Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

London, 15/07/2023 - 08:00

Dansk stjernespire: Jeg skulle stå op for mig selv

Man har en helt anden stillingtagen til sig selv og sin identitet i en tidlig alder, når man er vokset op som queer-person, fortæller Søren Torpegaard Lund.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Dengang den fremadstormende musicalstjerne Søren Torpegaard Lund stadig var en lille purk, klædte han sig helt ublu ud og rendte rundt og gjorde, hvad han havde lyst til.

Men da både han og omgivelserne omkring ham blev ældre og mere selvbevidste, blev han spurgt om, hvorfor han dog havde mascara på. Senere eskalerede spørgsmålene og blikkene over i seksualiserede skældsord.

- Man har en helt anden stillingtagen til sig selv og sin identitet i en tidlig alder, når man er vokset op som queer-person, fortæller Søren Torpegaard Lund.

Ifølge Den Danske Ordbog omfatter ordet queer blandt andet kønsidentiteter, der ligger uden for traditionelle opfattelser af køn og seksualitet.

- Jeg mærkede, at jeg måske bare helst gerne ville være sådan, som jeg troede, alle andre ville have, jeg skulle være. Så der var to år, hvor jeg undertrykte det og troede, jeg skulle spille fodbold, fortæller Søren Torpegaard Lund.

Der var ikke nogen at spejle sig i omkring Gudme på Sydfyn, hvor Søren Torpegaard Lund voksede op. Nogle gange krævede det mod bare at gå uden for hoveddøren. Men når han havde psyket sig op, føltes det som en superkappe.

- Jeg har været vant til, at jeg har skullet acceptere mig selv og stå op for mig selv, når jeg har mærket, at andre ikke gjorde det for også at kunne gå ud i verden og sige: "Det her er mig". Det er også noget, jeg tager med i branchen, siger Søren Torpegaard Lund.

Den 24-årige fremadstormende stjernespire er en del af dansk scenekunst, og nu venter den næste store udfordring.

Snart begynder han prøverne på den danske opsætning af "Jersey Boys".

Musicalen skildrer den sande historie om gruppen Frankie Valli & The Four Seasons og kvartettens kurs - og siden kollisionskurs - mod stjernerne, og Søren Torpegaard Lund portrætterer kvartettens yngste medlem, Bob Gaudio.

"Jersey Boys" er opkaldt efter det område, som de fire ungersvende kom fra, inden de sang sig op ad hitlisterne med numre som "Sherry", "Dawn" og "Big Girls Don't Cry".

- Jeg kan relatere til at være den yngste i en gruppesammenhæng, for det har jeg tit været, og jeg kan relatere til at være den, der er lidt mere blåøjet, naiv og ny i verden, men samtidig har en masse gåpåmod og åbenhed, lyder det fra Søren Torpegaard Lund.

- Jeg ved i hvert fald, at Bob Gaudio endte med at sige fra over for de større personligheder i gruppen, så den rejse glæder jeg mig til at lave.

Det er også en rejse, som Søren Torpegaard Lund selv har været på.

Det var, da han i niende klasse kom på en efterskole, hvor alle regnbuens farver blev favnet, at rejsen for alvor fik luft under vingerne, og han kunne udtrykke sit autentiske jeg. Her stod Søren Torpegaard Lund side om side med andre unge, der delte hans interesse for sang, dans og musik.

Talentet førte ham til Det Danske Musicalakademi, hvor han blev optaget som den yngste nogensinde i en alder af bare 17 år.

Men her kom selvbevidstheden snigende igen.

- Jeg havde altid spillet amatørteater, men jeg havde aldrig fået særligt meget undervisning, inden jeg kom ind. Det, der føltes som en leg og var allermest naturligt for mig, blev lige pludselig også en profession, som man skulle være professionel omkring og kigge enormt meget indad, fortæller Søren Torpegaard Lund.

- Jeg begyndte egentlig at føle mig ret låst, for jeg blev bevidst om, hvad jeg lavede. Og hvis jeg mærkede, at det enten ikke var rigtigt, eller at det var dårligt, så turde jeg ikke noget.

I virkeligheden handlede det om, at han var blevet sin egen største kritiker.

- Jeg er i en branche, som nogle gange også bliver ens identitet. Men jeg har fundet ud af, at det kun er halvdelen af mig, siger Søren Torpegaard Lund.

- Jeg har også et helt privat liv, som er det, der er vigtigst. Det er der, jeg skal have det godt, for at jeg også kan være en god kunstner. Så det er jo i virkeligheden den professionelle mig, der skal stå op for den personlige mig, for at det hele kan gå, siger han.

Søren Torpegaard Lund står nærmest selv der, hvor Bob Gaudio var i begyndelsen af sin karriere, som den skildres i "Jersey Boys", og hvor det handler om at holde fast i sig selv, når passionen bliver professionaliseret.
Man skal stå op for sig selv.

- Jeg tror, at det vigtigste som kunstner er, at det ikke bliver for meget et arbejde, fordi man skal blive ved med at dyrke den der lyst, der gjorde, at man startede, da man var ti år gammel og gik til teater, lyder det fra Søren Torpegaard Lund.

"Jersey Boys" har premiere i Tivolis Koncertsal 4. oktober.

Siden drager musicalen på danmarksturné og runder Esbjerg, Randers, Aalborg, Odense, Viborg og Aarhus.

/ritzau/

København, 08/11/2025 - 20:03

Breaking Bad-skabers nye serie begejstrer samtlige anmeldere

Valerie Macon/Ritzau Scanpix

En postapokalyptisk tv-serie lavet af manden bag succesen "Breaking Bad" falder i god jord hos anmelderne.

Der er positive anmeldelser over hele linjen til "Breaking Bad"-skaber Vince Gilligans nye tv-serie "Pluribus", der har fået premiere i denne uge.

Det fremgår af filmhjemmesiden Rotten Tomatoes, hvor serien har fået 100 procent positive anmeldelser.

Siden samler filmanmeldelser til en samlet score.

"Pluribus" beskrives som en postapokalyptisk science fiction-serie.

I serien følger man romanforfatteren Carol Sturka, der er en af 12 personer i verden, der er immune over for et virus. Virusset relaterer sig til rumvæsener, og det gør de inficerede fredelige og tilfredse.

Hovedpersonen spilles af Rhea Seehorn, der også var blandt de medvirkende i Gilligans anden tv-succes "Better Call Saul".

BBC kalder Gilligans nye skud på stammen "en af 2025's mest begavede serier".

Mediets anmelder giver "Pluribus" fem stjerner og fremhæver især seriens kritik af kunstig intelligens.

Det amerikanske underholdningsmedie Variety roser serien for sin eksperimentelle facon og for hovedpersonens præstation.

- Det er en fryd at se et talent som Seehorn få et lærred, som det, hendes talent fortjener, skriver anmelderen.

Også herhjemme får serien og hovedrolleindehaveren ros.

Politikens anmelder kalder serien intelligent, sorgfuldt meningsfuld og sjov og giver den fem ud af seks hjerter.

Anmelderen beskriver en trang til at afsløre seriens plot, men vil ikke snyde læseren for fortællingens overlegne spænding, skønhed og kamp med eksistens.

- Man er fra starten dybt følelsesmæssigt engageret i Carols skæbne og nye virkelighed, der er en form for "Palle alene i verden"-fortælling, hvis Palle altså valgte ensomheden, i stedet for - som i alle memes'ne - at underkaste sig rumvæsenerne, skriver anmelderen.

Tv-serien kan ses på streamingtjenesten Apple TV.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 08/11/2025 - 19:19

Breaking Bad-skabers nye sci-fi-serie tager kegler hos anmelderne

Valerie Macon/Ritzau Scanpix

En postapokalyptisk tv-serie lavet af manden bag succesen "Breaking Bad" falder i god jord hos anmelderne.

Der er positive anmeldelser over hele linjen til "Breaking Bad"-skaber Vince Gilligans nye tv-serie "Pluribus", der har fået premiere i denne uge.

Det fremgår af filmhjemmesiden Rotten Tomatoes, hvor serien har fået 100 procent positive anmeldelser.

Siden samler filmanmeldelser til en samlet score.

"Pluribus" beskrives som en postapokalyptisk science fiction-serie.

I serien følger man romanforfatteren Carol Sturka, der er en af 12 personer i verden, der er immune over for et virus. Virusset relaterer sig til rumvæsener, og det gør de inficerede fredelige og tilfredse.

Hovedpersonen spilles af Rhea Seehorn, der også var blandt de medvirkende i Gilligans anden tv-succes "Better Call Saul".

/ritzau/

Læs Mere >>

, 08/11/2025 - 10:00

FAKTA: Sådan streamer danskerne

* I 2024 streamede hver dansker 1 time og 19 minutter dagligt. Det var en fremgang på 6 minutter (svarende til 8 procent) siden 2023.

* Det er på streamingtjenesterne DRTV og TV 2 Play, der er sket den største fremgang i antallet af streamingminutter siden 2023.

* De to public service-tjenester tegner sig for 54 procent af danskernes streamingforbrug.

* Siden 2018 er tallet for, hvor mange der ser film og serier via tv-kanaler eller tv-pakker, faldet.

* Det er mest udbredt blandt unge mellem 16-24 år at streame på mobil eller tablet, mens man er på farten.

Kilder: TV 2-rapporten "Streaming i Danmark: Tre tendenser, der tegner streamingmarkedet i 2024" og Danmarks Statistik.

/ritzau fokus/ 

Læs Mere >>

, 08/11/2025 - 10:00

Forstå algoritmerne og kontroller dit streamingforbrug

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Bag dine streaminganbefalinger gemmer sig målrettede mekanismer, der vil fastholde dig foran skærmen. Og det er en god idé at være opmærksom, siger eksperter.

Streaming er blevet en fast del af manges hverdag - og for nogle en sand tidsrøver.

I tredje kvartal af 2025 brugte hver dansker i gennemsnit en time og ni minutter dagligt på at streame indhold. Det viser en nylig undersøgelse fra TV 2.

Tal fra Danmarks Statistik har desuden vist, at andelen, der streamer film og serier via streamingtjenester, som de betaler for via abonnement, er stigende.

Hvis du gerne vil have mere kontrol med dit streamingforbrug, handler det i høj grad om at forstå algoritmerne bag, forklarer Rasmus Rex Pedersen, der er lektor på Roskilde Universitet, hvor han forsker i streaming.

- Som brugere af de her streamingtjenester har vi generelt været for ukritiske omkring vores forståelse af algoritmerne, siger han.

"Hvis du var vild med "Borgen", vil du også elske "House of Cards"". Du er sikkert selv blevet mødt med et lignende scenarie.

Tippet kommer fra en algoritme, der forsøger at forudsige, hvad du vil synes om baseret på din tidligere adfærd og præferencer.

Og det er smart, når streamingtjenesterne råder over så massive mængder af indhold, forklarer Rasmus Rex Pedersen.

- Man kalder det for "the paradox of choice" - altså at det kan være svært at navigere i så meget indhold, så vi har brug for nogen, der kan kuratere indholdet for os, siger han.

Ifølge forskeren har mange en ret stor tiltro til, at algoritmen er objektiv.

- Men det er vigtigt at være bevidst om, at de ikke bare er neutrale. Algoritmerne har en klar ambition om at understøtte virksomhedens mål. Og for en stor del af streamingtjenesterne handler det om at fastholde os så længe som muligt, forklarer Rasmus Rex Pedersen.

Det er noget radikalt anderledes end den måde, vi tidligere har mødt kultur på - særligt i public service-sammenhæng, uddyber han.

Generelt anbefaler forskeren derfor, at du tænker over, hvordan du opsøger noget, der kan supplere det, som algoritmen giver.

- Algoritmerne arbejder statistisk med kvantitative data, og det er vigtigt at supplere med noget kvalitativt som for eksempel at læse anmeldelser eller at tale med folk i sin omgangskreds, siger han.

Ud over at være bevidst om algoritmernes magt, er der dog tiltag, du selv kan forsøge, hvis du vil minimere din streaming, siger medieanalytiker Camilla Mehlsen.

- Man kan sætte sine egne skærmbegrænsninger med en timer. Særligt hvis man bruger sin telefon eller tablet, kan man lægge en tidsbegrænser på de streamingapps, der er de største tidsrøvere, foreslår hun.

For ifølge medieanalytikeren er der ingen tvivl om, at kampen om vores opmærksomhed er vokset.

Netflix-stifter Reed Hastings har sågar tidligere proklameret, at han ser søvn som streamingtjenestens største konkurrent.

- Der er kommet flere og flere udbydere, der kæmper om det. Og de bruger mange af de samme tricks for at fange og fastholde vores opmærksomhed, siger Camilla Mehlsen.

Det gælder for eksempel en funktion som autoplay, hvor indhold såsom videoer eller musik starter automatisk, når noget er slut.

Også anbefalingsalgoritmer, som man også kender fra sociale medier som TikTok, har en enorm stor betydning for, hvor meget indhold vi ser, påpeger Camilla Mehlsen.

- Man ved, at det kan betyde meget at indsætte noget friktion, der kan være små stopklodser i ens forbrug, siger hun og fortsætter:

- Industrien skal pålægges noget ansvar i forhold til fastholdelsesmekanismer. Og der bør særligt være hensyn til mindreårige. Det kan ikke kun være op til den enkelte bruger.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek