Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 27/10/2020 - 10:00

FAKTA: Hvordan opleves det hurtige internet på sigt?

Af: /ritzau fokus/

I takt med, at 5G-teknologien videreudvikles og rulles gradvist ud, vil familien kunne mærke det ved:

* Flere kan streame samtidig, uden at forbindelsen hakker eller kvaliteten gryner.

* Film og store filer vil kunne uploades og downloades hurtigere.

* 5G vil især kunne mærkes, hvis én eller flere i husstanden gamer. 5G mindsker nemlig risikoen for såkaldt "lag", hvor forbindelsen halter efter.

* Samtidig får de andre i husstanden ikke sænket deres hastighed, bare fordi husets to teenagere gamer på værelset.

Kilder: civilingeniør Torben Rune, radionetværkschef Stefan Ring Støhrmann.

/ritzau fokus/

København, 19/04/2024 - 10:17

TV 2 overrasker: Badehotellet bliver til nyt madprogram

Den gammeldags mad, gæsterne får serveret i "Badehotellet", skal seriens skuespillere nu selv lære at tilberede i det nye program "Badehotellets kokkeskole".

Selv om "Badehotellet" lukker efter ti sæsoner, når sidste afsnit stryger over skærmen søndag den 28. april, er det alligevel ikke helt slut med universet.

Allerede dagen efter er der premiere på det nye program "Badehotellets kokkeskole", hvor en række af skuespillerne fra successerien kaster sig ud i klassisk dansk kogekunst som pocherede æg, pandestegt rødspætte og benløse fugle.

Det afslører TV 2 i en pressemeddelelse.

Ulla Vejby og Merete Mærkedahl, som i samtlige sæsoner har spillet stuepigerne Edith og Otilia, er faste lærlinge i "Badehotellets kokkeskole".

I løbet af programmerne kigger også Bodil Jørgensen og Amalie Dollerup, der spiller henholdsvis den tidligere bestyrer Molly og "Badehotellets" nuværende bestyrerinde, Amanda, blandt andre forbi.

I premiereafsnittet får Ulla Vejby og Merete Mærkedahl besøg af Ena Spottag, der meget apropos spiller kokken Martha i serien, og af Mia Helene Højgaard, der har spillet stuepigen Ane. Sammen skal de lære at tilberede kaninragout og vandbakkelser.

Mens madhistoriker Bettina Buhl fortæller om datidens liv og kogekunst, er det den kendte tv-kok Claus Holm, der står for undervisningen bag kødgryderne.

- Jeg blev helt stolt, da jeg så billeder fra første optagedag, hvor jeg havde kokkejakke med messingknapper på og repræsenterede et kokkefag. Normalt har jeg min skjorte og en hat, men det gjorde noget at tage fat i de gamle dyder, siger Claus Holm i pressemeddelelsen.

Selv om optagelserne til "Badehotellets kokkeskole" er i kassen, er Claus Holm fortsat med den såkaldte mormormad.

- Inspirationen blev vakt til live, og jeg har lavet pandestegt kylling med persille, mørbradgryde og bare lige tilføjet en lille smule sundhed, lyder det fra den kendte tv-kok.

"Badehotellets kokkeskole" kan ses mandag klokken 20.40 på TV 2 Fri og på TV 2 Play.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 19/04/2024 - 08:00

Frederik Cilius: Jeg gjorde præcis hvad jeg ville

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Frederik Cilius, der er aktuel i anden sæson af "Orkestret" på DR, har aldrig haft et forældreopgør. Det har påvirket måden, han er far på.

Der blev hverken råbt, smækket med døre eller truet med at flytte hjemmefra i barndomshjemmet i Sønderborg, hvor skuespiller og satiriker Frederik Cilius voksede op.

For der var ingen grund til at tage det traditionelle forældreopgør.

- Jeg har altid fået lov til at gøre, præcis hvad jeg ville. Der er aldrig nogen, der har sagt: "Det synes vi ikke, er en god idé. Det skal du lade være med", siger Frederik Cilius, der i øjeblikket er aktuel med anden sæson af den populære DR-serie "Orkestret".

I serien forsøger Frederik Cilius' karakter, klarinettisten Bo Høxenhaven, at løsrive sig fra sin mor efter over tre årtiers tosomhed, da hun pludselig bliver diagnosticeret med terminal kræft.

Med egne ord har Frederik Cilius, der brød igennem i Radio24syv-programmet "Den korte radioavis", selv været meget længe om at løsrive sig fra sine forældre.

- Økonomisk løsrev jeg mig først, men den dag i dag tager jeg dem stadig med på råd, siger den 38-årige satiriker.

- Jeg har aldrig haft et opgør, hvor jeg har følt mig låst inde. Da jeg ville flytte hjemmefra, så fandt de ud af, hvor jeg kunne flytte hen, siger han.

Frederik Cilius tilføjer med et grin, at forældrene betalte hans husleje og senere også hjalp ham med at komme til USA, hvor han blev færdiguddannet klarinettist.

Den store frihed og forældrenes støtte har gjort, at Frederik Cilius aldrig har følt, at der har været nogen grund til at tage et opgør med sine forældre.

- Men lad være med at spørge min kone, om det er rigtigt, griner han.

Frederik Cilius' opvækst har betydet, at han selv forsøger at give sine egne sønner på syv år og tre år meget frie tøjler.

- Jeg har et krav om, at de skal bruge deres evner og tage det så langt, som de kan. Men hvis de ikke har interesse for noget, så behøver de ikke forfølge det. Det lader jeg dem sådan set køre meget godt selv, siger han.

I anden sæson af "Orkestret" vender også Rasmus Bruun, Neel Rønholt, Caspar Phillipson og Lise Baastrup tilbage i rollerne fra den foregående sæson.

Seriens sæson to kan ses på DR og DR TV fra 12. april.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 19/04/2024 - 10:00

FAKTA: Antal sommerhuse stiger lidt år for år

* 2024: 223.118 sommerhuse.

* 2023: 222.066 sommerhuse.

* 2020: 221.024 sommerhuse.

Kilde: Danmarks Statistiks opgørelse over boligbestanden herunder antallet af sommerhuse uden CPR-tilmelding.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 19/04/2024 - 10:00

Sommerdrømme-dommer: Sådan får du mere plads i sommerhuset

Hans Ravn/TV2/Ritzau Scanpix

Hvis sommerhuset føles klemt eller dårligt udnyttet, får du her dommer i TV2-programmet "Sommerdrømme" Patrick Bentsens bedste råd til at optimere pladsen.

Sommerhuset skal ofte rumme et skiftende hold af gæster - fra familien til vennegruppen. Og derfor kan det ellers hyggelige sommerhus måske komme til at føles en smule klemt, når det fyldes op med gode mennesker.

Men du kan godt optimere pladsen i sommerhuset - uden at skulle have den store pengepung op til tilbygning.

Det fortæller Patrick Bentsen, som er tømrermester og dommer på TV2-programmet "Sommerdrømme", hvor en række hold dyster i at sætte et sommerhus i stand - og potentielt vinde det.

Her får du hans råd til, hvor du skal sætte ind.

1) Optimer rumfordelingen.

Et godt sted at starte er at se på rumfordelingen. For med lidt snilde kan du måske udnytte kvadratmeterne bedre, der hvor I faktisk helst vil opholde jer.

- Jeg oplever, at folk gerne vil have store opholdsrum i sommerhuset, hvor familien eller vennerne kan samles og spille eller få nogle drinks, siger Patrick Bentsen.

- Så gå efter at lave små værelser, hvor der lige er plads til et lille skab og en seng, og få renoveret opholdsrummene store, siger han.

Hvis man ikke er bange for at smøge ærmerne op og kan lave lidt selv, så er det ifølge tømrermesteren ikke uoverskueligt at lægge en væg ned og sætte nogle nye op. Det kan være lette gipsvægge, eller i ældre sommerhuse kan det være trævægge med træbeklædning.

- I de mindre sommerhuse er der som regel ikke noget, der er bærende inde midt i, så der vil man sagtens kunne lægge en væg ned, siger han.

Husk dog, at når væggen er væk, venter der lidt arbejde med at reparere loft og gulv, der hvor den stod før.

2) Udnyt uderummene.

Føler du dig begrænset af husets fire vægge, råder Patrick Bentsen til også at tage et kig udenfor.

- Det er jo ikke alle, der bare lige bygger til - eller lægger en væg ned. Det kan jo være en bekostelig affære. Men hvis man har et godt uderum, kan man vinde en del kvadratmeter, siger han.

Tømrermesteren råder til at prøve at skabe nogle rum i haven, som indbyder til at opholde sig og nyde sommerhuslivet:

- Det kan være en stor terrasse, og nogle steder du kan ligge og dase i skyggen. Man kan måske lave en lille overdækning eller en pergola, hvor man kan sidde ude.

Hvis man ikke er helt stærk på håndværk og finish, er uderummet ifølge tømrermesteren et godt sted at forsøge sig alligevel - her må udtrykket nemlig godt være lidt mere groft.

3) Tænk i højden.

Hvis sommerhuset føles lidt klemt eller lille, kan man se på, om man kan hæve loftet en smule, så rummene føles større, lyder rådet fra Patrick Bentsen.

Drømmer du om at åbne helt op, skal du dog nok have fat i en fagperson for at vurdere det.

- I sådan nogle små huse består tagkonstruktionen ofte af nogle ret små spær, og hvis man skal have loft til kip, skal man måske se på tagkonstruktionen for at se, om der kan være plads til isolering, i stedet for at det bare ligger oven på loftet, forklarer tømrermesteren.

Mangler du plads til opbevaring eller sovepladser, kan højden også være din ven. Det kan eksempelvis være ved at bygge en hems eller købe en køjeseng til et lille værelse.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek