Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 08/07/2026 - 14:39

Larve fra helvede fundet i København for første gang

For første gang er der fundet egeprocessionsspindere i København. De er fundet i udkanten af Amager Fælled.

Af: /ritzau/

Der er fundet egeprocessionsspindere - de såkaldte laver fra helvede - på tre lokationer i Københavns Kommune.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Det er første gang, at larven er fundet i København.

Larverne er fundet i tre egetræer i udkanten af Amager Fælled. De er fundet i forbindelse med forvaltningens forebyggende indsats.

- Vi havde håbet, at der gik længere tid, før egeprocessionsspinderen kom til København. Nu er den her, og vi er forberedte og går i gang med at bekæmpe den de steder, hvor den er fundet, siger Mette Bundgaard, områdechef for Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune, i meddelelsen.

RITZAU

TjekDet - faktatjek