Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 24/10/2021 - 06:58

Person er blevet stukket med kniv til fest i København

En person er uden for livsfare, efter at være blevet stukket med kniv ved kulturstedet Teglværket i København.

Af: /ritzau/

En person er natten til søndag blevet stukket med kniv til en fest i Københavns Sydhavn.

Personen er ikke i livsfare, oplyser Dyre Sønnicksen, vagtchef hos Københavns Politi, til B.T.

Knivstikkeriet har fundet sted ved kulturstedet Teglværket.

- Vi har haft en sag på Østre Teglkaj. Der er en person, der er blevet stukket med en kniv.

- Vi har endnu ikke en gerningsmand, og vi efterforsker fortsat sagen, siger Dyre Sønnicksen til mediet.

Politiet ved endnu ikke, hvad der førte til knivstikkeriet.

/ritzau/

Nyhedsarkiv