Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Doha, 21/11/2022 - 10:58

Tunesien bruger superligaspillere som spioner

Tunesiens landstræner har tæret på viden om Danmark fra superligaspillerne Anis Ben Slimane og Issam Jebali.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Tunesiens landstræner, Jalel Kadri, har brugt sine to superligaspillere i VM-truppen, Brøndbys Anis Ben Slimane og OB's Issam Jebali, til at blive klogere på det danske hold før VM.

Det siger træneren på et pressemøde forud for tirsdagens VM-gruppekamp mod Danmark.

- De er blevet brugt til at få viden om det danske hold. Vi bruger alle de kilder, vi har til rådighed, siger træneren.

Issam Jebali fortæller, at træneren har været mere lydhør end Tunesiens analytiske stab, der har sit eget billede af det danske landshold og de danske spilleres styrker og svagheder.

- Selvfølgelig spiller Anis og jeg i Superligaen, men vi har også en god teknisk stab, som ikke har lige så meget brug for vores informationer.

- Men vi ved, hvordan de danske spillere tænker, og vi har fortalt træneren alting før kampen, siger Jebali.

OB-angriberen er sikker på, at Danmark og de danske fans trods en favoritrolle ikke undervurderer Tunesiens hold.

- Jeg er sikker på, at Danmark har stor respekt for Tunesien. De danske fans respekterer tunesisk fodbold, for de kender mig og Anis. De ved, at der venter en tæt kamp over alle 90 minutter, siger Jebali.

Landstræner Jalel Kadri roser sine to superligaspillere og uddyber om Brøndbys Anis Ben Slimane, der har en fortid som ungdomslandsholdsspiller for Danmark:

- Anis er en meget speciel spiller. Han er en ung og meget talentfuld spiller, men han har allerede fået meget stor erfaring i dansk fodbold, og det har givet ham mulighed for at udfolde sit store potentiale, siger landstræneren.

Forud for kampen har det været et tema i den danske lejr, om Danmarks anfører må spille med et One Love-anførerbind, der er en del af en antidiskriminationskampagne. Det tema fylder intet i Tunesiens trup, fortæller Issam Jebali.

Landstræner Jalel Kadri siger om emnet, at "vi er nødt til at respektere hinandens kulturer og traditioner" og fastslår samtidig, at "vi er her for at spille fodbold".

/ritzau/

København, 31/05/2023 - 15:14

Annette Heick jubler over Tivoli-tjans: Mit absolutte favoritjob

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

I sommermånederne inviterer Annette Heick igen i år til fællessang i Tivoli i København. Hun akkompagneres blandt andre af Fallulah og Jimmy Jørgensen.

Annette Heick gentager succesen fra sidste år. Sammen med Tivolis Salonorkester inviterer tv-værten og sangeren igen sangglade danskere til fællessang i Tivoli i sommermånederne.

I år får hun selskab af kendte sangere som Fallulah, Jimmy Jørgensen, Cæcilie Norby, Jimmy Bacoll, Kaya Brüel og Thomas Buttenschøn, der kommer til at synge for på forskellige dage.

Det oplyser Tivoli i en pressemeddelelse.

- Jeg er utroligt begejstret for at være vært for "Syng med i Tivoli"! Det er mit absolutte favoritjob. Ingen steder er der så god, hjertelig og varm en stemning, udtaler Annette Heick i pressemeddelelsen.

- Jeg kender ikke ret mange andre typer koncerter, der kan gribe folk i så mange aldersgrupper. Det går fra de helt unge til de allerældste, udtaler hun endvidere.

Fællessang i Tivoli blev afholdt for første gang sidste år. Dengang fortalte Annette Heick, at inspirationen kom fra Sverige.

- Vi har jo kigget mod Sverige og ladet os inspirere af "Allsång på Skansen", sagde hun.

- For mig er det helt essentielt at synge. Det gør mig glad, og hvis ikke jeg synger, føler jeg mig nærmest tom.

Fællessangkoncerterne starter klokken 19.00 og slutter klokken 20.00. Den første koncert er allerede torsdag den 1. juni.

Der er i alt seks koncerter i løbet af juni, juli og august.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 31/05/2023 - 13:56

Annette Heick jubler over Tivoli-tjans: Mit absolutte favoritjob

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

I sommermånederne inviterer Annette Heick igen i år til fællessang i Tivoli i København. Hun akkompagneres blandt andre Fallulah og Jimmy Jørgensen.

Annette Heick gentager succesen fra sidste år. Sammen med Tivolis Salonorkester inviterer tv-værten og sangeren igen sangglade danskere til fællessang i Tivoli i sommermånederne.

I år får hun selskab af kendte sangere som Fallulah, Jimmy Jørgensen, Cæcilie Norby, Jimmy Bacoll, Kaya Brüel og Thomas Buttenschøn, der kommer til at synge for på forskellige dage.

Det oplyser Tivoli i en pressemeddelelse.

- Jeg er utroligt begejstret for at være vært for "Syng med i Tivoli"! Det er mit absolutte favoritjob. Ingen steder er der så god, hjertelig og varm en stemning, udtaler Annette Heick i pressemeddelelsen.

- Jeg kender ikke ret mange andre typer koncerter, der kan gribe folk i så mange aldersgrupper. Det går fra de helt unge til de allerældste, udtaler hun endvidere.

Fællessang i Tivoli blev afholdt for første gang sidste år, og dengang fortalte Annette Heick, at inspirationen kom fra Sverige.

- Vi har jo kigget mod Sverige og ladet os inspirere af "Allsång på Skansen", sagde hun.

- For mig er det helt essentielt at synge. Det gør mig glad, og hvis ikke jeg synger, føler jeg mig nærmest tom.

Fællessangkoncerterne starter klokken 19.00 og slutter klokken 20.00. Den første koncert er allerede torsdag den 1. juni.

Der er i alt seks koncerter i løbet af juni, juli og august.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 30/05/2023 - 08:00

FAKTA: Blomsterskum indeholder mikroplast

* Blomsterskum kaldes også oasis og har gennem mange år været anvendt som bund i blomsterdekorationer.

* Det er dog ikke et naturligt produkt og udleder mikroplast, når det nedbrydes.

* I 2019 fandt en gruppe forskere fra det australske universitet RMIT ud af, at mikroplast fra blomsterskum gør skade på vanddyr.

Kilde: "Foaming at the mouth: Ingestion of floral foam microplastics by aquatic animals", Science of the Total Environment, 2019.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 30/05/2023 - 08:00

Drop vasen og pynt festbordet som en sand samurai

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Få ny inspiration til at skabe blomsterdekorationer til forårets og sommerens fester fra blomsterdesigner og billedkunstner Thilde Maria Haukohl Kristensen.

Dugen er strøget, og bordkortene er skrevet. Nu mangler du bare et farveflor fra haven til at fuldende festbordet.

Spørger du blomsterdesigner og billedkunstner Thilde Maria Haukohl Kristensen, der også kalder sig Poppykalas, skal du droppe vaserne.

- Vaser skaber et meget ens udtryk, og så er det rart, at gæsterne kan se hinanden hen over bordet, siger hun.

Du kan kreere et helt enkelt udtryk ved at lægge blomsterne direkte på dugen. Det kan være tulipaner eller tulipanblade.

Har du mod på noget mere avanceret, kan du kaste dig ud i den japanske tradition ikebana.

Den har sit afsæt i buddhistiske ritualer, som stammer helt tilbage fra 700-tallet. Siden udviklede ikebana sig til en selvstændig kunstform. Blandt andre har japanske samuraikrigere arrangeret blomster for at få indre ro, inden de drog i krig.

Du kan gøre dem kunsten efter ved at tage noget hønsenet, som du former til en kugle og fikserer med tape nede i en skål. Du kan også bruge et værktøj, der kaldes en fakir, som er en form for nålepude.

Stik nu blomsterne ned i hønsenet eller fakir en efter en, og brug din intuition til at lave en dekoration med forskellige højder og fylde.

- På den måde laver du mere en lille blomsterskulptur end en decideret buket i en vase. Det er meget sanseligt og noget, man har lyst til at kigge på. Jeg elsker virkelig den måde at arrangere blomster på, siger Thilde Maria Haukohl Kristensen.

For at skabe god fylde i skulpturen kan du med fordel vælge blomster med store hoveder som tulipan, pæon og hortensia. Fold eventuelt tulipanhovederne helt ud for at skabe en dramatisk effekt.

- Du åbner dem og folder bladene tilbage, og på den måde gør du dem større, end de er, og så behøver du ikke så mange af dem, forklarer blomsterdesigneren, der har arvet passionen for blomster fra sin bedstemor, der boede på en gård i Thy.

Hver morgen gik hun ud og plukkede buketter, som hun arrangerede på alskens kreative måder og placerede overalt i huset. Selv gamle sovseskåle blev taget i brug som vaser.

Og den tilgang kan du også lade dig inspirere af, når sætter blomster på bordet.

- Du kan bruge alt muligt, som du synes er flot. Det kan være nogle fine vintagetekopper for eksempel, siger Thilde Maria Haukohl.

Måske hæver du blikket og ser muligheder over dugen, foreslår hun.

- Hvis du har noget, som du kan hænge noget ned fra, kan du binde snore på tulipanhoveder og hænge dem ned fra loftet, så der ikke kun foregår noget på bordet.

/ritzau fokus/


Læs Mere >>

Nyhedsarkiv