Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Horsens, 13/04/2019 - 10:51

Blachman om X Factor-Kristian: Han har det sjældne

Thomas Blachman har med Kristian Kjærlunds X Factor-sejr vundet sangkonkurrencen to år i træk.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Af: Af Louis Beck Petersen, Ritzau Fokus

Det blev en festaften for dommer Thomas Blachman og hans 23-årige deltager Kristian Kjærlund, da de fredag aften tog X Factor-sejren i Forum Horsens.

Det skete efter en finale mod dommer Lars Ankerstjerne og hans to unge deltagere, 15-årige Live Vogel og 16-årige Benjamin Rosenbohm.

På forhånd var Thomas Blachman undertippet, da han fik den ældre kategori, som typisk har det en smule sværere end de unge deltagere.

Thomas Blachman er derfor stolt af, at han med Kristian Kjærlunds sejr har vundet to år i træk.

- Jeg har det rigtig, rigtig godt. Det er bare nemmere at vinde. Det har været helt vidunderligt. Det var en undertippet kategori, men Kristian sprænger i luften, og han er fantastisk at arbejde med. Han ligner den musik, han laver. Man skulle være en tumpe, hvis man ikke kunne finde ud af at iklæde ham den rigtige musik, siger 56-årige Thomas Blachman.

Kristian Kjærlund har tidligere fortalt, at han nærmest har set alle X Factor-sæsoner, og derfor var det en stor drøm for ham selv at stå på scenen. Det har også hjulpet ham ifølge Thomas Blachman.

- Han er ekspert i det her. Han har alt det, som det handler om: Nemlig en dragende personlighed, som man hele tiden vil finde ud af mere om. Man er altid sulten på ham. På den måde er han en enorm smuk bærer af musikken. Det må aldrig blive kedeligt, siger han.

- Jeg tror på, at han kan gå ud og lave nogle rigtig fede numre. Han har det sjældne. Den der værdighed samtidig med, at han står i en dybfryser af et tv-program og laver god musik. Han er virkelig vild, og han er lige begyndt, siger Thomas Blachman.

Han har i løbet af sangkonkurrencen flere gange været ude efter både Lars Ankerstjerne, men også de danske X Factor-seere, som han i et liveshow beskyldte for at "høre med røven".

Gennem "X Factor" vil han formidle den musik, der ikke er bredt kendt i befolkningen, forklarer han.

- Jeg har fået alle de tæsk, man overhovedet kunne få i mange sæsoner. Nu har jeg vundet to år i træk, så selvfølgelig synes jeg, at folk er blevet klogere, fordi de gider at sætte sig ind i, hvad det handler om. Jeg har hele tiden kæmpet for at finde en vis kvalitet, siger Thomas Blachman.

TV2 har annonceret, at der kommer en ny sæson af "X Factor" næste år.

/ritzau/

København, 06/10/2024 - 15:15

Bogtyv har stjålet dansk forfatters manuskript til roman

Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix

En såkaldt bogtyv udgav sig for at være forfatter Dorthe Nors selv eller hendes agent på flere falske mails.

Den danske forfatter Dorthe Nors har fået stjålet sit manuskript til en kommende roman af en bogtyv på internettet.

Det skriver forfatteren selv i et opslag på Facebook.

Flere gange har en person forsøgt at udgive sig for at være både Dorthe Nors selv og forfatterens agent.

- Det viser sig, at der er en ny bogtyv på spil i Skandinavien. I en lille uge forsøgte tyven at få fat i manuskriptet, inden det lykkedes, skriver Dorthe Nors i opslaget.

Med falske mails har personen forsøgt at få tilsendt manuskriptet til forfatterens kommende roman "Spænd", der efter planen udkommer til januar.

Først fik Dorthe Nors selv en mail fra bogtyven. Hun blev mistænksom og anmeldte i stedet phishing-forsøget til politiet.

En ny mail landede dog senere hos en af forfatterens samarbejdspartnere, der ikke opdagede svindelnummeret.

I stedet lykkedes det bogtyven at få tilsendt manuskriptet til den upublicerede bog.

- Det er klart, at jeg gik i panik bagefter. Jeg skal leve af romanen. Det er mit arbejde, ikke min hobby, at skrive litteratur. Hvad nu hvis dette koster mig mine indtægter for de næste år?, skriver Dorthe Nors videre.

Ifølge forfatteren har en række folk i bogbranchen forsikret hende om, at det ikke før har haft økonomiske konsekvenser for en forfatter, når et manuskript er blevet stjålet.

Dorthe Nors' værker har været nomineret til en række danske og internationale priser.

I 2022 modtog hun Blixenprisen for bogen "En linje i verden".

Dorthe Nors har kendskab til, at det ikke er første gang, at bogtyven har fået tilsendt et manuskript.

Ifølge hende "har bogtyven været på spil i Sverige på det sidste".

Tidligere har også den italienske bogtyv Filippo Bernardini fravristet upublicerede litterære værker fra forfattere.

I januar 2022 blev Bernardini anholdt efter at have stjålet flere hundrede manuskripter fra en række forfattere heriblandt Margaret Atwood, Ian McEwan og Sally Rooney.

Dengang lykkedes det italieneren at skaffe manuskripterne ved at præsentere sig som forlagsagent og udgiver på e-mails.

Han blev sigtet for svindel og identitetstyveri.

Filippo Bernardini blev straffet med en bøde, der ifølge The Guardian lød på 88.000 dollar svarende til næsten 600.000 kroner.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 06/10/2024 - 14:45

Bogtyv har stjålet dansk forfatters manuskript til roman

Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix

En såkaldt bogtyv udgav sig for at være forfatter Dorthe Nors selv eller hendes agent på flere falske mails.

Den danske forfatter Dorthe Nors har fået stjålet sit manuskript til en kommende roman af en bogtyv på internettet.

Det skriver forfatteren selv i et opslag på Facebook.

Flere gange har en person forsøgt at udgive sig for at være både Dorthe Nors selv og forfatterens agent.

- Det viser sig, at der er en ny bogtyv på spil i Skandinavien. I en lille uge forsøgte tyven at få fat i manuskriptet, inden det lykkedes, skriver Dorthe Nors i opslaget.

Med falske mails har personen forsøgt at få tilsendt manuskriptet til forfatterens kommende roman "Spænd", der efter planen udkommer til januar.

Først fik Dorthe Nors selv en mail fra bogtyven. Hun blev mistænksom og anmeldte i stedet phishing-forsøget til politiet.

En ny mail landede dog senere hos en af forfatterens samarbejdspartnere, der ikke opdagede svindelnummeret.

I stedet lykkedes det bogtyven at få tilsendt manuskriptet til den upublicerede bog.

- Det er klart, at jeg gik i panik bagefter. Jeg skal leve af romanen. Det er mit arbejde, ikke min hobby, at skrive litteratur. Hvad nu hvis dette koster mig mine indtægter for de næste år?, skriver Dorthe Nors videre.

Ifølge forfatteren har en række folk i bogbranchen forsikret hende om, at det ikke før har haft økonomiske konsekvenser for en forfatter, når et manuskript er blevet stjålet.

Dorthe Nors har kendskab til, at det ikke er første gang, at bogtyven har fået tilsendt et manuskript.

Hun skriver desuden, at personen "har været på spil i Sverige på det sidste".

Dorthe Nors’ værker har været nomineret til en række danske og internationale priser.

I 2022 modtog hun Blixenprisen for bogen "En linje i verden".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 05/10/2024 - 10:00

FAKTA: Tidslinje for ejendomsvurderinger

* I 2024 er det en foreløbig 2022-vurdering, der danner grundlag for boligskat. Den endelige 2022-vurdering forventes at være klar i 2025.

* I 2025 og 2026 skal boligejere betale skat af en foreløbig 2024-vurdering, der er en fremskreven 2022-vurdering, som er justeret i forhold til priserne på boligmarkedet i 2024.

* Sideløbende med vurderingerne kommer efterregulering af boligskat. Frem til midten af 2025 vil boligskatterne i årene 2021, 2022 og 2023 forventeligt blive efterreguleret.

* Og fra 2026 vil boligskatterne for 2024 og 2025 blive efterreguleret.

Kilde: Vurderingsstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 05/10/2024 - 10:00

FAKTA: Ejendomsvurdering og boligskat

* De seneste år har boligejere betalt skat på et foreløbigt grundlag, fordi ejendomsvurderingerne ikke var klar.

* De fleste boligejere har nu fået deres 2020-vurdering, og Vurderingsstyrelsen er i gang med at efterregulere skatten for 2021, 2022 og 2023.

* Men der vil fortsat gå flere år, før boligskatten kan blive opkrævet på baggrund af endelige vurderinger.

* I 2025 og 2026 skal boligejere betale boligskat af en fremskrevet 2022-vurdering, der er justeret i forhold til priserne på boligmarkedet den 1. januar 2024.

Kilde: Vurderingsstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek