Statsminister Mette Frederiksen (S) har udskrevet skolevalg, og søndag klokken 09.00 begynder tre intense valguger, hvor omkring 70.000 elever i 8.-10. klasse skal prøve kræfter med politik og demokrati.

Det skriver Folketinget i en pressemeddelelse.

Eleverne skal i begyndelsen af valgperioden udvælge to til tre politiske emner ud fra 21 udpegede mærkesager.

- Det er vigtigere end nogensinde, at vi alle ruster os så godt som muligt til at deltage i den demokratiske samtale og den offentlige debat - med respekt, ordentlighed og lydhørhed.

- Med skolevalg bringer vi den politiske samtale ind i elevernes hverdag og videre til den næste generation, siger Folketingets formand, Søren Gade (V), i pressemeddelelsen.

De 21 mærkesager handler blandt andet om, om Danmark skal ud af EU, om topskatten skal afskaffes, og om cannabis skal legaliseres.

Ungdomspartierne har indstillet deres ønsker til mærkesager et år før skolevalget.

Folketinget, Børne- og Undervisningsministeriet og Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) har sorteret og udvalgt de mærkesager, der indgår i skolevalget.

Ved udvælgelsen blev mærkesagen "Anerkend Palæstina som selvstændig stat" fravalgt.

Det fik stor kritik fra flere parter, at Folketingets Præsidium, som er Folketingets ledelse, traf beslutningen om ikke at medtage emnet.

Søren Gade (V), sagde til Ritzau i maj, at man ikke kan diskutere spørgsmålet på 20 minutter, og at "det (emnet, red.) kan sætte brand i en klasse".

I juni besluttede Københavns Borgerrepræsentation med et bredt flertal, at københavnske skoleelever gerne må debattere emnet.

Andre kommuner har også overvejet om emnet skal være tilgængeligt for eleverne.

Hvis en kommune eller skole vælger at benytte sig af andre mærkesager, end de 21 udvalgte, så skal kommunen eller skolen selv stille materiale til rådighed.

Skolevalg afholdes hvert andet år og er et gratis undervisningsforløb over flere lektioner i januar.

I forløbet får eleverne mulighed for at lave nyhedsindslag, lære om demokratiet, og eleverne kan også deltage i debatter med frivillige fra de politiske ungdomspartier.

Mattias Tesfaye (S), der er børne- og undervisningsminister, fortæller, at han er glad for, at omkring 700 skoler er med.

- Skolevalget giver elever i hele landet mulighed for at opleve demokrati i praksis. Eleverne øver sig i at være uenige på en ordentlig måde, siger han i pressemeddelelsen.

Den 29. januar får eleverne udleveret et valgkort og stemmesedler, og eleverne skal herefter stemme på det parti, de er mest enige med.

Første skolevalg var i 2015. Ved seneste skolevalg blev Liberal Alliance det største parti med over 30 procent af stemmerne i 2024.

/ritzau/