med.

- Med tilstrækkeligt meget motion reducerer man den skadelige effekt af ikke at sove nok, være stresset, spise forkert, drikke lidt for meget og sidde for meget stille og endelig - og måske vigtigst - så modvirker motion effektivt de negative effekter ved at have lidt for meget på sidebenene.

- Man kan sige, at bevægelse er vigtigere end badevægten, siger forskeren.

Motionen, der skal inkorporeres, omfatter de tre søjler konditionstræning, balancetræning og - den for Bo Falck Hansen hadede - styrketræning.

- Jeg undersøgte, hvor lidt styrketræning man kan slippe afsted med for at undgå, at ens muskler forsvinder, når man bliver ældre. Og det viste sig, at det var der faktisk nogle, der havde undersøgt - måske fordi de har det på samme måde som mig, siger han og fortsætter:

- Forskerne havde kunnet koge det ned til fire øvelser, man skal lave to gange 30 minutter om ugen, for det er nok til at forhindre, at ens muskler bliver svagere med alderen. Med de fire øvelser kommer man sådan set alle musklerne igennem.

Øvelserne tæller fokus på lår, skub med armene, fokus på baller og ryg samt træk med armene.

Med udholdenhedstræning er tommelfingerreglen jo mere, jo bedre. Sundhedsstyrelsens anbefaling er at være fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen.

Men når det gælder styrketræning, topper kurven over gavnlige effekter i forhold til dødelighed faktisk ved 60-70 minutter om ugen. Der er derfor ikke meget mere gavn på den konto ved at træne yderligere.

Det mest overraskende for Bo Falck Hansen er, hvor stor betydning balancetræning har.

Han peger på et studie, hvor man har spurgt en gruppe af personer over 50 år, om de kan stå på ét ben i ti sekunder. Kigger man på dem igen efter ti år, er stort set alle dem, der kunne stå på det ene ben, stadig i live. For den anden del gælder det for under 70 procent.

- Så balance har en rigtig stor betydning for vores mulighed for at få et langt liv. Det hænger nok sammen med risikoen for fald og eksempelvis at brække hoften.

- Specielt når man kommer på den anden side af 70 eller 75 år, begynder det at være rigtig vigtigt at undgå at falde, fordi det er forbundet med en stor dødelighed.

/ritzau fokus/

København, 16/12/2025 - 08:00

TV 2-kendis: Løsningen er kommet hver gang jeg har tvivlet

Henrik Vestergaard, der spiller familiefaren Morten i "Valdes jul - vintermiraklet", har flere gange tvivlet på, om skuespillet var den rigtige levevej for ham.

Med sine 53 år har skuespilleren Henrik Vestergaard med egne ord brændt mere af livets store kalenderlys, end der er tilbage.

- Så er det også meget menneskeligt, at man reflekterer over, hvad man skal bruge resten af den tid på, uddyber han.

- Jeg har flere gange oplevet at tænke: "Er det nu, jeg skal noget andet?".

Men hans talent - og en vis portion held - har holdt ham fra at skifte spor.

- Det er blevet løst på den måde, at hver gang jeg har tvivlet på, om jeg skulle være skuespiller, har jeg pludselig landet store roller, fortæller han.

Henrik Vestergaard er egentligt uddannet cand.mag. i dramaturgi ved Aarhus Universitet, og så har han en baggrund som officer fra Forsvaret.

Men han har også gået på skuespillerskole.

Henrik Vestergaard har blandt andet medvirket i seriesucceser som "Den som dræber - Fanget af mørket" og "Ditte & Louise" og film som "Underverden 2", "Hvidsteen Gruppen" og filmatiseringen af Afdeling Q-thrilleren "Journal 64".

Netop nu kan han ses i "Valdes jul - vintermiraklet" på TV 2.

For skuespilleren skal det gode job kunne opfylde to særlige behov.

- Helt overordnet set skal det være meningsfyldt, men det må også gerne være sjovt, siger han.

Og netop det meningsfulde har Henrik Vestergaard fundet som skuespiller.

- At fortælle historier giver mening, siger han.

- Jeg tror, vi lever vores liv gennem historier. Gode historier får os til at reflektere over, hvem vi er, og hvor vi gerne vil hen.

Julekalenderen kan ses på TV 2 hver aften, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

Washington D.C., 15/12/2025 - 22:21

Trump beskyldes for upassende opslag om dræbt filminstruktør

Aaron Schwartz/Reuters

Kongresmedlem kalder opslag fra USA's præsident om dræbte Rob Reiner for upassende og respektløst.

USA's præsident, Donald Trump, får kritik fra flere sider for et opslag på sociale medier om den afdøde filminstruktør Rob Reiner.

I opslaget kobler præsidenten dødsfaldet sammen med Reiners politiske holdninger. Det sker i en tilsyneladende ironisk tone.

På Truth Social skriver præsidenten, at Reiner og hans hustru døde "angiveligt på grund af den vrede, han skabte hos andre gennem den omfattende, ubøjelige og uhelbredelige lidelse, der er kendt som Trump-forstyrrelsessyndromet".

Reiner og hans 70-årige hustru, Michelle Singer Reiner, blev søndag fundet døde i deres hjem i Los Angeles.

Sønnen Nick Reiner er blevet sigtet for drab på sine forældre.

Amerikanske medier rapporterer, at Reiner-parret var blevet stukket ihjel.

To republikanske Trump-kritikere har på sociale medier kaldt præsidentens opslag for upassende.

- Uanset hvordan man har det med Rob Reiner, så er det en upassende og respektløs måde at omtale en mand, som netop er blevet brutalt myrdet, skriver kongresmedlemmet Thomas Massie fra Kentucky.

Marjorie Taylor Greene, der tidligere var Trump-støtte, men siden er endt i strid med præsidenten, stemmer i.

- Dette er en familietragedie. Det handler ikke om politik eller politiske fjender, skriver Greene, der sidder i Repræsentanternes Hus.

Trump skriver i opslaget blandt andet om Rob Reiner:

- Han var kendt for at have drevet folk til vanvid med sin voldsomme besættelse af præsident Donald J. Trump og med sin åbenlyse paranoia, som nåede nye højder, mens Trump-administrationen overgik alle mål og forventninger om storhed (...), skriver Trump.

- Må Rob og Michele hvile i fred!, afslutter den amerikanske præsident sit opslag.

På et kort pressemøde i Det Hvide Hus mandag aften dansk tid forsvarer Donald Trump sit opslag om Rob Reiner.

En journalist spørger Trump, om han "står inden for det opslag", efter at flere republikanere har taget afstand til det.

- Jeg var overhovedet ikke fan af ham. Han var en sindsforvirret mand, når det gjaldt Trump, siger præsidenten.

Rob Reiner, der blev 78 år, er kendt som instruktøren bag film som "Da Harry mødte Sally", "Et spørgsmål om ære" og "Præsident på frierfødder".

Han har også optrådt foran kameraet i biroller i flere film og serier, blandt andet i serien "All in the family" og "New girl".

/ritzau/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 08:00

FAKTA: Kindtænderne får oftest huller

* I mælketænderne er caries - det vil sige huller i tænderne - oftest et problem på fladerne af de bagerste kindtænder, der vender mod hinanden.

* I de blivende tænder hos børn og unge opstår der oftest huller på tyggefladerne af de bagerste kindtænder.

* I voksenalderen kommer der hyppigst huller på fladerne af de fire bageste kindtænder, der vender mod hinanden. Derfor er det vigtigt at sikre rengøring mellem tænderne

* Hos ældre optræder hullerne meget ofte på tandroden.

Kilde: Patienthåndbogen på sundhed.dk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 08:00

Tungetricket kan afsløre hvor du skal børste bedre

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Det er ofte de samme tænder, der får for lidt kærlighed under tandbørstningen. Men der er en enkel måde at blive mere bevidst om dine vaner.

At børste dine tænder hver gang du vasker hænder, som det lød i en gammel børnesang, er nok lige i overkanten.

To minutter morgen og aften er for de fleste nok til at komme hele vejen rundt, vurderer Tandlægeforeningens formand, Torben Schønwaldt.

Men det er ikke nok at se på kvantiteten. Du skal også fokusere på kvaliteten af din tandbørstning.

- Kvalitet vil sige, at man har en systematik, hvor man sørger for at komme hele vejen rundt, siger han.

Du skal altså ikke lade tandbørsten danse lidt her og der, men gerne følge en fast rutine, så du bruger lige meget krudt hele vejen rundt.

Ved at gøre det på samme måde hver dag risikerer du heller ikke at komme til at springe nogen af tænderne over.

Fokusér kun på tandbørstningen i de to minutter, og sørg for at få børstet helt oppe ved tandkødsranden, som ellers let kan gå under radaren.

Når patienter kommer ind til et eftersyn hos tandlægen, kan man nok med rette forvente, at mange har gjort en lille ekstra indsats med børsten i dagens anledning.

Alligevel kan Torben Schønwaldt se, at der er nogle særlige steder, der stadig ikke er blevet gjort ordentligt rene.

- Det er eksempelvis indersiden af kindtænderne i undermunden og generelt bag de bageste kindtænder både i over- og undermunden, fortæller han.

Line Staun Larsen er forsker og lektor ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet, og hun fortæller, at der er en tendens til, at vi får flere huller i kindtænderne - særligt mellem tænderne.

- Det har noget at gøre med anatomien. Der er flere nicher, hvor bakterierne kan sidde. Og det er sværere at komme til inde bagtil i munden, så man skal være grundig, og man skal vinkle tandbørsten godt, forklarer lektoren.

Er du i tvivl om, hvorvidt du har fået gnubbet alle bakterierne væk, har tandlægeformanden et simpelt trick:

- Mærk med tungen efterfølgende, om tænderne føles glatte. Hvis de føles ru, er der stadig bakteriebelægninger, forklarer Torben Schønwaldt.

I hvor høj grad man får bakteriebelægninger på tungen, er meget individuelt. Men hvis man har tendens til at få det, kan man også vælge at børste tungen.

Det er dog ikke noget, Torben Schønwaldt selv praktiserer.

- Nogle har nærmest hår på tungen, og så kan det være en god idé, siger han og uddyber:

- Det har ikke betydning i forhold til tandsygdomme, men hvis man eksempelvis har tendens til dårlig ånde, kan man med fordel gøre det. Der sidder mange bakterier på sådan en tunge.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek