I november og december fastslog byretterne i Kolding og Sønderborg, at i alt syv kvinder, der arbejdede på bordeller, havde været udsat for en forbrydelse.

De var ofre for menneskehandel.

Og de ansvarlige var ifølge retterne tre thailandske statsborgere, der blev udvist og idømt fængsel fra fire til to et halvt år.

Afgørelserne er betydningsfulde, lyder det fra både politiet og Center mod Menneskehandel.

- Jeg håber, at dommene også er resultat af vores ændrede strategi og vores tætte samarbejde med politiet, siger centrets leder, Trine Ingemansen.

Myndigheden har ændret kurs. Tidligere var rollen kun at yde en social indsats. Nu bestræber centret sig desuden på at politianmelde flest mulige sager i anonymiseret form, ligesom man forsøger at motivere personerne til selv at gå til politiet.

En foreløbig opgørelse viser, at flere end tidligere skønnes til at have været underkastet streng kontrol og grov udnyttelse.

99 personer blev af Center mod Menneskehandel sidste år vurderet til at have været udsat for menneskehandel. Året før var tallet 78.

I alt blev 367 personer udredt af centret, og i det hele taget modtog man langt flere tip om en konkret mistanke end i 2024, oplyser Trine Ingemansen.

Hos politiet er det Syd- og Sønderjyllands Politi, der har ansvaret for at følge området på landsplan.

Om omfanget af menneskehandel rent faktisk er øget, er ifølge vicepolitiinspektør Sønke Iwersen svært at sige.

- Men det er i hvert fald blevet et mere synligt problem i det danske samfund, siger han.

Især i sagen fra Kolding har for politiet og anklagemyndigheden videre perspektiver.

På baggrund af erfaringerne har politiet kunnet lavet en skabelon for efterforskningen, som kan bruges i lignende sager fremover. Altså en opskrift på, hvad der kræves af beviser.

- I denne sag gik vi "all in" med hensyn til indgreb og tiltag og holdt os ikke tilbage med brug af ressourcer, siger vicepolitiinspektør Sønke Iwersen.

I Kolding-sagen kom fem thailandske kvinder til Danmark under løfte om at arbejde som massører. Virkeligheden var helt anderledes på bordeller i Fredericia og Horsens.

Kontrollen var streng, og den gjaldt næsten alt. Måltider, arbejdstider, bolig, bevægelsesfrihed og indtjening. Kvinderne befandt sig i en vanskelig situation og havde ikke noget reelt eller acceptabelt alternativ, hedder det i anklageskriftet.

Hos de tiltalte konfiskerede retten omkring en million kroner, og blandt andet med henvisning til fortjenestens størrelse har anklager Niklas Sindberg talt om en "kynisk udnyttelse".

I retssystemet er sagerne ikke slut. De dømte både fra Kolding og fra Sønderborg har anket til Vestre Landsret, hvor de ønsker at blive frifundet.

Hos Center mod Menneskehandel hæfter man sig ved et særligt aspekt:

- For os at se er det meget vigtigt, at der i dommene lægges vægt på de kulturelle aspekter, og at der en forståelse for den mere subtile fastholdelse af kvinderne.

- Tidligere har man sagt, at det er svært at bevise, men dommene viser, at fastholdelse kan være mange ting, siger centrets leder.

For politiet er sagerne generelt vanskelige at opklare, og det er der flere grunde til.

- Vi må anerkende, at det ikke er altid, at de forurettede selv føler sig udsat for kriminalitet, hvis de kommer fra meget ringe kår og skal skaffe penge til familien. Nogle opfatter det, de udsættes for, som det mindste onde, siger vicepolitiinspektør Sønke Iwersen.

Thailandske kvinder fylder mest hos Center mod Menneskehandel.

- Når vi møder dem, fortæller de typisk, at de altid har drømt om at se for eksempel Esbjerg og at være turist i Danmark. At de løb tør for penge, tilfældigt mødte en person i et supermarked og derefter arbejdede kort tid på en massageklinik uden at være presset til det. Senere får vi ofte en helt anden beretning, siger Trine Ingemansen.

Situationen kan være delikat, fordi personen er bange for bagmanden, og tilliden til os er på spil, fortæller hun. Derfor skal centrets socialrådgivere balancere de forskellige hensyn.

/ritzau/