København, 16/03/2024 - 08:00
Børnenes tv-læge: Snak om kroppen mindsker frygt for sygdom
En større forståelse af, hvordan kroppen fungerer, gør børn mindre bange for, hvad der foregår inden i dem, lyder det fra børnelæge.
ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus
Når du kender din krop, bliver du mindre bange, når den opfører sig mærkeligt.
Derfor er det vigtigt at tale med familiens yngste medlemmer om, hvordan deres organisme fungerer fra inderst til yderst.
Det mener børnelæge Sandra Meinich Juhl, som er kendt fra DR's Ramasjang-program "Bamselægen", hvor hun kurerer børns bamser for alt fra maveforgiftning til hjertestop. Og så er hun aktuel med den nye bog "Lær om kroppen med Sandra", der udkom 13. marts.
- Jeg har en generel mission om at øge børns glæde og fascination af deres egne kroppe. For når du forstår, hvad der sker inde i din krop, bliver du ikke så bange for de ting, der sker i den. Og bliver du fascineret af din krop, så tror jeg på, at du får lyst til at passe på den, siger Sandra Meinich Juhl.
Som børnelæge møder hun ofte børn, der har ondt i maven, og nogle gange skyldes maveondet noget så simpelt, som at barnet går og holder sig i stedet for at gå på toilettet.
- Min erfaring er, at det hjælper børnene rigtig meget, når jeg forsøger at forklare dem, at de får ondt i maven, fordi blæren er helt fyldt med tis. Den forståelse for, hvad der sker i kroppen, hjælper rigtig meget, fortæller Sandra Meinich Juhl.
Men hvordan griber du som voksen helt konkret snakken om kroppen an med dit barn eller barnebarn?
- Det handler om at være åben og nysgerrig over for sit barn, stille uddybende spørgsmål, svare så godt, man kan, og undre sig sammen med barnet, siger Sandra Meinich Juhl og fortsætter:
- Du kan sige: "Det er sjovt, du har tænkt over det på den måde, sådan har jeg ikke selv tænkt på det før". Jeg kan selv opleve, at mine børn stiller et spørgsmål, jeg faktisk ikke kender svaret på.
Søg hellere viden sammen med barnet end at komme med en ultrakort forklaring eller for eksempel sige, at det er han eller hun for lille til at forstå, lyder det fra børnelægen.
- Det er bedre at sige: "Gud, det ved jeg heller ikke, men lad os finde ud af det sammen", fordi det er vigtigt at stimulere nysgerrigheden hos barnet, siger Sandra Meinich Juhl.
Husk dog altid at tage hensyn til barnets alder, når du går i gang med at forklare. Lyt opmærksomt til, hvad barnet præcist spørger om, og svar på det så konkret som muligt.
Har du et barn, der er meget bange for sygdomme, skal du selvfølgelig heller ikke udpensle alle mulige uhyggelige detaljer om for eksempel kræft.
- Men hvis du ikke taler om det, kan det blive meget værre oppe i børnenes hoveder, pointerer Sandra Meinich Juhl.
Spørg gerne ind til, hvad barnet selv forestiller sig, at kræft er. Herefter kan du forklare, at kræft opstår, når nogle af kroppens egne celler bliver forvirrede og misforstår, hvad de skal, fordi der er noget i deres kode, der er gået i stykker.
- Det er min erfaring, at det kan berolige børn at forstå, at for eksempel kræft er, når ens celler har misforstået noget, og altså ikke er et eller andet mærkeligt ondskabsfuldt monster, fortæller hun.
/ritzau fokus/
