Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 23/09/2022 - 05:45

DMI varsler omskifteligt efterårsvejr i den kommende weekend

I løbet af weekenden vil en koldfront passere landet. Den bevæger sig fra vest mod øst.

Af: /ritzau/

Hvis man har planer om at bevæge sig ud i det danske land i løbet af weekenden, skal man forberede sig på omskifteligt efterårsvejr.

Det siger Mette Wagner, der er vagthavende meteorolog hos DMI.

- Denne weekend vil både byde på sol, regn og skyer i de fleste egne af landet, siger hun.

Fredag starter det med nogen sol mod øst. Men i den vestlige del af landet vil man opleve en koldfront, der langsomt bevæger sig ind over Jylland.

Koldfronten vil passere landet i løbet af weekenden. Den er relativt svag og svækkes på sin vej mod øst.

Temperaturerne vil ligge omkring 12-17 grader.

/ritzau/

Nyhedsarkiv