Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Rusland, 30/04/2025 - 10:59

Putins talsmand: Konflikt i Ukraine kan ikke løses øjeblikkeligt

Rusland siger, at det er svært at nå fred, så hurtigt som USA vil. USA har truet med at trække sig som mægler.

Af: /ritzau/

Konflikten i Ukraine er for kompliceret til at blive løst øjeblikkeligt.

Sådan lyder det fra den russiske præsidents talsmand, Dmitrij Peskov, skriver Reuters på baggrund af det russiske nyhedsbureau Tass.

Det russiske præsidentkontor meddeler desuden, at Rusland arbejder intenst sammen med USA i forbindelse med en mulig fredsaftale, men at det er svært at nå en løsning, så hurtigt som USA ønsker.

USA har truet med at trække sig som fredsmægler mellem Rusland og Ukraine, medmindre at Rusland og Ukraine kommer med "konkrete forslag" til, hvordan krigen kan stoppe.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek