Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 07/05/2023 - 08:00

Anders Lund Madsen: Jeg er ikke særlig god til mennesker

I sociale interaktioner kan det stå helt stille inde i hovedet på den kendte journalist Anders Lund Madsen, der kan finde på at søge tilflugt på badeværelset.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Når journalist Anders Lund Madsen skal agere i sociale situationer, kan det meget vel være, at han ender ude på toilettet.

Og det er ikke nødvendigvis, fordi han har en overaktiv blære eller godt kan lide at stadse sig ud i spejlet.

I stedet er han ikke særlig god til det med andre mennesker, fortæller den 59-årige journalist og tv- og radiovært.

- Egentlig er det dumt at blive journalist, når man har sociale udfordringer, lyder det fra Anders Lund Madsen.

- Men faget gjorde også, at jeg pludselig havde en grund til at tale med folk, fordi jeg skulle interviewe dem. Og det er jeg langt bedre til end bare at konversere, siger han.

Før Anders Lund Madsen kom ind på journalisthøjskolen, og før man kunne høre hans stemme i radioen og se hans ansigt på tv'et, var mange af ungdommens aftentimer brugt alene.

- Jeg var meget isoleret, vil jeg sige. Jeg havde virkelig en stille ungdom, hvor jeg sad meget hjemme hos mig selv, fortæller Anders Lund Madsen.

Og det blev ikke bedre, da han blev optaget på journalisthøjskolen.

Her havde han store problemer med at ringe til kilder, som mange journalister gør dagligt.

- Det gik ad helvede til. Men ved Gud i himlen kom jeg i praktik på Ekstra Bladet, hvor det jo virkelig handler om at ringe til folk, der ofte ikke kan lide, at du ringer til dem, siger Anders Lund Madsen.

- Det var terapi, for jeg var tvunget til at gøre dét, som jeg var meget bange for. Og så opdagede jeg, at man ikke dør af at blive skældt ud af Uffe Ellemann-Jensen, siger Anders Lund Madsen om Venstre-veteranen.

Selv om Anders Lund Madsen lærte lidt om at tale med folk, så kan usikkerheden i sociale situationer stadig krybe ind under huden på den garvede journalist den dag i dag.

- Det kan stå helt stille inde i hovedet på mig, og så kan jeg finde på at sætte mig ud på toilettet og håbe på, at det forsvinder, fortæller han.

Derfor mener Anders Lund Madsen da også, at det heller ikke var særlig begavet af ham at sige ja til Viaplays nye rejseprogram "The Journey". Her drager seks kendte danskere til Nepal, hvor de blandt andet vandrer i bjerge.

Med på turen foruden Anders Lund Madsen er fodboldikon Stig Tøfting, tidligere Vild med dans-vært Christiane Schaumburg-Müller Åxman og skuespillerne Josephine Chavarria Højbjerg, Dulfi Al-Jabouri og Søs Egelind.

Inden Anders Lund Madsen overhovedet var landet i Nepals hovedstad, Kathmandu, havde han gjort sig katastrofetanker om turen.

Både om, at han skulle være sammen med en gruppe mennesker, han ikke kendte så godt, og som han ikke selv havde valgt.

- For mig at se var det at stige ud i Kathmandus lufthavn og se kaos udfolde sig for mine øjne et mareridt i vågen tilstand. Her havde jeg aldrig troet, jeg ville rejse hen frivilligt, fortæller han.

Selv kan Anders Lund Madsen godt lide at rejse til destinationer, som er forudsigelige, rolige og trygge.

- Jeg har lige været i Island, hvor der er meget ordentligt, tjek på tingene, og jeg kunne køre rundt i min egen bil, fordi jeg tog færgen. For mig er Nepal det helt modsatte.

Men hurtigt skulle Anders Lund Madsen opdage, at hans bekymringer var spildte.

- Jeg troede, det var sådan et sted, hvor folk råbte ad hinanden, og der nærmest ikke var nogen regler. Men det er det modsatte. Og det var så fantastisk at se, fortæller han.

- Der blev givet plads til alle, og den indstilling forplantede sig på mystisk vis også i os, der var der.

Ifølge Anders Lund Madsen begyndte han også at slappe mere og mere af i sine rejsekammeraters selskab.

- Næsten alle ture, jeg har været på, har først været fede bagefter, siger han.

- Men for første gang prøvede jeg at være et sted, hvor jeg faktisk synes, det var et rart og godt sted, og jeg havde ikke travlt med at komme videre.

Spørger man Anders Lund Madsen, sagde han ikke ja til Nepal-turen for at udfordre sig selv. Det ville være meget forkert at sige, mener han.

- Jeg ville rigtig gerne have, at det var sådan, at det forholdt sig, men jeg er bidt af, at hvis noget lyder dumt, så er det også utrolig interessant at gøre.

- Min erfaring er, nu hvor jeg efterhånden har prøvet mange mærkelige ting, at det næsten altid er sjovt, interessant og spændende et eller andet sted.

Serien "The Journey – 15 dage i Nepal" har premiere mandag 8. maj på Viaplay.

Fakta: Anders Lund Madsens mange programmer

* Anders Lund Madsen har lavet en del tv og radio i sin karriere.

* I radioen medvirkede han blandt andet i "De sorte spejdere" med Anders Breinholt på P3 og "Fedeabes Fyraften" på den hedengangne Radio24syv.

* På tv-skærmen var han vært for "Det nye talkshow - med Anders Lund Madsen" fra 2008-2010.

* Desuden har han også lavet "Zirkus Nemo" med Søren Østergaard.

/ritzau/

Manaus, 03/10/2024 - 20:18

Dronning Mary gav flaske til forældreløse søkøer i Brasilien

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

I forbindelse med sit besøg til Brasilien har dronning Mary besøgt et forskningsinstitut, der hjælper søkøer.

Siddende foran et lille blåt bassin i det nordlige Brasilien hjælper en tydeligt betaget dronning Mary to forældreløse søkøer.

Med den ene hånd under søkoens hage giver hun med den anden hånd ungen mælk fra en flaske.

- Årh, hvor er de kære, lyder det fra dronningen, alt imens hun får en hjælpende hånd af en af de lokale medarbejdere på det nationale forskningsinstitut for Amazonskoven, Inpa, som dronningen besøger torsdag.

De to små søkøer, der måler cirka en meter og er mellem seks og tolv måneder, kom til instituttet, da de var cirka en måned gamle, efter at de havde mistet deres mødre.

På instituttet bliver de rehabiliteret, inden de skal sættes ud i den frie natur igen.

Foruden at udføre videnskabelige undersøgelser hjælper instituttets medarbejdere forældreløse søkøer, der har mistet deres mødre på grund af for eksempel krybskytteri.

Da den lokale medarbejder tager over, sidder dronningen fortsat ved siden af og nusser hovedet på ungerne, der pjasker rundt i bassinet, når de ikke får mad.

- Det er et sjovt dyr, siger hun.

Dronning Mary er på en officiel rejse til Brasilien fra 2. til 5. oktober. Rejsen har blandt andet til formål at styrke det dansk-brasilianske samarbejde.

De første dage har dronningen brugt i den nordlige del af Brasilien, hvor hun blandt andet har besøgt en brøkdel af den brasilianske del af Amazonskoven.

Det nationale forskningsinstitut for Amazonskoven, der blev oprettet i 1952, har gennem årene udført videnskabelige undersøgelser af det fysiske miljø og levevilkårene i Amazonregionen med henblik på at fremme velfærden og udvikle området.

Inpa fokuserede i begyndelsen af instituttets levetid primært på forskning relateret til fauna og flora.

Men som tiden er gået er bæredygtig brug af Amzonskovens ressourcer blevet et af instituttets hovedopgaver.

Torsdagens program fortsætter i det bæredygtige spor.

Efter besøget på instituttet skal dronningen besøge CBA, der er et center i den brasilianske by Manaus, der arbejde med bæredygtig udnyttelse af Amazonskovens ressourcer.

/ritzau/

Læs Mere >>

Manaus, 03/10/2024 - 17:27

Dronning Mary gav flaske til forældreløse søkøer i Brasilien

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

I forbindelse med sit besøg til Brasilien har dronning Mary besøgt et forskningsinstitut, der hjælper søkøer.

Siddende foran et lille blåt bassin i det nordlige Brasilien hjælper en tydeligt betaget dronning Mary to forældreløse søkøer.

Med den ene hånd under søkoens hage giver hun med den anden hånd ungen mælk fra en flaske.

- Årh, hvor er de kære, lyder det fra dronningen, alt imens hun får en hjælpende hånd af en af de lokale medarbejdere på det nationale forskningsinstitut for Amazonskoven, Inpa, som dronningen besøger torsdag.

De to små søkøer, der måler cirka en meter og er mellem seks og tolv måneder, kom til instituttet, da de var cirka en måned gamle, efter at de havde mistet deres mødre.

På instituttet bliver de rehabiliteret, inden de skal sættes ud i den frie natur igen.

Foruden at udføre videnskabelige undersøgelser hjælper instituttets medarbejdere forældreløse søkøer, der har mistet deres mødre på grund af for eksempel krybskytteri.

Da den lokale medarbejder tager over, sidder dronningen fortsat ved siden af og nusser hovedet på ungerne, der pjasker rundt i bassinet, når de ikke får mad.

- Det er et sjovt dyr, siger hun.

Dronning Mary er på en officiel rejse til Brasilien fra 2. til 5. oktober. Rejsen har blandt andet til formål at styrke det dansk-brasilianske samarbejde.

De første dage har dronningen brugt i den nordlige del af Brasilien, hvor hun blandt andet har besøgt en brøkdel af den brasilianske del af Amazonskoven.

Det nationale forskningsinstitut for Amazonskoven, der blev oprettet i 1952, har gennem årene udført videnskabelige undersøgelser af det fysiske miljø og levevilkårene i Amazonregionen med henblik på at fremme velfærden og udvikle området.

Inpa fokuserede i begyndelsen af instituttets levetid primært på forskning relateret til fauna og flora.

Men som tiden er gået er bæredygtig brug af Amzonskovens ressourcer blevet et af instituttets hovedopgaver.

Torsdagens program fortsætter i det bæredygtige spor.

Efter besøget på instituttet skal dronningen besøge CBA, der er et center i den brasilianske by Manaus, der arbejde med bæredygtig udnyttelse af Amazonskovens ressourcer.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 03/10/2024 - 12:00

FAKTA: Hvad er uld?

* Uld er fårs hårbeklædning.

* Andre spindbare fibre fra dyr betegnes også ofte som uld - deriblandt er uld fra kamel, alpaka og kashmirged.

* Lammeuld er den første uld, der klippes af et får. Den uld er den blødeste, fåret nogensinde vil levere.

* Uld kan optage fugt op til 35 procent af sin vægt uden at virke våd og vil stadig føles varm, fordi garnet indeholder en stor mængde isolerende luft.

Kilde: Lex - Danmarks Nationalleksikon og Den Store Danske.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 03/10/2024 - 12:00

Genopfrisk uldtøjet før de kolde måneder rammer

Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix

Uld kan bruges flere gange, før det trænger til at blive vasket. Hvis uldtrøjen er begyndt at lugte efter brug, kan du prøve at genopfriske den med frisk luft.

Kulden har endnu en gang meldt sin ankomst, og det er derfor et godt tidspunkt at finde uldtøjet frem og genopfriske det.

En af de bedste måder at pleje uldtøj på er at lufte det i frisk luft - både når man pakker uldtøjet ud til de kolde måneder, og efter at man har brugt det.

Det siger Jane Ibsen Piper, som står bag flere bøger om hverdagsøkonomi.

Hun deler løbende spareråd i facebookgruppen "Minimalisme og købestop" samt på instagramprofilen "Project Handmade", der begge har omkring 50.000 følgere.

Et tilbagevendende råd fra Jane Ibsen Piper er at sørge for at få brugt tøjet i klædeskabet i stedet for at købe nyt samt at forlænge tøjets levetid ved at pleje det på den rigtige måde.

- Populært sagt er uld "selvrensende". Det vil sige, at man ikke behøver at vaske uldtøj lige så ofte som eksempelvis tøj af bomuld, siger hun.

- Man passer faktisk bedst på uldtøjet ved at vaske det sjældent. Det er bedre at lufte det i frisk luft så ofte som muligt - gerne i frostvejr. Men tøjet må ikke blive vådt.

Også Jens Lund Møller, som er indehaver af netbutikken Uldtoj.dk, siger, at uldtøj typisk kan bruges flere gange, før det skal vaskes.

- Hvis uldtøjet begynder at lugte lidt, og det ikke hjælper at lufte tøjet, kan man sagtens komme det i vaskemaskinen. Man skal bare huske at vælge uldprogram og bruge et skånsomt uldvaskemiddel, siger han.

- Uldtøj kan godt tåle at blive kogt i en gryde. Det kan være, at man har noget babytøj, der trænger til en kogevask, efter at bleen er lækket. Man må bare endelig ikke røre rundt i gryden.

Han forklarer, at kombinationen af bevægelse og varme kan få uldtøjet til at krympe. Når vandet koger, er det typisk tilstrækkeligt at koge uldtøjet i omkring fem minutter.

- Det kan måske også hjælpe med at fjerne lugt, hvis man døjer med det, siger Jens Lund Møller.

Under alle omstændigheder er det en god idé at læse producentens vaskeanvisninger på tøjmærket.

Når uldtøjet skal tørre efter vask, skal man passe på ikke at ødelægge tøjets facon.

- Man skal undlade at bruge en bøjle, da uldtrøjen kan blive strakt, fordi tyngdekraften hiver den nedad, siger Jane Ibsen Piper.

- Spred i stedet uldtrøjen ud på et tørt håndklæde, eller læg trøjen over flere tørresnore.

En våd uldtrøje kan godt lugte lidt, men lugten vil forsvinde, når den lufttørrer.

Uld er et naturligt materiale, og det er svært at undgå fnuller med tiden. Man kan købe små maskiner til at fjerne fnuller.

Jane Ibsen Piper anbefaler at fjerne det løbende.

- Når man fjerner fnuller, skal uldtrøjen lægges fladt og strakt på en overflade. Det kan være på et strygebræt, siger hun og fortsætter:

- Hvis ikke man har prøvet det før, bør man gøre det forsigtigt i starten eller øve sig på noget tøj, som man ikke er så glad for.

Kommer der et hul i uldtrøjen, er det vigtigt at få styr på det med det samme, da det ellers kan trevle op.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek