Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 24/10/2021 - 01:30

Overfyldt fiskerjolle kæntrer ved Sisimut - 44-årig omkommet

To personer nåede at redde sig i land, efter at deres jolle kæntrede. En tredje person mistede livet.

Af: /ritzau/

En jolle med tre personer kæntrede ud for den vestgrønlandske by Sisimut lørdag eftermiddag, fordi den havde haft for meget fisk om bord.

To af personerne - en mand og en kvinde - fik reddet sig i land, mens en 44-årig mand omkom, oplyser Grønlands Politi til det grønlandske medie Sermitsiaq, søndag.

- Jollen kæntrede, fordi den havde for meget fisk om bord. En kvinde og en mand svømmede i land, siger vagtchef Mads Lynge.

- Det lykkedes dem også at få den tredje person i land, men vedkommende var allerede omkommet, lyder det.

Han fortæller, at de to personer, der overlevede, efter omstændighederne har det godt.

- De har kun pådraget sig nogle skader, siger Mads Lynge til mediet.

Politiet fik anmeldelsen om den kæntrede jolle omkring klokken 16.00 lørdag.

/ritzau/

Nyhedsarkiv