Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Colombo, 21/04/2019 - 10:50

Dansk par i Sri Lanka: Alt rystede og blev kaos

Halvor Hansen har tit besøgt Sri Lanka siden 1997, og han var midt i morgenmaden, da eksplosioner ramte byen.

Af: /ritzau/

Danske Halvor Hansen og hans kone var få hundrede meter fra en eksplosion i Sri Lanka søndag.

De sad klokken lidt over syv påskemorgen midt i morgenmaden på deres hotel, da det hele begyndte at ryste.

- Vi kunne høre nogle gevaldige brag fra vores hotel, der ligger i centrum. Umiddelbart efter hørte vil udrykningskøretøjer rykke ud, og det hele blev spærret af. Det var virkelig voldsomt, siger Halvor Hansen, der er fra Vejle.

I gaden uden for hotellet var det hele kaos, fordi borgere flygtede ud af bygninger for at se, hvad der skete. Også militær og politi fyldte gaderne.

Urolighederne skyldtes, at der tidligt søndag skete seks eksplosioner i katolske kirker og på hoteller i hovedstaden Colombo samt i den lidt mere nordlige by Negombo.

Her var mange religiøse samlet til påskegudstjeneste.

Selv om Halvor Hansen og hans kone har returbilletter til Danmark søndag aften, skyndte de sig op på værelset for at pakke alt.

- Vi pakkede hurtigt vores ting sammen og kom ud af byen. Vi er kørt cirka 50 kilometer sydpå, hvor der ikke er angreb, siger Halvor Hansen.

Det danske par har taget en tur til Sri Lanka mindst én gang om året siden 1997, og han har aldrig før oplevet noget lignende.

Trods den voldsomme oplevelse, har parret stadig tænkt sig at tage på den tur til Sri Lanka, som de har planlagt til efteråret.

- Vi er ikke bange, men vi tager vores forholdsregler i dag (søndag, red.). Det er forhåbentlig ikke noget, der sker igen, siger Halvor Hansen.

Søndag formiddag er mindst 156 meldt dræbt og 400 såret i eksplosionerne.

/ritzau/

København, 06/10/2024 - 15:15

Bogtyv har stjålet dansk forfatters manuskript til roman

Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix

En såkaldt bogtyv udgav sig for at være forfatter Dorthe Nors selv eller hendes agent på flere falske mails.

Den danske forfatter Dorthe Nors har fået stjålet sit manuskript til en kommende roman af en bogtyv på internettet.

Det skriver forfatteren selv i et opslag på Facebook.

Flere gange har en person forsøgt at udgive sig for at være både Dorthe Nors selv og forfatterens agent.

- Det viser sig, at der er en ny bogtyv på spil i Skandinavien. I en lille uge forsøgte tyven at få fat i manuskriptet, inden det lykkedes, skriver Dorthe Nors i opslaget.

Med falske mails har personen forsøgt at få tilsendt manuskriptet til forfatterens kommende roman "Spænd", der efter planen udkommer til januar.

Først fik Dorthe Nors selv en mail fra bogtyven. Hun blev mistænksom og anmeldte i stedet phishing-forsøget til politiet.

En ny mail landede dog senere hos en af forfatterens samarbejdspartnere, der ikke opdagede svindelnummeret.

I stedet lykkedes det bogtyven at få tilsendt manuskriptet til den upublicerede bog.

- Det er klart, at jeg gik i panik bagefter. Jeg skal leve af romanen. Det er mit arbejde, ikke min hobby, at skrive litteratur. Hvad nu hvis dette koster mig mine indtægter for de næste år?, skriver Dorthe Nors videre.

Ifølge forfatteren har en række folk i bogbranchen forsikret hende om, at det ikke før har haft økonomiske konsekvenser for en forfatter, når et manuskript er blevet stjålet.

Dorthe Nors' værker har været nomineret til en række danske og internationale priser.

I 2022 modtog hun Blixenprisen for bogen "En linje i verden".

Dorthe Nors har kendskab til, at det ikke er første gang, at bogtyven har fået tilsendt et manuskript.

Ifølge hende "har bogtyven været på spil i Sverige på det sidste".

Tidligere har også den italienske bogtyv Filippo Bernardini fravristet upublicerede litterære værker fra forfattere.

I januar 2022 blev Bernardini anholdt efter at have stjålet flere hundrede manuskripter fra en række forfattere heriblandt Margaret Atwood, Ian McEwan og Sally Rooney.

Dengang lykkedes det italieneren at skaffe manuskripterne ved at præsentere sig som forlagsagent og udgiver på e-mails.

Han blev sigtet for svindel og identitetstyveri.

Filippo Bernardini blev straffet med en bøde, der ifølge The Guardian lød på 88.000 dollar svarende til næsten 600.000 kroner.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 06/10/2024 - 14:45

Bogtyv har stjålet dansk forfatters manuskript til roman

Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix

En såkaldt bogtyv udgav sig for at være forfatter Dorthe Nors selv eller hendes agent på flere falske mails.

Den danske forfatter Dorthe Nors har fået stjålet sit manuskript til en kommende roman af en bogtyv på internettet.

Det skriver forfatteren selv i et opslag på Facebook.

Flere gange har en person forsøgt at udgive sig for at være både Dorthe Nors selv og forfatterens agent.

- Det viser sig, at der er en ny bogtyv på spil i Skandinavien. I en lille uge forsøgte tyven at få fat i manuskriptet, inden det lykkedes, skriver Dorthe Nors i opslaget.

Med falske mails har personen forsøgt at få tilsendt manuskriptet til forfatterens kommende roman "Spænd", der efter planen udkommer til januar.

Først fik Dorthe Nors selv en mail fra bogtyven. Hun blev mistænksom og anmeldte i stedet phishing-forsøget til politiet.

En ny mail landede dog senere hos en af forfatterens samarbejdspartnere, der ikke opdagede svindelnummeret.

I stedet lykkedes det bogtyven at få tilsendt manuskriptet til den upublicerede bog.

- Det er klart, at jeg gik i panik bagefter. Jeg skal leve af romanen. Det er mit arbejde, ikke min hobby, at skrive litteratur. Hvad nu hvis dette koster mig mine indtægter for de næste år?, skriver Dorthe Nors videre.

Ifølge forfatteren har en række folk i bogbranchen forsikret hende om, at det ikke før har haft økonomiske konsekvenser for en forfatter, når et manuskript er blevet stjålet.

Dorthe Nors har kendskab til, at det ikke er første gang, at bogtyven har fået tilsendt et manuskript.

Hun skriver desuden, at personen "har været på spil i Sverige på det sidste".

Dorthe Nors’ værker har været nomineret til en række danske og internationale priser.

I 2022 modtog hun Blixenprisen for bogen "En linje i verden".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 05/10/2024 - 10:00

FAKTA: Tidslinje for ejendomsvurderinger

* I 2024 er det en foreløbig 2022-vurdering, der danner grundlag for boligskat. Den endelige 2022-vurdering forventes at være klar i 2025.

* I 2025 og 2026 skal boligejere betale skat af en foreløbig 2024-vurdering, der er en fremskreven 2022-vurdering, som er justeret i forhold til priserne på boligmarkedet i 2024.

* Sideløbende med vurderingerne kommer efterregulering af boligskat. Frem til midten af 2025 vil boligskatterne i årene 2021, 2022 og 2023 forventeligt blive efterreguleret.

* Og fra 2026 vil boligskatterne for 2024 og 2025 blive efterreguleret.

Kilde: Vurderingsstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 05/10/2024 - 10:00

FAKTA: Ejendomsvurdering og boligskat

* De seneste år har boligejere betalt skat på et foreløbigt grundlag, fordi ejendomsvurderingerne ikke var klar.

* De fleste boligejere har nu fået deres 2020-vurdering, og Vurderingsstyrelsen er i gang med at efterregulere skatten for 2021, 2022 og 2023.

* Men der vil fortsat gå flere år, før boligskatten kan blive opkrævet på baggrund af endelige vurderinger.

* I 2025 og 2026 skal boligejere betale boligskat af en fremskrevet 2022-vurdering, der er justeret i forhold til priserne på boligmarkedet den 1. januar 2024.

Kilde: Vurderingsstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek