Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 28/04/2023 - 08:00

Kirsten Olesen: Jeg vil bestemme selv

Kirsten Olesen har fået fodfæste igen efter beskeden om, at der ikke længere er roller til hende på Det Kongelige Teater. En scene, hun har betrådt siden 1979.

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Efter 43 år er en epoke slut for skuespillerinden Kirsten Olesen.

Hun spiller sin sidste forestilling som fastansat på Det Kongelige Teater. Nationalscenen, hvis skrå brædder hun har betrådt siden 1979.

Svanesangen bliver et dystert stykke danmarkshistorie fra 1600-tallet.

Forestillingen "Hex", der har premiere 28. april, skildrer den sande beretning om Christenze Kruckow. Den eneste adelige kvinde, der er blevet dømt til døden for trolddom. Anklaget for at være skyld i, at kvinden i huset, hvor hun var, bragte dødfødte børn til verden eller mistede dem kort efter fødslen.

- Alle dengang troede på hekse og djævle. Når man ikke kunne forklare noget, måtte der være mørke magter på spil. Og det kan man egentlig godt forstå, siger Kirsten Olesen og uddyber:

- Man har altid ledt efter et "hvorfor". Det gør vi andre jo også. Vi finder trøst i myter, i historier og i religioner.

Et hvorfor har den 73-årige skuespillerinde også søgt, da hun fik beskeden om, at der ikke længere var roller nok at udfylde til et fast engagement på Det Kongelige Teater.

Først blev Kirsten Olesen paf, så forvirret. Og så småsur.

- Er det virkelig nu?, tænkte hun.

Men efterhånden, som hun fik vendt og erkendt afskeden, er det også på tide at forlade nationalscenen, medgiver hun.

- Jeg har det helt fint. Jeg går ikke derfra nedtrykt, bitter og ulykkelig. Slet, slet ikke, understreger Kirsten Olesen.

- Jeg går derfra med stor taknemmelighed og en indre glæde over, at jeg har fået lov til at udfolde mig så meget, som jeg har gjort. At der var nogle, der troede på mig og gav mig muligheder. For man skal jo ses. Og jeg er blevet meget forkælet igennem min karriere.

Som ung ville Kirsten Olesen være lærer. Eller det var nu nok egentlig mest hendes forældres ambition. Men da hun ikke kom ind på seminariet, søgte hun i stedet ind på Odense Teaters Elevskole. Kun med en skolekomedie som referenceramme, men et enormt naturtalent at udvikle.

Hun blev færdiguddannet derfra i 1971. Syv år efter - i 1978 - fik hun sit store folkelige gennembrud som stuepigen Agnes i "Matador".

Samme år debuterede Kirsten Olesen på filmlærredet i Bille Augusts "Honning måne", som indbragte hende en Bodil-statuette. Siden har hun fået en Robert for sin birolle i filmen "Elise" og endnu en pris for sin præstation i "Springflod".

Men langt størstedelen af sit (arbejds)liv har Kirsten Olesen tilbragt på teatrene. Her fik hun sit gennembrud i titelrollen "Elektra" på Strøghus Teatret i 1977. To år efter - i 1979 - blev hun en del af ensemblet på Det Kongelige Teater.

Til sommer - efter 43 år - er det slut. Der.

- Jeg har haft et godt teaterliv, siger Kirsten Olesen.

- Jeg vil gerne fortsætte nogle år endnu - eller skal vi sige: Jeg vil godt bestemme selv, hvornår jeg skal holde op. Og så kan det bare være freelance nu. Det tror jeg, passer mig meget godt. For jeg synes da også, at det kan være hårdt.

Det er et job, der i ordets bogstavelige forstand udspiller sig, når de fleste andre har fri. Men de mange forestillinger aften efter aften og det indgående arbejde inden den store premiere er bare sådan, det er at være skuespiller.

- Jeg var gift med en musiker (Ole Ousen, red.), og han var også på arbejde om aftenen, så det passede rigtig fint. Det var vores livsvilkår. Men vi elskede jo også vores arbejde, siger Kirsten Olesen og tilføjer:

- Til gengæld havde vi rigtigt lange sommerferier til at samle alt det op, vi ikke nåede, med venner og bekendte og familie.

Ilden er stadig intakt.

Selv den samme forestilling er ny, hver gang tæppet går fra.

- Der er ikke noget kalkerpapir i vores verden. Du kommer ind med en dagsform - har du sovet for lidt? Har dit barn holdt dig vågen hele natten? Er du lige blevet skilt? Du er jo selv instrumentet, og alt i dit liv påvirker dine tanker og følelser, siger hun og fortsætter:

- Du ved godt, det ikke er din egen historie, du spiller. Men du har jo ikke andet end din egen krop, din egen stemme, din egen sensualitet og seksualitet, din egen erfaring, dine egne drømme og din egen fantasi at trække på.

Kirsten Olesen har fået sine første freelancejob efter beskeden fra Det Kongelige Teater. At være fri fra et fast engagement betyder, at hun frit kan vælge mellem de tilbud, der tikker ind. Hun skal ikke længere partout medvirke i de forestillinger, et fast engagement kræver.

I 2024 indtager Kirsten Olesen titelrollen i den nyskrevne monolog "Kassandra" på Husets Teater i København, og så drager hun tre måneder til Aalborg Teater.

- Det kan jeg jo sagtens, fordi der er ikke nogen, der på den måde sidder og har brug for mig derhjemme. Så det er fint, dejligt, siger hun.

Der er stadig historier, som hun ønsker at fortælle. Som det dystre stykke danmarkshistorie i "Hex".

Selv om Kirsten Olesen ikke er overtroisk, siger hun og kollegerne altid pøj-pøj til hinanden inden premieren. Sådan bliver det også den 28. april, når "Hex" har premiere.

- Det er altid interessant at vide noget om vores fortid, for det kan gøre os lidt klogere på os selv og de skuldre, vi står på, siger Kirsten Olesen.

- Det er meget sundt for os at kende noget til kvinders stilling. Hele vores historie er skrevet over mænds meritter. I hvert fald dem, der havde magt. Vi læser ikke så meget om almuen - og slet ikke kvinderne.

- Vi har haft meget at skulle kæmpe imod. Og kæmpe for. Men det går fremad. Og det skal nok... Det skal nok blive helt almindeligt, at vi når en reel ligestilling. Det tror jeg på, siger hun.

Fakta: Hæderkronede Kirsten Olesen

* Er født i Aarhus i 1949 og opvokset i Horsens.

* Har modtaget scenekunstprisen Årets Reumert for Bedste Kvindelige Hovedrolle tre gange: i 2000 for "Sælsomt mellemspil", i 2012 for "Gengangere" og i 2021 for "Et tysk liv".

* Blev Ridder af Dannebrog i 1988 og Kommandør af Dannebrog i 2007.

/ritzau/

København, 15/03/2025 - 09:00

Signe Lindkvist: Tv-branchen har været hardcore skamskudt

Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Tv-vært Signe Lindkvist glæder sig over, at hun kan se tv-branchen i en opadgående kurs efter nogle år ramt af krise.

Tv-branchen var for nogle år siden et kritisk sted.

I 2023 så man, hvordan tv-kanaler og streamingtjenester bremsede adskillige produktioner.

Det skabte stor jobmangel, og det var derfor ikke nødvendigvis det sjoveste tidspunkt at arbejde med tv.

- Branchen har været hardcore skamskudt de sidste mange år uden at få den samme form for tilskud som minkbranchen, siger tv-vært Signe Lindkvist.

Hun var fredag aften med til at fejre netop alt det, der det seneste år har kunnet ses i fjernsynet. Sammen med Mathias Helt, var hun nemlig vært for Tvprisen 2025.

Trods den svære tid ser hun nu, at det generelt går i den rigtige retning.

- Det gode er, at vi er på vej op, og det går bedre. Jeg er faktisk meget positiv, og det er rigtig dejligt at være vært for noget, der er positivt, og ikke noget, der er i sænk, siger Signe Lindkvist på den røde løber til prisuddelingen.

Og det er også en branche, som hun kender godt.

Signe Lindkvist har siden 1990'erne lavet tv. Mest kendt er hun for sin tilstedeværelse i børneunderholdning, og fra 2009 til 2011 var hun kanalredaktør på DR Ramasjang.

I senere år er hun dog også gået over til andre ting. Blandt andet har hun været podcastvært på "Sitter" sammen med skuespiller Iben Hjejle.

Nu vender hun snart tilbage på skærmen, da hun overtager værtsjobbet i TV 2-programmet "100% sjov", hvor der kommer en sæson to.

- Det er meget dejligt. Det er nogle år siden, at jeg har været tv-vært sidst, siger Signe Lindkvist.

Selv om hun bliver den nye vært i "100% sjov", betyder det ikke, at hun er 100 procent tilbage på tv-skærmen generelt.

- Altså jeg elsker at lave tv, men jeg elsker også at lave radio. Og mest af alt elsker jeg at lave gøgl, fortæller hun.

En anden ting, hun har gang i lige nu, er en ny forestilling på Bremen Teater med titlen "Jorden rundt på 80 dage" med Anders Lund Madsen, som har premiere i maj.

- Jeg føler mig meget privilegeret, at jeg har udviklet nogle flere ben at stå på end kun tv, siger Signe Lindkvist.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 15/03/2025 - 08:00

Oh Land: Jeg kan godt lide at omgive mig med liv og kaos

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Oh Land har gang i lidt af hvert inden for den kunstneriske branche, hvor hun samtidig med at være aktiv som X Factor-dommer er gravid med sit tredje barn.

I år er det femte gang, at Oh Land er dommer i "X Factor", og hun er derfor kun overgået af Thomas Blachman og Remee som den dommer med flest sæsoner på cv'et.

Underholdningsprogrammet er kun et ud af flere kunstneriske projekter, som Oh Land har gang i. Tidligere i år afslørede hun tilmed, at hun skal være mor for tredje gang.

Kombinationen af at skulle være forælder igen, mens hun har gang i både sine egne projekter og er dommer i "X Factor", bekymrer dog ikke sangerinden synderligt.

- Det har jeg jo kunnet indtil videre med to børn, og jeg synes ikke, at det har været en umulig opgave. Tværtimod synes jeg faktisk, at det er sjovt, siger Oh Land.

Barnet bliver nummer to med hendes mand, musikeren Adi Zukanovic. Hendes ældste barn har hun fra et tidligere ægteskab med Eske Kath.

- Jeg kan godt lide at have mange bolde i luften. Jeg kan godt lide at omgive mig med mange mennesker. Jeg kan godt lide at omgive mig med liv og kaos. Så lidt fra eller til gør ikke den store forskel, siger Oh Land.

I de seneste år har hun haft gang i alt fra opera til science fiction-film. Derfor anerkender hun, at "X Factor" kan fungere som en form for pause fra sine andre projekter.

- Det er jo langt mere kommercielt end alt det andet, jeg går og laver, siger Oh Land.

Nanna Øland Fabricius, som går under kunstnernavnet Oh Land, er 39 år og har som sangerinde og sangskriver udgivet fem albummer.

Derudover har hun bare i de seneste år skrevet en opera, komponeret musikken til Tivolis opsætning af "Snedronningen" og spillet en hovedrolle i science fiction-filmen "For evigt".

I slutningen af 2024 optrådte hun med det musikalske værk "Krigens ofre" på Statens Museum for Kunst i København.

- Jeg elsker både det ene og det andet. Jeg elsker at afprøve mig selv inden for musik, ligegyldigt hvilken retning det peger, siger Oh Land og fortsætter:

- Det, som jeg elsker med "X Factor" specifikt, er, at jeg får lov til at coache andre. Jeg får lov til at hjælpe andre på vej til at realisere deres drømme og give det vinger.

I dette års "X Factor" konkurrerer hun igen med sine dommerpartnere, Thomas Blachman og Simon Kvamm.

Musikprogrammet vises hver fredag klokken 20.00 på TV 2 og TV 2 Play.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 15/03/2025 - 08:00

FAKTA: Flere danske virksomheder har reageret

* Det danske rejsebureau Albatros har valgt at droppe rejser til USA. Ifølge direktør Søren Rasmussen var årsagen, at USA's præsident, Donald Trump, valgte at sætte den militære støtte til Ukraine på pause.

* Flere andre rejsebureauer, såsom Jysk Rejsebureau og USA-Rejser, har for nylig meddelt, at danske rejsende er begyndt at fravælge USA som rejsedestination.

* Flere danske pensionsselskaber har fravalgt at investere danskernes pensionsopsparinger i Tesla-aktier, efter at elbilproducentens ejer, Elon Musk, har gjort aktierne risikable med sin indtræden i politik og sit tætte samarbejde med Donald Trump.

Kilder: Børsen, Finans, TV 2, B.T. og DR.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 15/03/2025 - 08:00

Danskere boykotter USA: Sådan påvirker indkøbsvaner global politik

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Flere danskere boykotter amerikanske varer for at støtte Europa og vise modstand mod USA's politik. Det giver en følelse af en smule kontrol i usikre tider.

Flere danske forbrugere vender ryggen til produkter fra USA og vælger i stedet at bruge deres penge på varer, der støtter økonomien i Danmark og Europa.

En af årsagerne kan være, at handlingen giver en følelse af kontrol i en tid præget af usikkerhed, fortæller Jonas Toubøl, der er lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

- Verden føles mere usikker for mange, efter at Donald Trump endnu en gang er blevet USA's præsident. Når fremtiden virker uforudsigelig, kan selv de mindste handlinger give en følelse af, at man har lidt kontrol over situationen, siger Jonas Toubøl, som blandt andet har undersøgt, hvordan politisk aktivitet i grupper på sociale medier påvirker politisk mobilisering.

- Handlingerne giver en følelse af større sikkerhed og mindsker bekymringer, samtidig med at de fungerer som en måde at vise sin modstand på. Man bekender kulør.

Tendensen kan blandt andet ses på Facebook, hvor en gruppe ved navn "Boykot varer fra USA" på bare få uger har mere end fordoblet antallet af medlemmer, der er kommet over 80.000.

Gruppens formål er at støtte boykot af amerikanske varer som reaktion på USA's præsident, Donald Trumps, ønske om en handelskrig med Europa.

Og i fremtiden bliver det lidt nemmere at købe europæiske mærker. Salling Group har valgt at indføre en ny sort stjerne på de elektroniske prisskilte i Bilka, Føtex og Netto. Stjernen viser, at varemærket er ejet af en europæisk virksomhed. Ingredienserne kan altså godt komme fra USA eller et andet land uden for Europa.

Men det har en begrænset effekt, når danskere boykotter amerikanske varer. Det siger professor i forbrug ved Copenhagen Business School Alexander Josiassen:

- Markedets størrelse har betydning. Danmark er et lille marked, mens USA er et stort marked for danske virksomheder. Hvis flere lande i Europa også boykotter, kan det måske gøre en forskel.

Jonas Toubøl vurderer, at det er handlingen, der er vigtig, uanset hvor effektiv en boykot af varer er, fordi den gør noget for den enkelte.

Det er Alexander Josiassen enig i.

- Overordnet kan man sige, at der er to grunde til, at forbrugere boykotter varer. Det er for at vise politisk ståsted og signalere egne værdier, siger han.

Og handlingen gør også, at man begynder at reflektere, evaluere og tage stilling.

- Når man først begynder at handle, bliver man også mere opmærksom på situationen. Det skaber en øget bevidsthed om, hvad der sker i verden, og hvor man selv står i forhold til det, siger Jonas Toubøl og uddyber:

- Lige nu er der flere store konflikter, der sætter hverdagens mindre problemer i relief.

Ifølge Jonas Toubøl minder den politiske spænding, vi ser i dag, om perioden før Anden Verdenskrig, hvor stater og magter kæmpede om indflydelse og territorier. Ligesom dengang er stater villige til at bruge både magt og pressionsmidler for at nå deres mål.

- Sat lidt på spidsen har det unormale i et historisk perspektiv nok været, at vi efter Anden Verdenskrig har forsøgt at skabe en retsorden internationalt og løse problemerne på mere fredelige måder, siger han.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek