Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Albertslund, 20/04/2022 - 12:19

Fire personer er anholdt efter overfald foran fitnesscenter

To personer, der er lettere tilskadekomne, er bragt til hospitalet, efter at to grupper kom op at slås.

Af: /ritzau/

Fire personer er anholdt efter et overfald foran fitnesscenteret Fitness World i Albertslund.

Det oplyser vagtchef hos Københavns Vestegns Politi Lasse Michelsen sent tirsdag aften.

Derudover er to personer bragt til hospitalet for at blive undersøgt. De er lettere tilskadekomne, fortæller vagtchefen.

- Det er to grupper, der kommer op at slås. Der bliver brugt våben i form af bat, siger vagtchefen.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 19.54 tirsdag. Kort før midnat er politiet fortsat på stedet.

De fire anholdte er mellem 20 og 40 år gamle.

- De har relationer til hinanden på kryds og tværs. Vi har ikke helt overblik over hvordan endnu, siger vagtchefen.

Politiet har ingen formodninger om, at de involverede har relation til bandemiljøet.

- Vi arbejder hen imod, at de skal fremstilles i grundlovsforhør i morgen (onsdag, red.), siger vagtchef Lasse Michelsen.

/ritzau/

Nyhedsarkiv