Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 21/12/2023 - 10:00

Spis overdådig rogn til nytår uden at smadre budgettet

Spring ind i 2024 med munden fuld af havets guld. Kok og forfatter Klavs Styrbæk giver sine bedste tips til at lave retter med prisvenlig fiskerogn til nytår.

Wojtek Radwanski/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Det behøver slet ikke koste kassen at servere delikat fiskerogn på nytårsbordet.

Der findes nemlig flere billigere alternativer til caviar - som er rogn fra støren - som smager ganske fortrinligt. Sådan lyder det fra Klavs Styrbæk, der er kok og medforfatter til bogen "Rogn", der udkom på Gyldendal i Efteråret.

- Rogn passer godt til nytårsaften, fordi vi gerne vil have noget dekadent, lækkert og eksklusivt. Men den smager ikke nødvendigvis bedre af, at du har givet 3000 kroner for den, end hvis du har givet 300 kroner for den, siger han.

En type rogn, som Klavs Styrbæk håber, at flere danskere snart får øjnene op for, er silderogn.

- Danmark er eksportør af den fineste silderogn i hele verden. Vi spiser det ikke selv, men sender det til Japan, hvor det er en enormt dyr delikatesse, fortæller han.

Silderogn er saltet og klar til at spise, når du køber den. Hvis din fiskehandler ikke har den i montren, bør det ikke være noget problem for ham eller hende hurtigt at skaffe den hjem til en god pris, siger Klavs Styrbæk. Han anbefaler, at du bruger silderognen til at lave en appetizer eller en simpel forret.

Anbring en lille bund af noget sprød butterdej, lyst sandwichbrød eller en minitærteskal på en tallerken. Smag lidt god creme fraiche til med citronskal, læg det på og derefter en teskefuld silderogn. Slut af med at drysse en hakket krydderurt som for eksempel purløg hen over.

- Silderogn er lækker, fordi der opstår sådan en delikat knitren i munden, når man tager en bid af den, lyder det fra kokken.

Du kan også kaste dig over helterogn, som kommer fra fisken helt. Brug den for eksempel sammen med østers. Placer tre østers på hver tallerken, åbn dem, og læg en teskefuld rogn ind i hver østers sammen med små tern af agurk, og server med det samme. De fleste andre former for rogn kan også bruges.

- Det er en fantastisk forret, siger Klavs Styrbæk.

Tør du kaste dig ud i noget lidt mere avanceret, kan du forsøge dig med en omgang emulsion. Put en deciliter valgfri rogn i en skål, tilsæt et skvæt neutral olie, og blend massen sammen med en stavblender, til du får en tyk og let flydende konsistens.

Placer et kogt hønseæg eller vagtelæg på en tallerken, og hæld nu den blendede rogn ud over, så det lægger sig som en dyne hen over ægget. Drys eventuelt lidt krydderurt og rogn på toppen.

- Det er en smuk ret og med et glas bobler til, så bliver det ikke mere nytår, siger Klavs Styrbæk

Står hovedretten på torsk eller en anden form for fisk, er det ifølge ham oplagt at bruge rogn - det kunne være lakserogn eller rogn fra torsken - til at peppe sovsen op med. For eksempel hvis der er tale om en cremesauce, som du har reduceret med skalotteløg og vin og cremet med lidt fløde.

- I sidste øjeblik inden den er færdig, tilsætter du noget rogn og lader det komme op at koge et øjeblik. Det er en unik måde at bruge rognen på, og det giver en dejlig smag, fortæller han.

Er du og gæsterne sultne efter mere, kan I skyde året ind ved midnat med en lille hapser. Lav et fad klassiske agurkesandwich med cremet flødeost, tynde skiver agurk og silderogn eller lakserogn.

- Det passer sindssygt godt til bobler i stedet for kransekagen, som faktisk slet ikke går godt sammen med champagne, siger Klavs Styrbæk.

/ritzau fokus/

København, 06/10/2024 - 15:15

Bogtyv har stjålet dansk forfatters manuskript til roman

Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix

En såkaldt bogtyv udgav sig for at være forfatter Dorthe Nors selv eller hendes agent på flere falske mails.

Den danske forfatter Dorthe Nors har fået stjålet sit manuskript til en kommende roman af en bogtyv på internettet.

Det skriver forfatteren selv i et opslag på Facebook.

Flere gange har en person forsøgt at udgive sig for at være både Dorthe Nors selv og forfatterens agent.

- Det viser sig, at der er en ny bogtyv på spil i Skandinavien. I en lille uge forsøgte tyven at få fat i manuskriptet, inden det lykkedes, skriver Dorthe Nors i opslaget.

Med falske mails har personen forsøgt at få tilsendt manuskriptet til forfatterens kommende roman "Spænd", der efter planen udkommer til januar.

Først fik Dorthe Nors selv en mail fra bogtyven. Hun blev mistænksom og anmeldte i stedet phishing-forsøget til politiet.

En ny mail landede dog senere hos en af forfatterens samarbejdspartnere, der ikke opdagede svindelnummeret.

I stedet lykkedes det bogtyven at få tilsendt manuskriptet til den upublicerede bog.

- Det er klart, at jeg gik i panik bagefter. Jeg skal leve af romanen. Det er mit arbejde, ikke min hobby, at skrive litteratur. Hvad nu hvis dette koster mig mine indtægter for de næste år?, skriver Dorthe Nors videre.

Ifølge forfatteren har en række folk i bogbranchen forsikret hende om, at det ikke før har haft økonomiske konsekvenser for en forfatter, når et manuskript er blevet stjålet.

Dorthe Nors' værker har været nomineret til en række danske og internationale priser.

I 2022 modtog hun Blixenprisen for bogen "En linje i verden".

Dorthe Nors har kendskab til, at det ikke er første gang, at bogtyven har fået tilsendt et manuskript.

Ifølge hende "har bogtyven været på spil i Sverige på det sidste".

Tidligere har også den italienske bogtyv Filippo Bernardini fravristet upublicerede litterære værker fra forfattere.

I januar 2022 blev Bernardini anholdt efter at have stjålet flere hundrede manuskripter fra en række forfattere heriblandt Margaret Atwood, Ian McEwan og Sally Rooney.

Dengang lykkedes det italieneren at skaffe manuskripterne ved at præsentere sig som forlagsagent og udgiver på e-mails.

Han blev sigtet for svindel og identitetstyveri.

Filippo Bernardini blev straffet med en bøde, der ifølge The Guardian lød på 88.000 dollar svarende til næsten 600.000 kroner.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 06/10/2024 - 14:45

Bogtyv har stjålet dansk forfatters manuskript til roman

Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix

En såkaldt bogtyv udgav sig for at være forfatter Dorthe Nors selv eller hendes agent på flere falske mails.

Den danske forfatter Dorthe Nors har fået stjålet sit manuskript til en kommende roman af en bogtyv på internettet.

Det skriver forfatteren selv i et opslag på Facebook.

Flere gange har en person forsøgt at udgive sig for at være både Dorthe Nors selv og forfatterens agent.

- Det viser sig, at der er en ny bogtyv på spil i Skandinavien. I en lille uge forsøgte tyven at få fat i manuskriptet, inden det lykkedes, skriver Dorthe Nors i opslaget.

Med falske mails har personen forsøgt at få tilsendt manuskriptet til forfatterens kommende roman "Spænd", der efter planen udkommer til januar.

Først fik Dorthe Nors selv en mail fra bogtyven. Hun blev mistænksom og anmeldte i stedet phishing-forsøget til politiet.

En ny mail landede dog senere hos en af forfatterens samarbejdspartnere, der ikke opdagede svindelnummeret.

I stedet lykkedes det bogtyven at få tilsendt manuskriptet til den upublicerede bog.

- Det er klart, at jeg gik i panik bagefter. Jeg skal leve af romanen. Det er mit arbejde, ikke min hobby, at skrive litteratur. Hvad nu hvis dette koster mig mine indtægter for de næste år?, skriver Dorthe Nors videre.

Ifølge forfatteren har en række folk i bogbranchen forsikret hende om, at det ikke før har haft økonomiske konsekvenser for en forfatter, når et manuskript er blevet stjålet.

Dorthe Nors har kendskab til, at det ikke er første gang, at bogtyven har fået tilsendt et manuskript.

Hun skriver desuden, at personen "har været på spil i Sverige på det sidste".

Dorthe Nors’ værker har været nomineret til en række danske og internationale priser.

I 2022 modtog hun Blixenprisen for bogen "En linje i verden".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 05/10/2024 - 10:00

FAKTA: Tidslinje for ejendomsvurderinger

* I 2024 er det en foreløbig 2022-vurdering, der danner grundlag for boligskat. Den endelige 2022-vurdering forventes at være klar i 2025.

* I 2025 og 2026 skal boligejere betale skat af en foreløbig 2024-vurdering, der er en fremskreven 2022-vurdering, som er justeret i forhold til priserne på boligmarkedet i 2024.

* Sideløbende med vurderingerne kommer efterregulering af boligskat. Frem til midten af 2025 vil boligskatterne i årene 2021, 2022 og 2023 forventeligt blive efterreguleret.

* Og fra 2026 vil boligskatterne for 2024 og 2025 blive efterreguleret.

Kilde: Vurderingsstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 05/10/2024 - 10:00

FAKTA: Ejendomsvurdering og boligskat

* De seneste år har boligejere betalt skat på et foreløbigt grundlag, fordi ejendomsvurderingerne ikke var klar.

* De fleste boligejere har nu fået deres 2020-vurdering, og Vurderingsstyrelsen er i gang med at efterregulere skatten for 2021, 2022 og 2023.

* Men der vil fortsat gå flere år, før boligskatten kan blive opkrævet på baggrund af endelige vurderinger.

* I 2025 og 2026 skal boligejere betale boligskat af en fremskrevet 2022-vurdering, der er justeret i forhold til priserne på boligmarkedet den 1. januar 2024.

Kilde: Vurderingsstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek