Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 01/07/2024 - 15:31

TV 2-værter står i spidsen for ny sportssatsning

3F Superliga får fire timers dækning hver mandag med skiftevis Camilla Martin og Morten Ankerdal som værter, og så faciliterer Carsten Werge nyt debatprogram.

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

TV 2 har sat holdet til stationens nye sportssatsninger.

Det annoncerer TV 2 i en pressemeddelelse.

"Totalfodbold" er titlen på TV 2's nye fodboldflagskib, der dækker 3F Superliga. Her skiftes Camilla Martin og Morten Ankerdal til at være værter ude på stadion flankeret af fodboldeksperterne David Nielsen og Nicoline Sørensen.

Jesper Amter skal være vært i tv-studiet, hvor han får selskab af Lars Jacobsen og Jonas Hebo, lyder det.

På grund af årets sportssommer, som byder på EM i fodbold, OL og Tour de France, går "Totalfodbold" først for alvor i luften 16. september på TV 2 Play og TV 2 Sport X i forbindelse med ottende spillerunde i 3F Superliga.

"Totalfodbold" begynder klokken 18.00 på TV 2 Play og TV 2 Sport X, indtil mandagskampen fløjtes i gang, og når kampen er færdig, følger programmet op frem til klokken 22.00, lyder det.

Foruden mandagskampen behandler "Totalfodbold" hele Superliga-runden og giver nye perspektiver på de store historier i landets bedste fodboldrække, lyder det videre fra TV 2, der deler rettighederne med Viaplay og således sender halvdelen af kampene fra hver spillerunde.

- Det bliver en anderledes opsamling på hele spillerunden med stærke analyser, hvor vi tager værktøjer i brug, som danske fodboldseere ikke er vant til at se, lover TV 2 Sports chefredaktør, Kristian Bech Josefsen.

TV 2's anden satsning er debatprogrammet "Tirsdagstrænerne", som TV 2 Sports fodboldredaktør, Carsten Werge, bliver vært for.

Her vender han, fodboldekspert David Nielsen og tidligere FCK-direktør Dan Hammer forskellige emner fra indland og udland både inden- men også uden for stregerne, lyder det.

"Tirsdagstrænerne" henvender sig til de debatlystne fodboldelskere, som meget gerne må bidrage til diskussionen via Carsten Werges brevkasse, opfordrer TV 2.

- Det skal ske med kant og kærlighed, så du som seer bliver beriget med nogle spændende perspektiver, samtidig med at du gerne skulle blive underholdt, siger Carsten Werge i pressemeddelelsen.

/ritzau/

København, 11/07/2025 - 14:24

Maskeret rapper indtager Smukfest trods Roskildes eneret

Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

D1mas eneste show i 2025 var på Orange Scene, proklamerede Roskilde Festival. Nu skal han spille på Smukfest.

Den maskerede popartist og rapper D1ma indtager Smukfests største scene, Bøgescenen, når musikfestivalen i Skanderborg afvikles i starten af august.

Det oplyser Smukfest i et opslag på det sociale medie Instagram.

- Sørme om vi ikke har klemt endnu et stærkt navn ind på torsdagsplakaten! D1ma er klar til at indtage Bøgeskoven, lyder det.

Tidligere i juli optrådte kunstneren på Roskilde Festivals Orange Scene.

Roskilde Festival har proklameret, at det ville være kunstnerens eneste show i 2025.

- Det virker yderst passende, at D1ma efter en længere pause fra livescenen vender tilbage til Roskilde Festival med ny musik for at give årets eneste koncert, lød det på festivalens hjemmeside.

Det står ikke klart, hvorfor det ikke længere er gældende.

Musikeren, der er kendt for at optræde maskeret, står bag hits som "Drøm Mig Væk", "I Know" og "Moonlight". Han har for nylig udgivet en ny ep, "N1ya".

Efter hans optræden på Orange Scene kvitterede Politiken med fire ud af seks hjerter i en anmeldelse.

Kulturmediet Soundvenue gav koncerten fem ud af seks stjerner og skrev, at "D1ma går væsentligt længere end nærmest nogen anden i dansk popmusik, når det drejer sig om at lade smerten få plads".

Smukfest løber af stablen fra 3. til 10. august. D1ma kommer til at optræde på Bøgescenen torsdag 7. august.

Det er uvist, hvem der gemmer sig bag D1mas maske. Kunstneren har aldrig offentliggjort sit borgerlige navn.

Smukfest har allerede løbende annonceret navne som Shawn Mendes, Will Smith, 50 Cent, Anne Linnet, Tessa, Mø, August Høyen og dj'en Faustix.

Festivalen har omkring 60.000 daglige gæster. Det gør den til en af landets største festivaler.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 11/07/2025 - 14:10

Maskeret rapper indtager Smukfest trods Roskildes eneret

D1mas eneste show i 2025 var på Orange Scene, proklamerede Roskilde Festival. Nu skal han spille på Smukfest.

Den maskerede popartist og rapper D1ma indtager Smukfests største scene, Bøgescenen, når musikfestivalen i Skanderborg afvikles i starten af august.

Det oplyser Smukfest i et opslag på det sociale medie Instagram.

- Sørme om vi ikke har klemt endnu et stærkt navn ind på torsdagsplakaten! D1ma er klar til at indtage Bøgeskoven, lyder det.

Tidligere i juli optrådte kunstneren på Roskilde Festivals Orange Scene.

Roskilde Festival har proklameret, at det ville være kunstnerens eneste show i 2025.

- Det virker yderst passende, at D1ma efter en længere pause fra livescenen vender tilbage til Roskilde Festival med ny musik for at give årets eneste koncert, lød det på festivalens hjemmeside.

Det står ikke klart, hvorfor det ikke længere er gældende.

Musikeren, der er kendt for at optræde maskeret, står bag hits som "Drøm Mig Væk", "I Know" og "Moonlight". Han har for nylig udgivet en ny ep, "N1ya".

Efter hans optræden på Orange Scene kvitterede Politiken med fire ud af seks hjerter i en anmeldelse.

Smukfest løber af stablen fra 3. til 10. august. D1ma kommer til at optræde på Bøgescenen torsdag 7. august.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 11/07/2025 - 10:00

FAKTA: Sådan kan reglerne tolkes

* En mand klagede sidste efterår til Ligebehandlingsnævnet over sin arbejdsgiver, da han mente, der blev gjort forskel på køn i forhold til beklædningsregler for de ansatte.

* Manden sagde, at han havde fået at vide, at de mandlige ansatte skulle bære lange bukser og lukkede sko, mens de kvindelige ansatte også måtte bære kjoler og nederdele samt åbne sko.

* Nævnet afviste mandens klage.

* Begrundelsen lød, at ingen af kønnene ifølge sagens oplysninger måtte bære shorts.

* Nævnet lagde desuden vægt på, "at manden efter det oplyste ikke havde fået afslag på eller haft ønske om at klæde sig efter retningslinjerne for de kvindelige ansatte" - altså havde han været i sin gode ret til at bære kjole eller nederdel.

Kilde: Ligebehandlingsnævnet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 11/07/2025 - 10:00

FAKTA: Disse beklædningsgenstande deler vandene

Den faglige organisation Lederne har udført en undersøgelse, hvor omkring 1000 af deres medlemmer har svaret på spørgsmål om dresscode på arbejdspladsen.

Tallene angiver, hvor stor en andel af lederne, der ikke vil acceptere det følgende:

* Kort kjole/nederdel (over knæet) - 10 procent.

* Nedringet overdel eller skjorte - 21 procent.

* Joggingtøj - 39 procent.

* Kasket - 19 procent.

* Shorts - 16 procent.

* Sandaler/åbne sko - 9 procent.

* Klipklappere/badesandaler - 40 procent.

* Mavebluse - 41 procent.

* Tøj med politiske budskaber - 32 procent.

Kilde: Lederne.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek