Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Tarbes, 20/07/2019 - 06:45

Angriberen Alaphilippe forventer at komme under angreb

Julian Alaphilippe har overrasket sig selv og forventer at komme i problemer i bjergene.

Gonzalo Fuentes/Reuters

Af: /ritzau/

Den franske folkehelt Julian Alaphilippe forsvarede på overbevisende facon sin gule førertrøje på Tour de Frances enkeltstart, men lørdag kan Quick-Step-stjernen komme i problemer.

Med mål på Col du Tourmalet rammer løbet nu et terræn, hvor han er på udebane. I hvert fald, hvis bjergrytterne og klassementfolkene sætter højt tempo op ad den 19 kilometer lange afsluttende stigning.

For den offensive franskmand er det en ny situation at skulle forsvare sig mod rivalernes angreb.

- Hver morgen vågner jeg og ser den gule trøje på lænestolen. Jeg siger som regel til min værelseskammerat, Dries Devenyns: I morgen vil jeg angribe, for sådan er min kørestil.

- Nu er det modsat. Jeg forventer at blive angrebet i bjergene, og at jeg kommer i nogle vanskelige situationer. Men taber jeg den gule trøje, er det efter, at jeg har givet alt, siger Julian Alaphilippe.

Euforien omkring den 27-årige Quick-Step-rytter er støt stigende i Frankrig.

Lørdag bliver hans niende dag i den gule førertrøje, og indtil nu har han overgået alle forventninger.

Det gælder ikke mindst hans egne, selv om han har haft en helt eminent forårssæson med sejre i en stribe store løb, deriblandt Strade Bianche, Milano-Sanremo og Flèche Wallone.

- Jeg kom supermotiveret ind til Tour de France med en masse sejre under bæltet, men jeg har overrasket mig selv ved at få den gule trøje.

- Inden Touren trænede jeg på en del af ruterne, men jeg forestillede aldrig mig selv i den gule trøje. Og endnu mindre, at jeg skulle vinde en enkeltstart foran Geraint Thomas.

- Nu er jeg på samme tid deltager i og tilskuer til mit eget show, siger Julian Alaphilippe.

Lørdagens bjergetape begynder i Tarbes for foden af Pyrenæerne og slutter på toppen af Tourmalet 117,5 kilometer senere.

/ritzau/

København, 25/04/2024 - 10:50

Nye billeder af kongeparret skal ophænges på danske ambassader

Kongehuset offentliggør de første officielle gallaportrætter af kongeparret i forbindelse med tronskiftet.

Rundt på danske ambassader og konsulater i hele verden skal glasrammer udskiftes med dugfriske billeder af kongeparret.

Kongehuset har nemlig offentliggjort de første officielle gallaportrætter af dronning Mary og kong Frederik, hvor de i gallauniform med Elefantordenen hængende om halsen er blevet fotograferet på Christiansborg Slot.

Billederne er blevet taget i forlængelse af tronskiftet 14. januar, hvor dronning Margrethe abdicerede og overdrog tronen til sin søn.

Ud over danske ambassader kan billederne ses ophængt på statslige institutioner og på danske fartøjer blandt andet, skriver kongehuset.

Den elefant, der hænger for enden af kæden på kong Frederik på billedet, er ikke en hvilken som helst Elefantorden. Det er Moderelefanten, som den kaldes.

Det er den grundlæggende elefant for hele ordenen.

Det er tradition, at den bæres af monarken ved særlige lejligheder. Derfor har den også hængt om halsen på kong Frederiks morfar og mor, da de hver især sad på tronen.

Kongen er på portrættet iført Søværnets gallauniform, hvor man på skuldrene han skimte fire stjerner.

De fire stjerner kom til i forbindelse med tronskiftet, hvor kongen blev udnævnt til graden admiral.

På brystet af dronning Marys grønne kjole i velour med blonder i toppen sidder en lille broche med et billede af hendes mand.

Det er et miniatureportræt af kong Frederik, som hun fik i forbindelse med tronskiftet.

Rammen, der omslutter miniportrættet, blev i sin tid lavet til kejserinde Amelie af Brasilien. Siden har rammen skiftet hænder flere gange.

Fra 1972 og frem til tronskiftet i år har dronning Margrethe båret rammen med et miniportræt af sin far, Frederik IX.

De officielle gallaportrætter af siddende regenter har gennem tiden været ophængt på blandt andet danske ambassader, konsulater og danske fartøjer.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 25/04/2024 - 10:39

Nye billeder af kongeparret skal ophænges på danske ambassader

Kongehuset offentliggør de første officielle gallaportrætter af kongeparret i forbindelse med tronskiftet.

Rundt på danske ambassader og konsulater i hele verden skal glasrammer udskiftes med dugfriske billeder af kongeparret.

Kongehuset har nemlig offentliggjort de første officielle gallaportrætter af dronning Mary og kong Frederik, hvor de i gallauniform med Elefantordenen hængende om halsen er blevet fotograferet på Christiansborg Slot.

Billederne er blevet taget i forlængelse af tronskiftet 14. januar, hvor dronning Margrethe abdicerede og overdrog tronen til sin søn.

Udover danske ambassader kan billederne ses ophængt på statslige institutioner og på danske fartøjer blandt andet, skriver kongehuset.

Den elefant, der hænger for enden af kæden på kong Frederik på billedet, er ikke en hvilken som helst Elefantorden. Det er Moderelefanten, som den kaldes.

Det er den grundlæggende elefant for hele ordenen.

Det er tradition, at den bæres af monarken ved særlige lejligheder. Derfor har den også hængt om halsen på kong Frederiks morfar og mor, da de hver især sad på tronen.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 25/04/2024 - 12:00

FAKTA: Stil disse spørgsmål før du køber

* Ser teksten på webshoppen fornuftig ud, og er priserne realistiske?

* Hvor længe har virksomheden eksisteret? Slutter hjemmesiden på ".dk", og kan du slå virksomheden op på hostmaster.dk?

* Har webshoppen et cvr-nummer og er den e-mærket? E-mærket er en dansk mærkningsordning, hvor virksomheder har forpligtet sig til at overholde gældende lovgivning.

* Lever webshoppen op til forventningerne ud fra, hvad der står på brugeranmeldelsessider?

* Hvordan er jeg stillet, hvis jeg vil fortryde købet eller reklamere over varen?

Kilde: Forbrugerrådet Tænk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 25/04/2024 - 12:00

Spot svindlen: Flere bliver snydt af fupbutikker på sociale medier

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Mange glemmer at undersøge, hvilken virksomhed de handler med, når de køber på sociale medier, tyder tal fra Forbruger Europa på.

Når man skal koble af fra hverdagens stress og jag, er der mange, som tyr til de sociale medier.

Men du bør være varsom med at slå hjernen helt fra, hvis du vil undgå at blive snydt.

Når det kommer til fup på nettet, så starter over 30 procent af sagerne, som tikker ind hos den europæiske forbrugermyndighed, Forbruger Europa, på de sociale medier. Det oplyser de selv til Ritzau.

- Det er en foretrukken platform for mange at annoncere på og komme i kontakt med forbrugerne på. Det gælder fornuftige virksomheder, men også dem, der gerne vil tjene hurtige penge, siger Lars Arent, der er direktør i Forbruger Europa.

På mange af danskernes yndlingsplatforme fylder annoncer en del, og det har virksomhederne også luret.

Derfor bør du som forbruger være ekstra opmærksom på at lave dit forarbejde, inden du handler, lyder det fra Lars Arent.

- Det bedste råd er helt enkelt, at i det øjeblik, du har lyst til at købe noget fra en virksomhed, du ikke kender, skal du undersøge, hvad andre har af oplevelser, siger han.

Det kan du gøre ved at læse kommentarer fra andre brugere på eksempelvis brugeranmeldelsessider som Trustpilot eller på Google. Søg blot på virksomhedens navn.

- Væn dig til at stoppe op, når du ser et produkt, der interesserer dig, og research virksomheden bag produktet. Det tager to minutter og kan redde dig fra at falde i fælden, siger Lars Arent.

Men hvorfor bliver vi snydt på sociale medier? Er vi mere ukritiske, end hvis vi eksempelvis er nede i en fysisk butik eller handler andre steder på nettet?

Det kan man godt sige, lyder det fra Jakob Linaa Jensen, der er lektor på Aarhus Universitet og beskæftiger sig med sociale medier.

- I modsætning til når vi læser en annonce i en brochure eller i en avis, så går det hurtigt på sociale medier, siger han og peger på, at man i den kontekst er mere tilbøjelig til at klikke hurtigt videre uden at undersøge nærmere.

- Du scroller gennem nyhedsstrømmen, opslag fra venner og billeder fra din tantes ferie. Det hele ser legalt ud. Dine parader er nede, og din refleksion bliver erstattet af en refleks, påpeger han.

Jakob Linaa Jensen anbefaler ligesom Lars Arent, at du bruger din sunde fornuft og undersøger virksomheden og andres oplevelser med den, inden du køber noget.

Skulle det alligevel gå galt, er det en god idé at have styr på dokumentationen, lyder det fra Lars Arent.

- Saml billedmateriale. Du kan meget enkelt tage et skærmbillede af, hvad der stod på hjemmesiden, da du købte varen. For vi oplever ofte, at useriøse virksomheder ændrer i deres annoncer, siger han.

På den måde er det lettere at bevise, hvad du blev lovet, men det er også lettere at få hjælp af forbrugermyndigheder som eksempelvis Forbruger Europa.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek