Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 13/09/2021 - 09:00

FAKTA: Den dårlige tabers anatomi

Af: /ritzau fokus/

* Den adfærd, der bliver opfattet som "en dårlig taber", er ofte tillært. Og det kommer tit hjemme fra familien.

* Det kan være, fordi man er vokset op med konkurrencesport - eksempelvis fodbold.

* Det ses også tit i store familier - særligt med mange drenge - hvor der har været konkurrence om alle mulige ting. Er der seks koteletter til fem personer, gælder det om at blive hurtigt færdig og hapse den ekstra.

* Det kan give andre en opfattelse af, at man er en dårlig taber, fordi man er enormt konkurrenceorienteret.

* Derudover kan det have en selvforstærkende effekt, hvis man igen og igen bliver udråbt som en dårlig taber. Man ved fra socialpsykologien, at når man er blevet kaldt noget et antal gange, så begynder man at tro på det og leve op til det.

Kilder: adjunkt på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse Andreas Lieberoth samt sociolog, forfatter og foredragsholder Anette Prehn.

/ritzau fokus/

Nyhedsarkiv