Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

01/08/2024 - 09:00

En aktiesparekonto kan betyde ekstra kroner til dig og dine børn

Der er penge at spare ved at oprette en aktiesparekonto, fordi skatten er lavere end på andre aktiedepoter. Du kan også oprette en konto til dit barn.

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Af: Af Tenna Linnet, Ritzau Fokus

Stadig flere danskere investerer.

I første halvår af 2024 steg antallet af danskere med en aktiesparekonto med 71.000. Det er ifølge interesseorganisation for penge- og realkreditinstitutter Finans Danmark den største stigning på seks måneder, siden ordningen blev indført i 2019.

Og der er god grund til at kigge nærmere på netop aktiesparekontoen, fortæller forbrugerøkonom hos Sydbank Ann Lehmann Erichsen:

- Fordelen ved at oprette en aktiesparekonto er, at beskatningen på en aktiesparekonto er mere lempelig end på et normalt aktiedepot.

- Når du har en aktiesparekonto, falder der en skat på 17 procent én gang om året af udbyttet, uanset hvor meget du har købt eller solgt, fordi kontoen er beskattet af, hvor meget der er på kontoen, siger hun.

Hvis du ikke har en aktiesparekonto, og du køber aktier på andre måder, skal du ved salg med et udbytte på under 61.000 kroner betale 27 procent i skat. Er dit udbytte højere end det, skal du betale 42 procent - hvis du altså vælger at sælge.

- Så der er noget at hente ved at få en aktiesparekonto. Du skal heller ikke udregne din egen skat, for det er bankens opgave, og den sørger også for, at skatten bliver betalt, fortæller hun.

Du kan også oprette en aktiesparekonto til dit barn. Der er ingen aldersbegrænsning, fortæller Ann Lehmann Erichsen.

- Det kan være et supplement, hvis du er meget glad for at spare op til dit barn, og du har nået grænsen for børneopsparingen, siger hun.

Halvdelen af dem, der har en aktiesparekonto, er ifølge Finans Danmark personer, der allerede var investorer, inden de oprettede kontoen. Den anden halvdel er nye investorer, som ikke har investeret før.

Ann Lehmann Erichsen tilhører selv den halvdel, som allerede investerer. For nylig blev hun rådgivet til at oprette en aktiesparekonto, fordi skatten er lav. Indtil da havde hun været skeptisk.

For der er også ulemper ved en aktiesparekonto.

- Du må kun have én, og du kan ikke flytte den til en anden bank. Desuden er der et loft på, hvor meget du må sætte ind, siger hun.

I 2024 blev det loft - kaldet indskudsloftet - hævet til 135.900 kroner. Fra næste år bliver det hævet yderligere til 156.900 kroner.

Men det er ikke nok for dem, der er ægte investeringshajer, vurderer Ann Lehmann Erichsen.

- Hvis du får en aktiesparekonto, bliver glad for den og når loftet, så er du tvunget over i andre produkter. Det er ærgerligt, for det kan få nogle til at stoppe med at investere, siger hun.

Det betyder dog ikke, at selve værdien på kontoen ikke må overstige 135.900 kroner.

- Det gør ikke noget, at værdien af de aktier, der er købt, er eksploderet ud over grænsen. Men hvis du har investeret 100.000 kroner, og du rammer en guldåre, hvor pengene vokser til 200.000, så kan du ikke skyde flere penge ind.

- Men så har den bare optjent sit formål, og det skal man jo heller ikke være ked af, siger Ann Lehmann Erichsen med et grin.

I Sverige og Norge er der intet loft over, hvor meget man må investere via deres ordninger, oplyser Finans Danmark. I Finland er loftet 750.000 danske kroner.

I alt 427.000 danskere har en aktiesparekonto. Men mange flere bør oprette en, mener Ann Lehmann Erichsen.

- Der er et politisk ønske om, at det med at investere ikke kun skal være for de få. Det har i mange år haft ry for kun at være for mænd med cigarer i munden og pomadehår. Man havde svært ved at tegne et folkeligt billede af det.

- Men det er blevet meget bedre, eftersom bankerne og investeringsplatformene har tilbudt løsninger med lave omkostninger. Så der er plads til, at flere kommer ind i kampen, siger hun.

/ritzau fokus/

København, 17/04/2025 - 12:31

Forfatter hædres med Karen Blixen-pris på 50.000 kroner

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

- En historiefortæller af højeste karat, lyder det om forfatteren Ida Jessen, der modtager Rungstedlundprisen.

Forfatteren Ida Jessen modtager Rungstedlundprisen 2025.

Det oplyser Karen Blixen Museet i Rungsted i en pressemeddelelse.

Prisen på 50.000 kroner er en anerkendelse af et "markant forfatterskab i den store nordiske fortælletradition", fremgår det af meddelelsen.

Ida Jessen debuterede i 1989 og har siden udgivet en lang række børnebøger, noveller og romaner.

Gennem årene har hun modtaget adskillige priser for sine bøger.

Formand for Rungstedlundfonden Michael Bjørn Nellemann ser en vis lighed mellem Ida Jessen og Karen Blixen, når det gælder valget af emner:

- Karen Blixens fortællinger kredser om skæbnesvangre begivenheder og afgørende livsvalg.

- Ida Jessen er på samme måde optaget af menneskers måde at møde livets store udfordringer på.

- Hendes omfattende forfatterskab har som Blixens både dybde og bredde og vidner om en historiefortæller af højeste karat, der gør hende til en fortjent modtager af Rungstedlundprisen, lyder det i motiveringen for prisen.

Karen Blixen stiftede Rungstedlundfonden i 1958 under en radiotale til sine mange lyttere på Danmarks Radio.

Med opbakning fra sine søskende donerede hun sit barndomshjem, Rungstedlund i Nordsjælland, og forfatterrettigheder til fonden.

Rungstedlundprisen uddeles til en kulturpersonlighed, der "har ydet en speciel indsats inden for et af de felter, der interesserede Karen Blixen, eller som på anden måde har markeret sig på Blixensk vis", fremgår det af meddelelsen.

Prisen er tidligere gået til blandt andre skuespilleren Meryl Streep, der spillede rollen som Karen Blixen i dramaet "Mit Afrika" fra 1985.

Også danske forfattere som Suzanne Brøgger, Thorkild Bjørnvig og Tom Buk-Swienty er blandt modtagerne af prisen.

Selve prisuddelingen finder sted 12. september 2025.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 17/04/2025 - 11:57

Dronning Margrethe pustede 85 lys ud i fødselsdagslagkage

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kongehuset deler billeder af den private fejring af dronning Margrethes 85-års fødselsdag på Fredensborg Slot.

Kongehuset har torsdag delt flere billeder fra fejringen af dronning Margrethes 85-års fødselsdag.

Her kan man blandt andet se, at dronningen puster 85 lys ud i en stor fødselsdagslagkage.

Det skete på dronningens fødselsdag, onsdag 16. april, under en middag i Kuppelsalen på Fredensborg Slot.

Kongeparret var værter for fødselsdagsmiddagen, der var et privat arrangement.

Billederne er blevet delt af kongehusets profil på det sociale medie Instagram.

Det fremgår af opslaget, at dronningen under middagen blev overrasket af Sankt Annæ Pigekor.

Desuden opførte Pantomimeteatret uddrag fra balletten "Klods Hans", hvor dronningen selv har været kostumedesigner.

Bordet var dækket med nyudsprungne grene og pyntet med påskeæg, som dronningen selv har dekoreret gennem årene.

Dronningens fødselsdag blev lidt af et tilløbsstykke foran Fredensborg Slot, hvor en større folkemængde var mødt op for at markere dagen.

Klokken 12 trådte hun ud på trappen foran slottets hovedindgang sammen med kongeparret, deres børn og flere andre medlemmer af den kongelige familie.

Modtagelsen skete til lyden af klapsalver og en fødselsdagskoncert, som blev fremført af Den Kongelige Livgardes Musikkorps i den indre slotsgård.

Dronningens fødselsdag er den anden, siden hun under sin nytårstale i 2023 til stor overraskelse fortalte, at hun ville overlade tronen til sin søn.

Tidligere var der tradition for store fejringer på dronningens runde og halvrunde fødselsdage.

Men onsdag var der tale om en nedtonet fejring, fortalte Thomas Larsen, der er forfatter til flere bøger om dronning Margrethe og kongehuskommentator på DR.

- Hun har overladt den store scene til kong Frederik og dronning Mary. Det er dem og deres børn, der skal have opmærksomheden, mens hendes egen rolle er som pensionist.

Dagen forinden var prinsesse Isabella blevet fejret med en festforestilling på Det Kongelige Teater med indslag fra blandt andre sangeren Medina og bandet Scarlet Pleasure.

1000 unge fra hele rigsfællesskabet deltog i fejringen, efter at de var blevet udtrukket blandt 17.685 tilmeldte.

Prinsesse Isabella, der er nummer to i arvefølgen til den danske trone, fylder 18 år mandag 21. april.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 17/04/2025 - 10:00

FAKTA: Kort om kulhydrater

* Kulhydrater bliver omdannet til energi af kroppen. Ifølge De Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR) er anbefalingen, at 45-60 procent af energien i din mad kommer fra kulhydrater.

* Men det er værd at vide, at der er forskel på typerne af kulhydrater og den effekt, de har i og på kroppen. De kan deles op i: stivelse, sukkerarter og fibre.

* Man får kulhydrater fra blandt andet kornprodukter, mejeriprodukter, grøntsager, frugter, bær og kartofler.

* Dit valg af kulhydrater får et sundhedsboost, hvis du går efter fuldkorn.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 17/04/2025 - 10:00

Mel virker på samme måde i kroppen som sukker

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Der er ofte debatter om sukker. Men ifølge professor bliver der talt for lidt om, at kulhydrater - som i mel - lynhurtigt bliver nedbrudt til sukker.

De fleste er klar over, at man skal begrænse mængden af slik og søde sager, der ryger i munden. Et stort indtag af sukker forbindes nemlig med øget vægt, øget risikoen for hjerte-kar-sygdomme og naturligvis risiko for huller i tænder.

Men hvad der ikke fylder nok i snakken om sukker, er ifølge professor i ernæring og sundhed på Københavns Universitet Lars Ove Dragsted, at stivelse - som er et kulhydrat - også nedbrydes til sukker i kroppen.

- Det er ikke kun sukker, der er problemet i vores kost. Det kan i lige så høj grad være stivelse eksempelvis fra hvidt brød og kager og den slags, for stivelsen bliver lavet om til sukker med det samme, det går lynhurtigt. Så når vi spiser en skive brød, er det sådan set omdannet til sukker på kort tid.

- Der bliver tit kun fokuseret på sukker i ernæringsdebatter, men det er, fordi folk ikke har fysiologien og biokemien i hovedet, så derfor så ser de sukker som noget andet. Men dybest set er der ikke den store forskel, siger han.

Kroppen har brug for kulhydrater, som er den vigtigste kilde til energi, men de kan ifølge Fødevarestyrelsens hjemmeside deles op i tre grupper: stivelse, sukkerarter og kostfibre. Stivelse og sukkerarter er fordøjelige kulhydrater, mens kostfibre er ufordøjelige kulhydrater.

De fordøjelige kulhydrater - altså stivelse og sukker - optages i maven og tyndtarmen og transporteres så rundt i blodet som blodsukker.

Derfor er der i professorens øjne ikke den store forskel på sukker og mel.

- Den eneste forskel er, at en lille smule af melet formentlig overlever gennem tarmen og ikke bliver brudt helt ned til sukker. Det vil sige, at der vil være en svag fibereffekt, siger Lars Ove Dragsted.

Med "fibereffekt" mener han, at den tredje type af kulhydrater, de ufordøjelige fibre, hjælper med at holde maven og fordøjelsen i top. Og den gavnlige effekt kan du få en knivspids af, når du indtager mel eksempelvis i form af brød eller pasta.

Vil du have mere smæk for sundhedsskillingen, skal du gå efter fuldkorn.

Ud over at fuldkorn mætter godt, er indtaget også knyttet til en lavere risiko for flere livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og nogle typer af kræft. Indtag af for mange kulhydrater i form af tilsat sukker forbindes derimod med en negativ effekt på helbredet.

- Jo mere grov maden er, jo mindre er kroppen i stand til lynhurtigt at fordøje den og smide sukkeret fra den ud i blodet - og det er det, der giver de enorme udsving i blodsukkeret, som ikke er så sunde, forklarer Lars Ove Dragsted.

De gavnlige effekter kommer ifølge professoren primært fra fibre i frugt og grønt samt fuldkorn.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek