Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 21/09/2024 - 08:00

Danske stjerner slår sig sammen: Vi er ligesom brødre

Én gang for alle slår Melvin Kakooza, Hadi Ka-koush, Joel Hyrland og Mahamad Habane fast, at de ikke skal spilles ud mod hinanden. Sammen er de stærke og sjove.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Af: Af Tenna Linnet, Ritzau Fokus

Det vigtigste i relationer er samtaler. Det har de krøllede hjerner bag comedykvartetten Bros mærket på egen krop.

Siden september 2023 har Melvin Kakooza, Hadi Ka-koush, Mahamad Habane og Joel Hyrland mødtes én gang om måneden for at optage deres podcast, "Bros".

Det har gjort, at de har udviklet et helt særligt venskab, fortæller Melvin Kakooza, som ud over at være komiker også er tv-vært og skuespiller.

- I bund og grund er vi bare fire gutter, som har samme udgangspunkt i komik, og som samtidig svinger helt vildt godt.

- Det er befriende, og det tror jeg også, folk kan mærke. Vi kan sidde og lave sjov med hinanden, fordi vi i bund og grund holder af hinanden, siger han.

Hadi Ka-koush, der i mange år udgjorde den ene del af satireduoen "Adam og Noah", stemmer i.

- Der er kærlighed og respekt for hinanden. Det er ligesom at være brødre. Vi ved godt, at selv om vi kører på hinanden, så betyder det ikke noget, siger han.

Nu er podcasten blevet til et show, når de fire komikere tager på turné - en hel arenaturné på en række af landets største scener - med showet "Bros - så blev der mørkt", der har premiere i Gigantium i Aalborg 21. september og senere i løbet af efteråret blandt andet også rammer Royal Arena i København.

Arenaturnéen er en videreudvikling af podcasten, som både er blevet sendt live foran publikum, men også hjemme hos Melvin Kakooza - helt uformelt.

- Jeg har ikke følt, at det var et arbejde. Jeg fik bare tre gutter på besøg. Det har været ligesom en hvilken som helst anden venneaftale. Men i det her tilfælde får vi talt ud om nogle ting. Det synes jeg, har været rart, siger han.

For Melvin Kakooza har det været en form for ventil i hverdagen, hvor de også har delt essentielle kriser som kærestesorger og traumer fra barndommen. I første afsnit fortalte Mahamad Habane om at flygte til Danmark fra Somalia.

Melvin Kakooza delte desuden, at han var begyndt til psykolog for at udrede de traumer, hans forældres skilsmisse gav ham.

- Det chokerede folk, at vi gav noget af os selv. Det hele er ikke kun sjov. For mig har det været helt terapiagtigt at sidde sammen, fire gutter, og vende verdenssituationen og det private, siger Melvin Kakooza.

- Der er ikke en impuls til at tage sin telefon frem. Vi har det så hyggeligt, og snakken går bare. Jeg glæder mig altid, skyder Joel Hyrland ind.

- Det gør jeg også, svarer Melvin Kakooza.

Mens podcasten har været aktiv, har de fire komikere kunnet dele mange store milepæle.

I starten af året offentliggjorde Mahamad Habane, at han skulle være far for første gang.

Det vidste de tre andre selvfølgelig allerede.

På den måde er der en naturlig grænse mellem det, de deler i podcasten, og det, der sker i privaten.

- Dem, der er forældre, ved godt, at i de første måneder afventer man lige nogle ting. Og der respekterede de andre 100 procent mit privatliv, siger Mahamad Habane.

Alle er enige om, at man selv skal fortælle, hvad man ønsker at dele.

Hadi Ka-koush er meget privat omkring sit personlige liv og har kun inden for det seneste år nævnt offentligt, at han har børn. Han tager heller ikke billeder af dem og deler på sociale medier.

- Men jeg ved, at Joel er okay med, at vi nævner hans søn i podcasten, fordi han også laver videoer med ham på Instagram. På den måde kender vi hinandens grænser, siger Hadi Ka-koush, inden Joel Hyrland fortsætter:

- Ja. Min søn er væsentligt ældre end dine børn, og han har selv sagt, at han gerne vil være med i videoerne. Så vi kender efterhånden hinanden på et ret dybt plan, og vi har aldrig italesat, at vi ikke må sige de her ting. Det er bare indforstået, understreger han.

Den tillid tager de fire med ud i landet.

Det er ikke set før i Danmark, at fire komikere tager på en arenaturné sammen.

- Vi er alle meget opmærksomme på hinanden, og vi vil også gerne have, at de andre lykkes. Det er en holdindsats, understreger Melvin Kakooza, inden Hadi Ka-koush tager over:

- Jeg er sikker på, at vi kommer til at lytte til hinanden få et bifald ude bagved og tænke: Fuck, hvor fedt, mand! Og hvis én falder igennem, føler jeg, at alle har fejlet, siger han.

Hver af de fire står for et bestemt antal minutter i løbet af showet - og så kan improvisation komme, hvis det giver mening.

Undervejs bygger de hele tiden hinanden op, fortæller Mahamad Habane.

- At stå sammen på en scene kan noget andet end at stå der alene. Jeg er ikke nervøs, på samme måde som jeg plejer at være, for jeg bliver hele tiden samlet op, siger han.

Med podcasten og showet forsøger de fire komikere at hjælpe hinandens karrierer videre, samtidig med at de har det sjovt.

De er alle glade for, når det går godt for de andre, selv om de laver noget vidt forskelligt. Melvin Kakooza laver for eksempel meget tv, og Hadi Ka-koush og Joel Hyrland gør sig meget inden for skuespil.

Alligevel oplever de fire, at andre indimellem forveksler dem med hinanden.

- I starten blev I to sammenlignet, siger Hadi Ka-koush henvendt til Melvin Kakooza og Mahamad Habane.

Melvin Kakooza retter ham med det samme.

- Jeg kan godt lide, at du siger "i starten". Til Smukfest i år var der én der kom hen og sagde, at han ville have et billede med Melvin. Men han gik direkte forbi mig og hen til Habane.

- Mens jeg sad lige overfor! Kan I huske det?, siger han, og gruppen griner.

- Det er konstant og hele tiden, lyder det fra Joel Hyrland.

Selv om det er Mahamed Habane, der forholdsvist for nylig er blevet far, har Melvin Kakooza også oplevet, at nogle har sagt tillykke til ham.

- Så på den måde er vi blevet forældre, griner Melvin Kakooza.

Men indimellem sammenligner folk dem også på en måde, som ikke er rar.

Nogle kan finde på at gå op til Mahamad Habane og sige, at han er meget sjovere end Melvin Kakooza.

Og det er slet ikke nødvendigt, mener Mahamad Habane.

- Det synes jeg altid, har været rigtig vildt: at en person sviner Melvin til og betragter det som en ros til mig - det er det virkelig ikke!, siger han.

Også Joel Hyrland og Hadi Ka-koush oplever det, som de kalder at blive spillet ud mod hinanden.

- Det er én, som man kender så godt og har det så godt sammen med. Til dig siger de, at du er den sjoveste, og til mig siger de, at jeg er. Men jeg har intet behov for at være sjovere, siger Joel Hyrland.

Det var også en af årsagerne til, at Melvin Kakooza i første omgang havde lysten til at gå sammen med Hadi Ka-koush, Joel Hyrland og Mahamad Habane.

Én gang for alle vil han og de andre slå fast, at de ikke skal spilles ud mod hinanden.

- Man skal heller ikke komme til showet, hvis man forventer at gå ud derfra og tænke, at den ene var sjovere end de tre andre. Vi laver det her sammen. Det er også derfor, det hedder "Bros", understreger Melvin Kakooza.

/ritzau/

Paris, 23/05/2025 - 22:13

Døvstum bagmand bag Kardashian-kup løslades efter fængselsdom

Leo Vignal/Ritzau Scanpix

Kim Kardashian blev frarøvet smykker for ti millioner dollar i 2016. Ni år senere er der faldet dom i sagen.

En bagmand og syv andre kendes skyldige i millionrøveri begået mod den amerikanske realitystjerne Kim Kardashian på et hotel i Paris i 2016.

De tiltalte idømmes op til tre års fængsel ved en domstol i den franske hovedstad, skriver nyhedsbureauet AFP.

Bagmanden, Aomar Ait Khedache, har fået den hårdeste straf i form af tre års ubetinget og fem års betinget fængsel.

På grund af den tid, han har været varetægtsfængslet, skal han - ligesom de øvrige dømte - ikke tilbage i fængsel efter dommen. Desuden er hans helbred for dårligt til, at dommeren finder det rimeligt at sende ham i fængsel igen.

Ved røveriet i 2016 blev Kim Kardashian frarøvet smykker for ti millioner dollar.

I en udtalelse siger realitystjernen, at hun er dybt taknemmelig for, at de franske myndigheder har forfulgt sagen.

- Forbrydelsen var den mest skræmmende oplevelse i mit liv, og den satte et varigt aftryk på mig og min familie, siger hun ifølge AFP.

Ni mænd og en kvinde var tiltalt i sagen. To er blevet frikendt.

De to var tiltalt for at have videregivet informationer om, hvor Kim Kardashian befandt i tiden op til røveriet.

Anklagemyndigheden krævede ti års fængsel til hver af de fire mænd, der begik selve røveriet.

Dommen endte dog langt fra anklagemyndighedens strafpåstande.

Mens Aomar Ait Khedache blev idømt tre års fængsel, blev de tre andre mænd, der begik røveriet, idømt syv års fængsel, hvoraf fem år blev gjort betingede.

Røverne - Aomar Ait Khedache, Didier Dubreucq, Yunice Abbas og Marc-Alexandre Boyer - er i dag henholdsvis 69, 69, 71 og 35 år.

Aomar Ait Khedache er både døv og stum, mens Didier Dubreucq ikke var til stede ved domsafsigelsen, fordi han er i behandling for kræft.

Retsformand David De Pas erkendte, da han læste dommen op, at dommene er relativt milde.

- Dommene er ret milde. Jeg forstår, at I har forstået, at I har forvoldt skade, sagde David De Pas.

Han tilføjede, at det ville være uetisk at indespærre nogen med sådan et helbred som det, hovedbagmanden har.

Kim Kardashian har fortalt, at hun blev truet med en pistol på sit hotelværelse, blev bundet og låst inde på badeværelset på hotellet under røveriet.

Hun troede, at hun ikke ville overleve natten, men slap dog uden fysiske mén.

- Jeg var stadig i chok, for der har været mange terrorangreb rundtom i verden, og mine venner og jeg havde talt om det, sagde Kim Kardashian, da hun vidnede i retten tidligere i maj.

- Jeg forstod ikke, hvad der skete, og at det handlede om mine smykker, selv om de specifikt spurgte efter min ring.

De fleste af de frarøvede smykker er aldrig fundet. Ét af smykkerne var en diamantring til en værdi af 3,9 millioner dollar, som Kim Kardashian havde fået af sin daværende mand, rapperen Kanye West.

Kim Kardashian er i dag 44 år og er kendt for blandt andet tv-serien "Keeping up with the Kardashians", som handlede om Kim Kardashian, hendes fem søskende, hendes mor, Kris Jenner, og stedfar og deres luksuriøse liv.

/ritzau/

Læs Mere >>

Paris, 23/05/2025 - 21:29

Bagmand bag Kardashian-røveri idømmes tre års fængsel

Leo Vignal/Ritzau Scanpix

Kim Kardashian blev frarøvet smykker for ti millioner dollar i 2016. Ni år senere er der faldet dom i sagen.

En bagmand og syv andre kendes skyldige i millionrøveri begået mod den amerikanske realitystjerne Kim Kardashian på et hotel i Paris i 2016.

De tiltalte idømmes op til tre års fængsel, skriver nyhedsbureauet AFP.

Bagmanden, Aomar Ait Khedache, har fået den hårdeste straf i form af tre års ubetinget og fem års betinget fængsel.

Men på grund af den tid, han har været varetægtsfængslet, skal han - ligesom de øvrige dømte - ikke tilbage i fængsel efter dommen.

Ved røveriet i 2016 blev Kim Kardashian frarøvet smykker for ti millioner dollar.

I en udtalelse siger realitystjernen, at hun er dybt taknemmelig for, at de franske myndigheder har forfulgt sagen.

- Forbrydelsen var den mest skræmmende oplevelse i mit liv, og den satte et varigt aftryk på mig og min familie, siger hun ifølge AFP.

Kim Kardashian har fortalt, at hun blev truet med pistol på sit hotelværelse og frarøvet sine smykker.

Hun har fortalt, at hun blev bundet og låst inde på badeværelset på hotellet, og at hun troede, at hun ikke ville overleve natten.

Hun slap dog uden fysiske mén.

- Jeg var stadig i chok, for der har været mange terrorangreb rundtomkring i verden, og mine venner og jeg havde talt om det, sagde Kim Kardashian, da hun vidnede i retten tidligere i maj.

- Jeg forstod ikke, hvad der skete, og at det handlede om mine smykker, selv om de specifikt spurgte efter min ring.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 23/05/2025 - 10:00

FAKTA: Betalingskort i udlandet

* Når du betaler med visakort eller mastercard i udlandet, opkræver din bank et valutakurstillæg. Det er et lovligt gebyr, der skyldes, at du betaler i en anden valuta.

* Gebyret er typisk på mellem 0,5 procent og 1,5 procent af beløbet. Det er generelt dyrere at bruge betalingskortet uden for EU og EØS.

* Hvis gebyret er 1 procent, koster det altså 10 kroner at betale 1000 kroner med sit betalingskort.

* Sørg altid for at betale i lokal valuta i udlandet, da du ellers risikerer at skulle betale et dyrt gebyr til butikken.

Kilder: Forbrugerrådet Tænk og Mybanker.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 23/05/2025 - 10:00

Sol og sedler: Derfor skal du tage kontanter med på ferien

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Et betalingskort kan blive væk eller svigte, eksempelvis hvis strømmen går. Medbring derfor kontanter i små sedler, så du kan klare dig i et par dage på ferien.

Det lunere sommervejr markerer starten på en ny sæson med rejser og oplevelser i udlandet for mange danskere.

Der er brug for penge på rejsen, og det generelle råd er at medbringe betalingskort, da det er sikrere end at gå rundt med mange kontanter på sig.

Sådan lyder det fra privatøkonomisk ekspert i Nordea Betina Grimstrup.

- Medbring gerne to betalingskort, så der er et ekstra, hvis der skulle ske noget med det ene, siger hun.

- Det kan være en fordel at have både visakort og mastercard med på rejsen, da du kan risikere, at enkelte steder kun accepterer det ene kort.

Helt slipper du dog ikke for at have sedler med til udlandet, da der kan opstå situationer, hvor kontanter bliver nødvendige.

For nylig gik store dele af Sydeuropa i stå, da Den Iberiske Halvø blev ramt af et strømnedbrud. Det kan blive svært at bruge sit betalingskort, hvis strømmen går.

- Det er svært at sige, præcis hvor mange kontanter man skal tage med. Men man kan overveje at have nok til at kunne klare sig i et par dage, siger Betina Grimstrup.

Også privatøkonom i Arbejdernes Landsbank Brian Friis Helmer vurderer, at det er nødvendigt at have kontanter med.

- Man kommer langt med sit danske betalingskort - især inden for Europa, siger han og uddyber:

- Men vi skal ikke længere end til Tyskland for at finde steder, der ikke tager imod udenlandske betalingskort.

Du kan få brug for kontanter til transport, madboder eller drikkepenge.

Brian Friis Helmer anbefaler, at du sørger for at have mindre sedler på dig, da de typisk er nemmere at anvende.

- Er der tale om euro, bør du altså undgå sedler, der er større end 20 eller 50 euro, siger han.

Det kan også være en god idé at tænke din rejse igennem og overveje, hvor og hvornår du kan have brug for kontanter.

- Måske skal man bruge kontanter for at komme fra lufthavnen til hotellet, siger Betina Grimstrup.

Når du bruger dit betalingskort i udlandet, er bankens råd, at du altid vælger at betale i den lokale valuta.

Ifølge Betina Grimstrup risikerer du ellers at skulle betale et højt gebyr.

- Et regneeksempel, som vi har lavet, viser, at hvis du lejer en bil i Italien til 800 euro og vælger at betale i euro, kommer du samlet af med omkring 6000 kroner, siger hun.

- Vælger du i stedet at betale i danske kroner, stiger beløbet til 6600 kroner. Det er forskellen på at skulle betale 0,5 procent eller 10 procent i valutakurstillæg.

Du kan spørge i din bank, hvad det koster at bruge dit betalingskort i udlandet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek