Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 20/04/2022 - 07:54

Medie: Tidligere EB-chef erstatter Dyrby på B.T.

Pernille Holbøll er ifølge MediaWatch udpeget som ny ansvarshavende chefredaktør på B.T.

Af: /ritzau/

Det bliver Pernille Holbøll, der erstatter Michael Dyrby som ny ansvarshavende chefredaktør på B.T.

Det erfarer branchemediet MediaWatch.

Pernille Holbøll var indtil slutningen af 2021 chefredaktør på Ekstra Bladet. Hun forlod jobbet under sin barsel, efter at ledelsesudskiftning og en ny strategi på avisen ifølge hende gjorde timingen "rigtig".

Nu har hun landet det job på B.T., der har været ledigt, efter at Michael Dyrby forlod avisen i december i kølvandet på sager om sexisme og MeToo.

Pernille Holbøll har til MediaWatch ikke ville be- eller afkræfte historien om, at hun skulle være udnævnt som ny ansvarshavende chefredaktør på B.T.

/ritzau/

Nyhedsarkiv